Tag-arkiv: kompost

Gæt hvem der bor i min kompost…

Min kompost er fyldt med køkken- og haveaffald. Og så er den fyldt med snegle, kompostorme og myrer.

Men de sidste par gange, hvor jeg har gravet muld ud fra dybet, er jeg blevet forskrækket over et par øjne, der har blinket ud til mig.

Kompost

Der bor nemlig en temmelig stor skruptudse derinde! Da jeg gravede muld ud i weekenden, tror jeg nærmest, at jeg ramte den med spaden et par gange. Men den gjorde ikke noget. Flyttede ikke på sig. Den sad bare og blinkede med sine tudseøjne… Og når man forestiller sig, at det hele har været fyldt med jord, så har den bare siddet i sit lille hul. Gad vide hvor længe en tudse kan overleve på så lidt plads? Den må jo få mad nok derinde.

Da jeg kom dagen efter for at fotografere den, havde den flyttet sig. Men dens lille “hul” fra dagen før, var der stadig.

Jeg tror ikke, at jeg vil give “ham” et navn, for jeg synes faktisk, at han er lidt ulækker…

Læs mere om min kompost her.

Noget om kompost

Nu kommer der måske et lidt mærkeligt indlæg… Jeg har investeret i en kompost! Meget voksent.

Et kig i min kompostspand.
Et kig i min kompostspand.

 

Dvs. jeg bestilte den sådan set på nettet i foråret Da jeg havde fået den samlet, bestilte jeg nogle kompostorm – også på nettet. Og så kom posten søreme med en pakke med jord og orm til mig. Lidt mærkeligt, men det fungerede tilsyneladende fint. Der var i hvert fald livlig aktivtet, da jeg fik tømt pakken ned i komposten

Og hvorfor skulle jeg så have en kompost? Det var faktisk ikke pga. haveaffald, men mere pga. min dårlige samvittighed. Jeg forsøger virkelig hårdt, at reducere vores madspild, men det hænder gang på gang, at jeg ender op med et råddent løg i posen, en muggen agurk eller spirede kartofler. Så istedet for at smide alt dette ud, vil jeg nu forsøge mig med at få det komposteret.

Da jeg jo ikke går ud i komposten hver gang,jeg har lidt grøntaffald, så har jeg investeret 20 kr i en tom malerspand, der står ved siden af skraldespanden i køkkenet. Den har et tæt låg, så den lugter ikke – altså ikke før man åbner den…

Og huhej hvor det går. Jeg får samlet en masse affald til komposten sammen. Det er både banan-, gulerods- ægge og jordnøddeskræller. Og salatrester fra aftensmaden – og som sagt grønsager der er blevet for gamle. Derudover ryger der også en del haveaffald i, så nu glæder jeg mig vildt meget til foråret, hvor jeg måske kan tømme “hjemmelavet” muld ud for første gang.

Det er jo helt til at blive glad af 🙂