Tag-arkiv: Løbesko

Man ved, at det har været en god ferie når…

Nu er jeg ikke typen, der fortæller på de sociale medier, når mit hus står tomt i længere tid, så det er vel en slags hemmelig, at jeg har tilbragt  den sidste uge i et sommerhus ved Ebeltoft. SKØN ferie! Og det kommer I til at høre mere om en anden dag…

Man ved, at det har været en god/usund/afslappende/rolig/osv. ferie, når:

  • Grønsagsindtaget i høj grad skal måles i pommes frites (?!) og fyld i burgere.
  • Løbeskoene stadig ligger ubrugte i en pose… (En af ulemperne)
  • Næsen er fyldt med hudorme efter stort sukker og fedtindtag.
  • Man kan ryste sand af alle sine ting – og tørret Mariekiks af alle Lillebrors ting.
  • Den vildeste fysiske aktivitet har været stangtennis – og nå ja, jagten på Pokemons.
  • BTW boede vi i Ebeltoft lige ved siden af et Pokestop, men der var ikke så mange Pokemons. Hjemme igen bor vi ret langt fra et Pokestop, men der er vildt mange Pokemons at fange.
  • Antallet af hår på benene er væsentligt forøget – og man er ligeglad.
  • Antallet af fregner er væsentligt forøget. Der er mindre solcreme i flasken end da man tog hjemmefra. Og nå ja, man er lidt lyserød hist og pist 😉
  • Vægten blinker faretruende, når man stiger på den.
  • Ens datter nægter at stige ind i bilen, når man skal hjem. Og nægter at forlade den igen, når man er kommet hjem.

image

Ugen der gik #10

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været i pakkeshoppen et par gange efter diverse netkøb.
  • Købt nye løbesko – og glædet mig over det. What the fuck. Hvordan nåede jeg dertil?

image

  • Sat ny personlig rekord på 5 km distancen i ovenfor nyindkøbte løbesko. Ny PR: 30:33.
  • Underholdt A i 2½ i City Vest med en såkaldt feriebillet, som giver adgang til et lille legeland, samt mulighed for at hente en lille ting i 11 af centerets butikker. De 50 kr var givet godt ud i det her regnvejr 🙂

image

  • Været på cafe i joggingbukser. Ups! Det var impulsivt. Havde ikke troet, at vi lige ville kaste os ud i det…
  • Smilt over de her “grønne” mannequiner ved Bertoni.

image

  • Udgivet endnu et miniportræt med en sej iværksætter. De er virkelig hyggelige at lave, og jeg har så meget respekt for dem, jeg skriver om.
  • Bandet ret så kraftigt over, at nogle af billederne i mine blogindlæg vender forkert. På trods af at jeg har vendt dem – og at de vender rigtigt i preview…?!¿¡
  • Haft en noget slatten A på ferie hos mine forældre. Hun havde faktisk kastet op aftenen inden hun tog af sted. Hun havde hygget sig og sovet meget/længe. Det stoppede, da hun kom hjem. Hmm.

Lidt sommershopping

Ja jeg er en værre en – og især når det kommer til (net)shopping. Det triste vejr, gennemført løbeudfordring, udsalg og Lillebrors sygdom har givet mig masser af tid og undskyldninger for at shoppe…

Men hvad er det så blevet til?

En SuperMOM halskæde fra mig til mig, som skal minde mig om, at jeg gør det rigtig godt. Den kan forøvrigt købes her, hvor de også sælger en fingerring, jeg har forelsket mig godt og grundigt i. Den ses her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Derudover har jeg investeret i en hvid blazer med blå striber. Den er i noget blødt stof, og ikke “stiv” som en rigtig habitjakke. Den er fra mærket Neo Noir og købt ved Blossom. Den ses her.

Og så kom der også lige en blomstret nederdel hjem til mig 🙂 Den er fra mærket Lollys Laundry, og er købt ved Sirup.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På løbefronten har jeg også belønnet mig selv lidt (meget). Det er blevet til to par tights fra henholdsvis Nike og Kari Traa, en top fra Kari Traa, løbesko fra Asics og et telefon-armbånd fra Nike. Jow jow jeg går all in!

image