Tag-arkiv: Koldskål

Status pt #8

Der er lige lidt status pt. fra den sidste tid:

  • I går var en virkelig frygtelig dag. Jeg havde så ondt i mit bækken, at jeg knap kunne gå og sidde. Det påvirker mit hoved, når kroppen ikke kan være med, så jeg var ikke glad…
  • I dag er bedre – ingen smerter overhovedet. (Endnu)
  • Når ‘nogen’ har sat koldskål i køleskabet uden at skrue låget på, så får man et meget plettet gulv, når man lige ryster kartonen på vej ud af køleskabet.
  • Vildt så mange, der gerne vil læse om gratis babypakker. Overvejede ellers om indlægget var alt for snævert, og slet ikke skulle udgives 🙈

Babypakker

  • Jeg har udviklet en form for gratis redebyggeri. Det går ud på, at jeg får ryddet op i alle vores rode-skuffer, reoler osv. Shit en tilfredsstillelse det giver. Spændende hvor længe, vi kan holde det ryddeligt.
  • Pengene brænder virkelig på min konto for tiden. Jeg har sådan en lyst til at købe. Ret skræmmende. 💸💸💸
  • Godt børnene manglede sandaler, så jeg kunne shoppe lidt… Og at min datter lavede god research, den dag vi købte gummistøvler…

  • Jeg har planlagt at føde fem dage over termin. Så der er god tid endnu. 😉 Håber bare ikke kroppen skal drille sådan!
  • Tror måske jeg holder lidt pause fra bloggen den sidste tid… (Og sikkert også den første tid 😉)
  • På bogfronten har jeg læst Dødens kode, se herunder, og så brugte jeg lørdag på langs med To små piger. Elsker bøgerne af søskendeparret Hammer, og denne var ingen undtagelse! Læs den…

Hvad kan man lave med pasteuriserede æggeblommer

Så er vi her igen… Hvad kan man lave med pasteuriserede æggeblommer, eller bare æggeblommer? Som nævnt en del gange før, er et af mine mest læste indlæg omkring pasteuriserede æggehvider – det har stadig besøg hver uge… Derfor opdaterede jeg det med forslag og links til opskrifter. Og nu er det tid til forslag til, hvad man kan lave med pasteuriserede æggeblommer. Smid gerne et spørgsmål eller kommentar i kommentarfeltet. Det skal nok blive læst.

Når jeg har pasteuriserede æggeblommer i huset, er det ALTID for at lave is. Så det bliver selvfølgelig første punkt på listen. Opskrift findes her.

Pasteuriserede æggeblommer

Derudover er en anden klassiker jo bearnaisesauce. Jeg har aldrig haft succes med at lave en bearnaisesauce, der ikke skiller. Det smager godt, men… Jeg har efterhånden lært at lave en del andre saucer, så måske jeg skal prøve igen. Opskrift findes her.

Kaster du dig over en hollandaise, så findes du en opskrift her.

Du kan også lave cremeboller (fastelavnsboller), hvor selve cremen er rørt på æggeblomme. Der findes f.eks. en opskrift her.

Hvad med lækker koldskål? Der findes et hav af opskrifter, men hvad med denne her.

En italiensk tiramisu kræver også pasteuriserede æggeblommer. Opskrift findes her.

Hvad med creme brule? Opskrift findes her.

Til en klassisk pariserbøf hører sig også en æggeblomme. Opskrift findes her.

Til slut vil jeg slå et slag for hjemmelavet mayonnaise og heraf muligheden for at røre en aioli. Opskrifter findes her og her.

NB. Der findes også opskrifter, som kræver hele pasteuriserede æg, f.eks. citronfromage eller chokolademousse.

Hvad tror I trafiknørder nørder med i Hamburg? Læs her.