Tag-arkiv: Løb

Jeg skylder vist en status på maj…

Jeg er ikke verdens mest stabile blogger – og har ikke været det i over et år. Men sådan er det. Tak til jer, der holder ved 😝

Jeg lagde maj måned ud med et indlæg om mine mål for maj ift. vægt og løb. Og det skal jeg selvfølgelig give en status på.

Målet var at løbe/gå 60 km og komme under 61 kg på vægten. Lad mig sige det med det samme. Det ene mål gik over al forventning, mens det andet gik i vasken 😂

Jeg nåede de 60 km allerede d. 17. eller 18. maj, så jeg opjusterede til 100 km!!! Og da maj måned var gået, havde jeg løbet/gået 100,4 km. Langt langt de fleste af de km er løbet – og jeg er så stolt af mig selv. Mange mange aftener er gået med løbeture. Rekorder er blevet sat. Først løb jeg 7 km og fem dage senere løb jeg 9 km.

Jeg er blevet sådan en slags ‘maskine’. Men tænder bare, og så løber jeg typisk 5-6 km. Det havde jeg ærlig talt aldrig troet, men det er blevet ‘rarere’ og ‘rarere’ jo bedre formen er blevet. Numsen sidder lidt højere og mine ben er blevet mere markerede. Totalt win.

Vægten er til gengæld en anden sag 😂 Jeg har taget knap 1/2 kg på. 🙈 Min træner var så sød at sige, der nok var muskler, meeeen når jeg kigger på indtaget af is (og mad generelt) i maj, så tror jeg ikke kun, at det er muskler. Jeg er ikke lige så motiveret for at kigge på kosten lige nu, men jeg skal da efter det igen på et tidspunkt.

Nu er det juni, og jeg har tilmeldt mig en ny Challenge. Denne gang er det mavebøjninger. Jeg tilmeldte mig til 500 stk i juni, men kunne godt fornemme, at det var alt for uambitiøst. Så efter pres fra min træner, er komromisset nu endt på 1.500 mavebøjninger i juni (han mente jeg skulle på 3.000 🙈🤯). Derudover har jeg lavet en aftale med mig selv om mindst tre ugentlige løbeture (og mindst 15 km om ugen). Go go go 💪🏻

Kom, maj, du søde milde!

… gør kroppen atter køn. Og lad ved løb og spisning min numse vokse skøn…

Jeg skal til det igen! Tilbage til at tænke lidt over, hvor meget jeg bevæger mig, og hvad jeg spiser.

Midt i februar udgav jeg dette blogindlæg, hvor jeg fortalte, at jeg vejede 61,3 kg og at målet var at veje 60,x kg.

Marts måned skulle være den måned, hvor jeg nåede mit mål. Der kom fokus på kosten, og jeg fik sat gang i mit løberi. Det kom så vidt, at jeg en fredag i starten af marts løb 6 km for første gang nogensinde ever i hele mit liv. Det var slet ikke meningen, men jeg var så fuld af frustrationer, at mine ben bare løb og løb og løb. Det var den fedeste følelse! Og en kæmpe uventet succes.

Fem dage efter, nemlig onsdag d. 12. marts, vejede jeg om morgenen 60,8 kg. 🍾 Mit mål var nået 💪🏻

Samme aften lukkede vores statsminister landet ned………..

Nu ved jeg jo ikke, hvordan den her nedlukning har påvirket jer andre, men for mig har det været en hård omgang med stress og lange arbejdsdage. Så efter at have haft nogenlunde fokus på kosten den første uge, gik det gevaldigt ned ad bakke. Der var jo påskeæg med marcipan i butikkerne, og det gik jeg ikke ned på 😉 Løbeturene blev nedprioriteret til fordel for arbejde, og sådan gik det også stille og roligt ned ad bakke på den front.

