Tag-arkiv: Løn

Karrieretirsdag: Lidt om det der med barsel

Det er blevet Karrieretirsdag, og jeg har ærlig talt en lang liste med emner, jeg bare kan tage fat på. Men jeg føler mig ikke rigtigt inspireret til noget af det… Så i stedet bliver emnet noget meget relevant i min nuværende situation, nemlig lidt om job og barsel.

Rettigheder og goder

Barsel er jo et gode i velfærds Danmark – og tak for det! Selvom alle har næsten de samme rettigheder, er det dog bestemt ikke de samme forhold, der findes rundt om på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet har alle forældre ret til 52 ugers orlov ifbm. at de får et barn, men kun de 32 uger kan deles frit.

Det var rettighederne, men hvad så med goderne? På min arbejdsplads har jeg ret til at gå på graviditetsorlov 4 uger før termin. Det er minimum, og indregnet i de 52 ugers orlov. Andre har det gode, at de kan gå på orlov 6 eller 8 uger før termin.

Løn er et helt andet issue. Jeg får fuld løn i 20 uger af min barsel. Resten er på barselsdagpenge. Nogle holder hele barslen på dagpenge, mens andre har en væsentlig længere periode med fuld løn end mig. Derfor kan længden af barslen godt komme til at afhænge af, hvor længe man som familie har råd til, at den ene forældre kun modtager dagpenge i stedet for løn.

Mine valg

Jeg har i mine barsler, valgt at returnere til min arbejdsplads, da mine børn var hhv. 7½ og 9 måneder. Ved vores første barn tog min mand noget barsel efter mig. Den resterende barsel har vi gemt – det kan man indtil barnet er 9 år. Det betyder, at jeg f.eks. i sommers holdt 4 ugers barsel istedet for ferie. Ferien har jeg så afholdt på andre tidspunkter med bl.a. forårstur til Mallorca samt møder og rejse ifbm. min bestyrelsespost.

Min erfaring er, at uanset hvor kort eller lang barsel du vælger at tage, så er der ingen, der takker dig for at komme hurtigt tilbage. Faktisk føler dine kolleger, at du har været væk i en evighed uanset om det er 8 eller 12 måneder. Så det gælder om, at mærke godt efter i maven. Jeg synes selv, at det er lidt svært for mig, at “aktivere” et lidt større barn en hel dag, så for mig har det virket godt at returnere, når jeg gjorde.

Nu venter jeg mit 3. barn, og tankerne kredser da lidt om, hvad jeg skal vælge denne gang. Skal jeg bruge al barslen, og være fuldtidsmor for hele familien? Ellers skal jeg retur igen, når han er 8-9 måneder? Jeg drømmer lidt om, at returnere til en 4 dages uge, og så holde en barselsdag om ugen. Men nu må vi se. Det hele afhænger jo også af min mands ønsker til barsel samt hans jobsituation senere på året.

Da jeg var barn #8

Skal vi lige runde fritidsjobs? Da jeg var barn:

Var mit første job, som avisuddeler i 3 uger i en sommerferie. Det var en lang rute, og søndagsaviserne var så tykke, at min far måtte med rundt. Men jeg tjente penge, og måtte have oprettet en bankbog.

Delte jeg efterfølgende en reklamerute med en veninde. Der skulle deles reklamer ud to gange om ugen. Det var hyggeligt at være to, men fordi vi var to, følte jeg aldrig rigtigt, at udbyttet stod mål med indsatsen.

Herefter begyndte jeg at passe børn. Altså mine søskende havde jeg tjent lidt på at passe før, men det tæller ikke rigtigt. Jeg har nok været barnepige ved 3-5 familier, men særligt en familie var jeg hos i mange år.

De sidste 2 eller 3 år i folkeskolen havde jeg forårsjob på et gartneri. Cykelturen derud var lang og hård, men vi arbejdede på akkord og pengene var gode. Hver fredag fik vi løn udbetalt kontant (det var ikke sort), og jeg følte mig SÅ rig. Det var fedt.

I gymnasiet passede jeg stadig børn ind i mellem. Og så fik jeg job som opvasker på en italiensk restaurant. Det var et hyggeligt sted, og jeg avancerede til tjener. En dejlig tid med utrolig meget pizza hver uge. Og Cocio. Ahh.

Den første sommer, mens jeg studerede på uni, var jeg afløser på et plejehjem ‘derhjemme’. Der var en solid og meget bakket cykeltur på 9 km hver vej. Så den sommer tjente jeg kassen og tog ikke på, på trods af is og kage hver dag. Jeg var forøvrigt så ‘god’, at flere foreslog mig en karriere i plejen. 🙈

Den næste sommer var jeg på et vandrerhjem, hvor jeg bl.a. serverede morgenmad og rengjorde værelser. Til den årlige fisker-festival lavede jeg også madpakker, serverede aftensmad, drak sejrsøl med vinderne og gjorde rent i køleren efter deres klamme maddiker!

Derudover var jeg studentermedhjælp og transkriberede interviews – hvilken fest! Og pakkede breve og andet sjovt.

