I forlængelse af mit indlæg om at acceptere eller kæmpe har jeg efterhånden set fire afsnit af DR serien “Petra elsker sig selv”.

Den handler i bund og grund om en kvinde – en kvinde, som jeg tror, at der findes rigtig mange af. Hun har de flotteste øjne, det fineste hår og de pæneste bryster, men hun kan ikke selv se det. I stedet ser hun appelsinhud, en delle under barmen, dobbelthage osv.

Kvinden hedder Petra Nagel, er journalist og DR3 vært.  I en sårbår og ærlig programserie forsøger hun at finde ud af, hvordan hun kan lære at elske sig selv. Hun kommer bl.a. omkring en psykolog, 3D scanning og efterfølgende redigering af sin krop, fotosession, fedtfrysning osv.

Jeg så et afsnit med min mand, som tydeligvis var meget overrasket/forarget/chokeret over de ting, som Petra sagde om sin krop. Jeg var knap så chokeret. Nogle af tingene har jeg selv sagt til mig selv, mens de andre ting har jeg da hørt veninder sige til sig selv. Det er en folke”sygdom,” at piger og kvinder ikke elsker sig selv. Jeg har i mange år arbejdet med at være bevidst om, at sige pæne ting til mig selv – og fokusere på det positive frem for det negative.

Og det har virket! Men det er som om, at jeg enten har glemt det, er blevet mere kritisk eller bare væsentligt grimmere 😉 efter min sidste graviditet, for det virker ikke så godt pt. Men løsningen er træning! Og her mener jeg ikke fysisk træning og løbeture, men tværtimod træning foran spejlet. Ros og kærlighed er vejen frem.

Jeg er spændt på om Petra lærer at elske sig selv, men jeg gør. For jeg vil! Så nu står den på ros til egen røv (eller mangel på samme) hver aften.

Mys til alle jer smukke kvinder bag skærmen. I ser helt sikkert også brandgodt ud!