Nu er børnene retur i institution og skole, hvilket frigiver en del tid til mig. I sidste uge åbnede min træner op for udendørs træning, og nu er det 1. maj. Så nu ændrer jeg lige fokus lidt igen. Jeg har tilmeldt mig en challenge hos min træner, hvor jeg skal løbe (eller gå) 60 km i maj måned. (Gisper allerede lidt ved tanken…) Kosten bliver noteret ned dagligt, og så skal jeg tilbage i form og under 61 kg på vægten. Startvægten er 62,1 kg, så det virker muligt, hvis jeg holder fokus. 1-2-3 sæt igang!

Jeg løber stærkt i disse dage…

Jeg er inde i en periode, hvor der er meget at se til, og hvor tingene går stærkt. Jeg føler derfor, at jeg løber lidt rundt for at nå det hele.

Jeg har travlt på job, men samtidig har jeg også mange andre aftaler i min kalender inden for ‘normal arbejdstid’, hvilket betyder, at jeg må tage aftnerne i brug for at nå mit arbejde. Jeg brokker mig ikke, men nyder den fleksibilitet mit arbejde og min flekstid giver mig.

Samtidig forsøger jeg at passe min træning, og for første gang i mit liv er jeg inde i en periode, hvor jeg faktisk nyder at løbe, og hvor jeg ikke skal trække mig selv ud af døren. Distancen har jeg øget lige så stille, og i lørdags løb jeg 5 km. Det var da hårdt, men reelt set ikke uudholdeligt. Så det viser mig, at med den grundform jeg har pt., så er det kun mit hoved, der eventuelt kan begrænse mig i at løbe 5 km.

Den energi jeg får at mit løb, af foråret, mit sukkerstop og mit arbejde har mega stor betydning. Jeg kan sagtens holde mig vågen efter kl 22, hvilket ellers plejer at være en bedrift i sig selv. Så på den måde er det ikke så skidt, at jeg løber lidt stærkt for at nå alting.

Det eneste jeg ikke når, som jeg godt gad, var lidt mere regelmæssig blogging. Dette indlæg er skrevet fra en putning, men igen gælder det jo om at huske at lidt er bedre end ingenting 😉

 

Om at acceptere at lidt er bedre end ingenting

Hvad tænker du, når du ser en motionist, der løber forbi dig?

Jeg tænker ofte noget a la: Sejt. Gid det var mig. Wow han/hun løber hurtigt. Fedt tøj. Det ser godt nok hårdt ud. Godt kæmpet osv osv.

Jeg tænker aldrig: Der ligner godt nok en kort tur!

Så hvorfor mon, jeg har så svært ved at acceptere, at det er helt OK at løbe 2,5 eller 3 km?

Ja, det kan virke lidt åndssvagt først at iklæde sig et smart polyester outfit, for så kun at løbe i 15-20 min, hvorefter det smarte polyester outfit kan fylde op i vasketøjskurven, og man har behov for et bad. Det er da ret meget at gøre ud af en ret kort træning, tænker jeg…

Som tidligere skrevet lever jeg pt. efter mit eget lille regelsæt, som bl.a. dikterer motion to gange om ugen og lidt fysisk aktivitet hver dag. Jeg kæmper en del med at acceptere, at deres ok at løbe 2,5 km. I min lille hjerne kan man nærmest ikke forsvare at løbe under 5 km. Men hey det kan man godt! 2,5 km er faktisk mange gange bedre end at løbe 0 km!

Og heldigvis er der et par søde kvinder i mit nabolag, som er friske på at løbe 2,5 km. Og når man er flere, så er det hele meget nemmere og meget sjovere. 😊

Jeg ønsker mig også…

Som jeg har lovet min mor, er min ønskeseddel faktisk relativt lang i år, så jeg tænker, at jeg i dette og et indlæg mere, kan løfte sløret for resten af mine ønsker. (Enkelt links er affiliate links) I kan læse de to første dele af ønskesedlen her og her.

Selvom løberiet er gået lidt i stå, efter jeg er vendt retur til arbejdsmarkedet, så tror jeg stadig på, at jeg kan få det genoptaget her i den mørke tid. Så lidt udstyr er der på listen:

  • Løbejakke, vindtæt, str. M, f.eks. denne.
  • Løbehue, str. S, f.eks. denne som dog er onesize.
  • Høretelefoner til at løbe med. (Nogen der har anbefalinger? Eller kender disse?)

Lidt forkælelse til mig:

  • Fingerring, Shell, petit fra Stine A i både guld og sølv, str. S/M.
  • Et døgn alene hjemme – helt alene hjemme (med katten…)
  • Weekendtaske i læder (nogen gode forslag?)
  • Bog: Selfies af Jussi Adler Olsen
  • Tørklæde, lys farve

Og så lidt julepynt 🙂

  • Lysholdere fra Georg Jensen
  • Trip trap nisse: Emil
  • Juletræstæppe uden nisser, f.eks. dette eller dette.

Håber I blev inspirerede 🙂

Fordele (og ulemper) ved at løbe

Jeg er blevet lidt bidt af det med at løbe – sorry!!! Hvem havde troet det??? Dem der følger mig på Instagram, er allerede blevet spammet, men altså ja – I andre skal da ikke snydes…

Så her er en række fordele (og ulemper) ved at løbe!


Fordel: Man kan løbe alle steder! 🙂

Ulempe: Man kan f.eks. komme til at tage sine løbesko med på ferie… Og så er der ligesom evig dårligt samvittighed.


Fordel: Når man er sådan en rigtig løber, så kan man købe det lækreste “udstyr”, såsom fede løbesko, farverige tights, armbånd til telefon, svedbånd, øretelefoner osv.

Ulempe: Man kan hurtigt bruge månedens (og næste måneds) shoppebudget på udstyr.


Fordel: Man sover så skønt om natten efter en god løbetur.

Ulempe: Det kan være svært at holde sig vågen helt til sengetid…


Fordel: Man kan høre lydbøger, mens man løber.

Ulempe: Det kan være lidt forvirrende både at have gang i en lydbog og en fysisk bog.


Fordel: Man kan tabe sig af at løbe.

Ulempe: Man risikerer at blive meget sulten af at løbe.


Fordel: Man har en ½ time helt for sig selv!

Ulempe: Der er ingen ulempe – det er lige præcis fred og ro, der er den største fordel ved at løbe som mor.

 

 

Ugen der gik #9

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • På en måde haft min sidste uge på barsel… Nu er ferien startet, og når den slutter 1. august, så starter Lillebror i vuggestue.
  • Haft besøg af et søvnmonster og sygdom, og derfor tilbragt en dag på sygehuset med Lillebror.

image

  • Haft besøg af Mandens familie fra Canada. Det endte med, at hans to fætre og koner kom til kaffe og kage fredag kl 11.30, og så kom hans mor, moster og onkel til et lignende arrangement kl 15. Det havde været en dårlig nat, så A fik lige tre timer i børnehave fredag formiddag, før hun gik på sommerferie.
  • Løbet 5 km uden pause! Min løbeudfordring gik jo kun til 30 min, og jer skulle altså bruge 31,5 min. Tog første km i pace 5:46 og de øvrige i pace 6:20-6:30, så det er ok. Har nået 14 km denne uge.

image

  • Genset Bubbers badekar med A. Det er da lidt sjovt, at Bubber nu laver Sommer Summarum på Ramasjang, når han i min barndom sad i badekarret og Snurre Snups Søndagsklub.
  • Gået meget tidlig morgentur med barnevognen efter en rædselsnat.

image

  • Brugt første dag på en masse lure. På trods af, at jeg nærmest ikke havde sovet om natten (pga syg Lillebror), var jeg den, der fik mindst lur. A brugte formiddagen med dyne og iPad henholdsvis udenfor i klapvognen og indenfor i en papkasse. Om eftermiddagen sov hun 2,5 timer, før jeg vækkede hende.

image

  • Været så kagesulten, at jeg måtte ud i regnen, for kagen stod i bilen. Forøvrigt rester var en familie-komsammen, som Lillebror og jeg ikke kom med til pga sygdom…

Ugen der gik #8

I skrivende stund er der lidt stille, for A er blevet afleveret på ferie hos sin farfar og hans kæreste. Selvom både Lillebror og Manden er hjemme, så foregår sådan en mandag i et lidt andet tempo, når A ikke skal afleveres og hentes i børnehave.

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været en tur i Billund. Endnu en eksil-jyde er flyttet tilbage fra København til Jylland. Og ja hun skal så bo i Billund – og er på barsel, så vi tog en gang babyhygge med en tredje veninde.
  • Gået lidt for mange ture med barnevognen med gummistøvler. VIL HA’ SOMMER NU!

image

  • Været til babysalmesang for sidste gang. Lidt vemodigt, men barslen nærmer sig sin afslutning. Når denne uge er gået, står den på tre ugers ferie, og så skal Lillebror i vuggestue, og en uge senere skal jeg tilbage på arbejde.
  • Læst en krimi og hørt en krimi  🙂 Og begyndt en liste med gode anbefalinger til jer.
  • Haft besøg af svigermor, der lige gav mit bed en ordenlig omgang, så det nu nærmest er fri for ukrudt (så længe det varer)

Smukke blomster i mit bed (mens der stadig var ukrudt).
Smukke blomster i mit bed (mens der stadig var ukrudt).

  • Været til sommerfest i børnehaven. Det var et vældigt arrangement med masser af mad, popcorn, slush-ice, ansigtsmaling og akrobatikshow med skolebørnene.
  • Gennemført min løbeudfordring! (Og shoppet lidt belønningsløbetøj)
  • Opdaget at kattens nye yndlingssovested er i mit tøjskab – argh!!!!

image

  • Fundet skrællen til en halv vindrue 2,5 timer og en lur efter, jeg gav den til Lillebror.
  • Fundet elefant-fars i min fryser.

image

  • Og nå ja så har ugen budt på besøg ved ørelæge og efterfølgende drypning af ører (A), besøg ved læge pga. vandvorter (A), besøg ved læge pga. øjenbetændelse (Lillebror), to gange opkast (A) og to gange rigtig dårlig mave (A og undertegnede).

Løbeudfordring gennemført

Så er min løbeudfordring gennemført! Bob bob bob! Kan godt afsløre, at jeg ikke nåede 5 km på 30 min, men jeg nåede 30 min uden pause – og det er jeg stolt af. “Dagbogen” kan I læse herunder.

Løbeudfordring

Uge 6

Dag 1: Se her.

Dag 2: 2 x 10 min. Første løbetur i tre uger. Den var frygtet, men jeg valgte at starte, hvor jeg slap. De første 10 min gik fint. De sidste 10 min foregik i lavt tempo, og jeg kunne mærke, at min ryg blev træt… Den skal vi snart få stærk igen 😉

Dag 3: 1 x 22 min. Wow så løb jeg lige 22 min. Det var kedeligt. Tempoet var ok, men ikke imponerende. Ingen smerter eller ømhed kun et par minutter med let sidestik.

Uge 7

Dag 1: 1 x 25 min. Jeg tog Anna med som makker – hende på den tohjulede cykel og mig på løbeben. Jeg vidste, at det ville blive meget start-stop, men vurderede, at det var bedre end at udskyde turen. Det var hyggeligt, men med mange stop. Til gengæld var der også temposkift, så jeg fik både luntet og spurtet.

Dag 2: 1 x 25 min. Gennemført uden pause. Det gik ikke særlig hurtigt, og det er stadig kedeligt. Er der mon en løber gemt i mig?

Dag 3: 1 x 25 min. Igen havde jeg A med på cykel. Det er lidt hyggeligt, men ikke helt så effektivt. Vi har fundet en rute på ca. 3,75 km, som passer til hvad vi kan nå med 2 min gang før og efter løb – og så de pauser A vurderer, at der er behov for undervejs. Det er bedre end ingenting 😊

Uge 8

Dag 1: 1 x 28 min. Wup wup så løb jeg lige 28 min. Følte der var godt gang i benene de første 19 min, mens det var med tunge ben de sidste 9 min blev gennemført. Men hallo jeg nåede 4,6 km, så det var rigtig fint. Så er målet om 5 km på 30 min inden for rækkevidde 😃

Dag 2: 1 x 28 min. Gennemført uden de store problemer, selvom de sidste 6 min var hårde… Nåede samme distance som på dag 1.

