Tag-arkiv: Legetøj

Ideologier om legetøj til første barn vs andet barn og nogle biler i træ…

Reklame i form af produkt til test

Allerede før A var født, gik jeg en del op i, at hun ønskede sig legetøj uden batterier og lyd, og meget gerne i træ. Hun fik en enkelt bamse med lyd i barselsgave, men ellers var hun over et år, før de første larmende stykker legetøj kom til.

Med E har det været helt anderledes. Jeg havde ligesom “opgivet” min ideologi, da jeg godt vidste, at han ville komme til at lege med As legetøj også. Så han har alverdens plastic legetøj med batteri, der kan køre eller spille musik, men en del af det har hurtigt misten “kraften” i enten lyd eller fremdrift.

Da jeg blev kontaktet, for at høre om vi (E) ville teste nogle legetøjsbiler i træ, var jeg straks klar. Selvfølgelig ville vi det. Fra Barnets Verden fik vi tilsendt en lastbil med to racerbiler. Da pakken blev åbnet, var min mand straks begejstret, for han er ret bekymret for alt det plastic, der er i verden. E og A var hurtigt igang med en leg, og det var ret svært for A at acceptere, at det ikke var hendes biler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Virkelig svært at tage et billede af E der leger, når han smider alt, hvad han har i hænderne, så snart han ser kameraet… Her er det lykkedes – dog uden hoved 🙂

De to små racerbiler er klart det sjoveste. Det er friktionsbiler, som man trækker baglæns, og så fræser de af sted. Jeg er personligt meget imponeret over, hvor lidt man skal trække baglæns, før de kører 10 meter. E har gennemskuet, at de kan køre selv, så det er ret hyggeligt, at se ham sidde og trække dem frem og tilbage – og så ofte glemme at slippe dem. Vi andre morer os med at trække dem samtidig, og se hvilken bil der kommer hurtigst af sted, og dermed brænder sin energi hurtig af. Den langsomme racerbil kommer derimod væsentligt længere. Perfekt til en snak om energi 😉 Selve lastbilen består af førerhus og vogn, der nemt sættes sammen, og kan dreje som en rigtig lastbil. Bagklappen kan vippes ned, så racerbilerne nemt kan køres ind og ud af lastbilen.

img_3457
Når man først har fat i en af racerbilerne, skal man ikke give slip!

Så generelt kan vi bestemt godt anbefale bilerne – både til små drenge og lidt større piger. De er fra Vilac, som forhandles af Barnets Verden. De har et stort udvalg af trælegetøj, som kan ses her. Jeg har allerede luret lidt på nogle ting, der måske kan ende under juletræet 🙂 Der er lynhurtig levering og 100 dages returret (gratis fragt) og handler du for over 499,- er der gratis fragt. Det er dæleme nemt.

 

Hvad mon man ønsker sig, når man bliver 1 år?

I morgen skal vi fejre lille (store) Es kommende fødselsdag. Men hvad ønsker man sig egentlig, når man bliver 1 år? Jeg har altid syntes, at det er lidt svært med de børneønskesedler. Og især med barn nr. to… Men I kan få lidt inspiration fra Es (min?) ønskeseddel i år.

Jeg har sat links ind til fleste ønsker. Nogle af disse er affiliate links

Ønskeseddel 1 år

  • Juniordyne og pude. Jeg synes generelt, at det er for dyrt i babybutikkerne, medmindre man rammer et tilbud, men Bilka har nogle rigtig fine dyner til fornuftige priser, se her. Jeg er selv den heldige ejer af en 🙂
  • Flyverdragt. Han ønsker sig denne fra PompDeLux.
  • Melamin service. Bl.a. kop og tallerken fra DesignLetters.

img_3237

  • Cykelhjelm der ikke er lilla 🙂 Det kunne være denne.
  • Legetøjsbænk eller bare værktøj, da jeg synes bænken er ret pebret. Men fedt alternativ til et legekøkken!
  • Tablet – altså sådan en baby en. Hvad med denne her.
  • Drengedukke. F.eks. denne fra BabyBorn.
  • Løbecykel. Gerne fra Puky i str. 30 cm.
  • Kasseapparat. Det kan f.eks. være dette.
  • CD-afspiller til at høre skøn børnemusik 🙂
  • Hammerbræt. F.eks. dette.
  • Garage til biler osv. F.eks. denne der er egnet fra 12 måneder.
  • Bøger. F.eks. Mimbo Jimbo og Plet.
  • LEGO Duplo. F.eks. Brandstation eller Byggeplads
  • Find Bamse. Spil med gemmeleg – se det her.
  • Brio togbane. F.eks. batteridrevet tog, togstation, bygninger og skinner.
  • Hjemmesko. Prewalker fra Bundgaard.
  • Tøj. Bare sådan helt generelt 🙂

Jeg håber, at det kunne give noget god inspiration! Og så må jeg beklage de manglende billeder, men jeg har jo ikke rigtigt rettigheder…

Dagens hit og shit #40

SØNDAG!!! Og tilmed 1. søndag i advent.

Hit:

  • Søndag i stille og roligt tempo
  • At bage pebernødder
  • At hænge pakkekalenderen op – glæder mig til at se Lillepigen, når hun opdager den.

Shit:

  • At huset stadig delvist ligner en eksploderet legetøjsbutik… Men vi har prioriteret hygge og afslapning fremfor oprydning…
  • Lidt arbejde på en søndag… E-learning inden kursus tirsdag og onsdag.

image