Tag-arkiv: Lalandia

Påskeferien i billeder

Så går påskeferien på hæld. Vores ferie har budt på både godt og skidt, som jeg vil prøve at opsummere med nogle af mine billeder.

Påskeferien

Påskeferien

  Påskeferien

Påskeferien

Vi startede påskeferien med tre dage i Lalandia med As bedste ven og hans forældre, som heldigvis er rigtig flinke 🙂 Vi nåede de aller vigtigste ting, som badeland og Monkey Tonkey land tre gange, Lalandia show, is, køre tog, spille airhockey osv. Og for mig var højdepunktet, at jeg nåede at få en drink, inden jeg puttede Lillebror og drattede om. Det var et gensyn med en gymnasieklassiker, nemlig Cuba Caramel med appelsinvand.

Påskeferien

Påskeferien

Påskeferien

Påskeferien

Påskeferien

Hjemme igen kastede A op om aftenen, og tog dernæst tre dage med feber. Her fik vi leget med LEGO, spist æggemadder med karse og Lillebror og jeg måtte repræsentere familen til påskefrokost i mine forældres sommerhus.

Påskeferien

Påskeferien

Da A rejste sig igen, præsterede vi at stå foran Babysam 3 minutter før åbningstid, da de afholdt Crazy Day, og jeg kunne spare penge på en ny autostol. Jeg tog også begge børnene med i City Vest, hvor A præsterede at indsamle balloner i henholdsvis Synoptik og Skoringen, flag ved Fætter BR, to poser perler ved Fætter BR betalt med en gavekupon fra et Happy Meal, chokoladebolle ved Føtex, slik ved Synoptik og påskeæg fra Name It “dukken”. Og så fik hun nye bukser af sin mor, og da vi var færdige, sov Lillebror, så vi satte os og fik en slush-ice. Det må siges, at have været indbringende for den lille dame 🙂 Jeg præsterede at kigge på sko i Skoringen, hvor jeg fandt to par til et pars pris til Børnenes dage. Det viste sig så bare, at Børnenes dage først var fra på torsdag… Så nu har jeg en fin seddel med modeller og str. Flot!

Påskeferien

Påskeferien

Søndag stod den på fødselsdag hos min svigerfar. Han serverede grønne bønner, hvilket til forældrenes store overraskelse var et hit hos både A og hendes fætter på 2 år. Natten er gået med at køre barnevogn indenfor, da Lillebrors hoste har vækket ham hele tiden. Så vi er trætte, og i dag tager vi det stille og roligt. Og ja så har jeg fået nyt kamera, som jeg har øvet mig i at bruge. Dvs. både det at få det brugt, men også hvordan motiverne kan fremstå med de to objektiver, jeg har. Måske I allerede kan se forskel på nogle af mine billeder 🙂

Jeg håber, at I har haft en god påske.

Lignende indlæg: