Tag-arkiv: Landsindsamling

Personer jeg ikke forstår…

Nu er vi jo heldigvis ikke ens, men der er altså nogle personer, jeg ikke forstår…

  • Personer der går på café til frokost og lige snupper en brunch. Jeg vil altid foretrække en caféburger med fritter – både kl. 11 og kl. 13.
  • Dem der køber fodtøj i Bilka eller Kvickly. Måske har jeg bare været uheldig, men de gange jeg er faldet over noget smart, så har pris og komfort altså haft en stor sammenhæng. Mit liv er for kort til dårlige sko!
  • Personer der bestiller pizza med bearnaise sauce… Jeg er enig i, at bearnaise sauce er en gudespise, men efter et stykke pizza bliver det for kvalmt til mig.
  • Dem der skælder ud på indsamlerne, der frivilligt og uden løn går fra dør til dør for at samle ind til et formål, de selv synes er rigtig godt. Gem din harme, og sig blot nej tak til at støtte.
  • Personer der handler hver dag. Jeg ved godt, at vi ikke alle kan være lige så skide strukturerede som mig, men ak mit liv er for kort til at stå og glo ned i køledisken i supermarkedet hver dag.
  • Dem der elsker at gøre rent. Altså findes de ægte? De burde have en eller anden award for deres indsats. Det bliver aldrig mig, der vinder i hvert fald…
  • Dem der går i shorts, fordi kalenderen viser en bestemt dato. Jeg vil til hver en tid foretrække, at det er termoteret og ikke kalenderen, der skal afgøre min påklædning…
  • Personer der foretrækker hvid chokolade. Eller som slet ikke kan lide (mørk) chokolade. I don’t get it!

42.579 kr til et godt formål!

Af hjertet tak til alle de mennesker, der gerne vil hjælpe andre – med deres tid eller med penge.

image

image

I dag var det så dagen, hvor Dansk Flygtningehjælps landsindsamling skulle løbe af stablen. Jeg havde ikke forberedt så meget, så det hele blev taget hen af vejen. Jeg havde dog brygget kaffe og lunet kanelgifler, der venligst var sponsoreret af Bilka.

Fra kl. 10-11.30 var der run på i det lille hus. Jeg fik sendt indsamlere ud på 38 ruter, mens der var hele 26 indsamlere, der blev væk uden afbud. Det er ærlig talt lidt dårlig stil. Jeg har meget større respekt for alle de indsamlere, der har meldt afbud på forhånd.

Efter en lille pause gik turen kl. 13 til Djursland Bank, der holdt åben i tre timer for os. Jeg fik 37 indsamlere retur… Og hele 42.579 kr. Uhh hvor det  varmer. Den sidste indsamler har jeg også lige fået fat i – hun havde glemt tiden 🙂 Så hendes penge bliver først talt op i morgen.

Alt i alt en hektisk dag, men alle de glade frivillige og tanken om det gode formål, har gjort det til en skøn dag. Jeg kunne bestemt godt finde på at melde mig som indsamler igen.

Om at støtte et godt formål – med sin tid…

Om at støtte folk i nød – uden at det koster penge…

Som gavmild dansker er der mange ting, man kan bruge sine penge på. For 3-4 uger siden var der landsindsamling til Røde Kors. Denne uge kulminerede med et stort Knæk Cancer show og om 14 dage er der så landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp.

Jeg har siden 9. klasse samlet ind for Dansk Flygtningehjælp alle de år hvor jeg ikke har haft andre planer.  Det hår givet mange gåture. I år modtog jeg så en mail om, at mit distrikt manglede en koordinator. Opgaven var tilsynedeladende ikke så stor, så jeg sprang til.

Hovedkontoret har et call-center, der ringer rundt og hverver indsamlere, så det behøver man død og pine ikke at gøre, men man må gerne hjælpe. Sidste weekend skrev jeg ud til de tidligere indsamlere, samt dem der er tilmeldt i mit distrikt i år.  Så i denne weekend har jeg lige haft et par afbud, der skulle registreres samt nye tilmeldinger. Derudover har jeg skrevet til Bilka og Bauhaus, om jeg må placere en indsamler foran deres indgang. Det måtte jeg gerne, så det betød, at jeg skulle oprette to nye ruter i rutesystemet. Bilka ville derudover gerne bidrage med lidt kaffe og slik til indsamlerne. Det er god stil!

I kan læse mere om selve indsamlingen på www.3-timer.dk, hvor I også kan tilmelde jer 😉 Så krydser jeg fingre for godt vejr!

Om 14 dage skal der nok komme et nyt indlæg med mine oplevelser som koordinator.

Vi krydser fingre for godt indsamlingsvejr d. 9. november.