Dag 3: 1 x 28 min. Jeg var i sommerhuset hos mine forældre, så min mor tog mig med på tur. Det var virkelig grænseoverskridende ikke at ane, hvor langt vi var (eller hvor vi var). Noget mere ujævnt terræn end jeg er vant til, og så er det da hårdt at småsnakke ind i mellem. Distancen blev lidt kortere, men det gik ok.

Løbeudfordring
Udsigten på løbeturen ved sommerhuset.

Uge 9

Dag 1: 1 x 30 min. Første løbetur på 30 min blev gennemført uden pause. Det er første gang i mit liv. Jeg nåede kun 4,5 km, så der er plads til lidt mere speed i benene, men nu har jeg vist mig selv, at jeg kan 👍🏻

Dag 2: 1 x 30 min. Jeg forsøgte at sætte lidt mere tempo på, og det gik ok. (Det er stadig kedeligt) App’en sagde at jeg løb 5 km, men det passer simpelthen ikke. Så den måler et eller andet forkert, ifht hvornår jeg går og løber. Må have en anden app igang også…

Dag 3: 1 x 30 min. Satte Endomondo igang også – og begge apps målte min løbetur til 4,5 km. Det er ok. Havde en krimi i ørerne, og det var faktisk ikke så kedeligt.

FÆRDIG – GENNEMFØRT – SUCCES

Haha hvem havde troet det 🙂 Et stk løbeudfordring gennemført. Hvad så nu? Ambitionen bliver at fortsætte – to ture om ugen. Måske med en ambition om at øge tempoet? Måske med en ny app?

Og så skylder jeg vist min krop nogle nye løbesko – og måske lidt lækkert løbetøj. Mangler toppe og 3/4 tights.

 

Min løbemotivation

Indlægget indeholder affiliate links.

Nu har jeg jo for efterhånden nogle måneder siden givet mig selv en løbeudfordring. Jeg hænger stadig i, men hvad er egentlig min løbemotivation?

Løbemotivation

En stor del af min løbemotivation skyldes nok stædighed. Jeg har sat mig et mål, fundet et program og så skal jeg bare igennem det! Det er ikke sådan, at jeg kan ‘snyde’, som når jeg selv sætter målene i hovedet. Her er der et program, der styrer tiden – og så følger jeg det sjovt nok, men jeg er også meget regelret.

Det med at have en halv time alene, hvor jeg kan få noget ro til hovedet, er også en del af mine løbemotivation. Som mor til to er jeg næsten på hele tiden, så det med at glemme alt det derhjemme og bare løbe, det er rart.

Bodyshaping – eller hvad man kalder det… Generelt vil jeg gerne have en stærk og sund krop. Jeg har været rimelig inaktiv i min graviditet, så der er nok at tage fat på. At kunne få en lidt sundere/fastere/slankere krop motiverer mig også til at løbe.

Løbemotivation

Tanken er nok, at selvom jeg keder mig, så vil jeg gerne fortsætte med at løbe. Jeg tror dog fortsat, at jeg har brug for løbemotivation, og derfor er jeg også allerede på udkig efter en app til at lære at løbe hurtigere (ikke længere)…

Og nå ja – hvis jeg fortsætter, skal jeg nok have nye sko. Der er ikke mange kilometer, i dem jeg har, men de er nok 7 (?) år gamle. Nye sko motiverer mig ikke, men det gør tøj, og jeg har lovet mig selv nyt løbetøj, hvis jeg gennemfører. Jeg ønsker mig smarte løbetights, som disse eller disse. Og så trænger jeg virkelig til en ny top eller to, f.eks. denne eller denne. Dem jeg har, har alle skjolder under armene. Men hey er der nogle mærker I kan anbefale til løb? Erfaringer modtages med kyshånd.

Skulle jeg blive ren løbehaj, så kommer der sikkert ny sportsbh, telefonholder, høretelefoner, strømper o.l. på ønskesedlen 😉