En sommer var jeg på sommerlejr som hjælper for en dreng med muskelsvind. En spændende og lærerig oplevelse.

To år var jeg også rusinstruktør for de nye studerende, hvilket blev aflønnet med 37 timer  Det var eddermaneme sjovt – og jeg fik to ekstra introture med i bagagen.

Mon jeg har glemt noget?

De mest læste indlæg fra maj

Vi er godt nok allerede langt inde i juni, men bedre sent end aldrig…. De fem mest læste indlæg fra maj var:

På femtepladsen var et indlæg om at acceptere at lidt er bedre end ingenting. Det kæmper jeg stadig lidt med i hovedet, selvom jeg altid er godt tilfreds, når jeg har løbet tre kilometer – lidt ER nemlig bedre end ingenting.

Ind som nr. fire kom det sidste indlæg om min privatøkonomi, hvor jeg gjorde status på april. Her kunne man sort på hvidt få et overblik over, hvad jeg/vi havde brugt penge på i hele april. Skræmmende!

Sjovt nok handlede det 3. mest indlæg om menstruation… På en badeferie! Øv, siger jeg bare.

På 2. pladsen kom der en Karrieretirsdag, der handlede om løn. Om hvorfor jeg/vi ikke taler åbent om det – og om hvorvidt vi burde.

For de faste læsere kan det ikke være nogen overraskelse, at det igen er et iværksætterindlæg, der snupper 1. pladsen. Denne gang om seje Nina, der arbejder med grafik og koncepter.

Karrieretirsdag: Hvad får du i løn?

Det er blevet tirsdag igen, og allerede for flere uger siden, besluttede jeg, at næste emne skulle være løn. Så kom det jo ganske belejligt, at min lønregulering fandt sted i går.

I starten af maj bragte TV2 en artikel om, at vi bør tale meget mere åbent om vores løn, end vi gør. Find artiklen her. Generelt vil åbenhed hjælpe os med at se, hvad vi kan opnå, og det vil give bedre kort til en lønforhandling. Og vi har faktisk en lovbestemt ret til at tale om vores løn, selvom ganske få gør brug af det.

Mit forhold til at tale om min løn er meget ambivalent. Generelt siger jeg ikke min løn højt ude på kontoret. Det skyldes hovedsageligt tre ting:

  1.  Hvad nu hvis de andre tænker: Får hun ikke mere? Haha
  2. Hvad nu hvis de andre tænker: What? Det har hun da ikke fortjent…
  3. Det gør man bare ikke!

Så ja… På grund af normer og tanker om hvad andre tænker, så holder jeg min løn for mig selv. Det er dog ikke helt sandt. For jeg har nogle gode kollegaer, som jeg kan tale om løn med, og hvor det ikke betyder så meget, at sige sit tal højt.

Hvis venner eller familie spørger til min løn, så fortæller jeg dem, også hvad jeg tjener. Men jeg synes alligevel, at det er for personligt at skrive her på bloggen. Kan I følge mig?

Men der var som sagt den årlige lønregulering i går. Vi forhandler ikke selv løn på min arbejdsplads, men ledelsen har nogle forhandlinger med virksomhedsgruppen, og i år endte det ud med et gennemsnit på 1,8 % samt 0,5 % ekstra til markedsområder med særlig konkurrence.

Vi ved godt, hvornår lønreguleringen finder steder, og jeg plejer altid at være forbi min leder og understrege, hvorfor jeg selvfølgelig skal reguleres. Mit mantra er ligesom, at hvis jeg ikke gør opmærksom på mig selv, så kan jeg heller ikke tillade mig at brokke mig bagefter. I år havde jeg bare ikke gjort det… Jeg har fået ny leder, og jeg synes ikke, at mit sidste år (knap et år pga. barsel), har været noget fantastisk. Flere af de opgaver jeg skulle udvikle mig på, er blevet afsluttet før tid, så jeg følte faktisk ikke, at jeg havde noget at “prale” med. Så jeg var da ret spændt på mit lønbrev. Heldigvis blev jeg glad og stolt, og jeg opnåede en lønregulering over gennemsnittet 🙂

Snakker I om jeres løn?

Karrieretirsdag: Kvinder og løn

Karrieretirsdag er ikke så stabil, men det må I leve med. Indlæggene skriver ikke helt sig selv. De kræver lidt research og tankevirksomhed på en anden måde, end når jeg bare “lukker” tankemylder ud. Og så kan de jo kun udkomme på en tirsdag 🙂

Jeg har længe tænkt, at jeg gerne ville skrive lidt om kvinder og løn. Noget om, hvorvidt og hvorfor kvinder får mindre i løn end mænd – og også lidt om mine egne erfaringer med at bede om mere i løn.

Men henover sommeren har der igen kørt en artikelserie om løn, og hos DR fandt jeg en ganske interessant artikel omkring de jobs, hvor kvinderne faktisk får en højere løn end mændene. Ja de job findes faktisk. Gæt hvilken type job, der er tale om…

Det største løngab er inden for kategorien “tilberedning af fastfood”. Her tjener kvinderne i gennemsnit 18 % mere end mændene. Dernæst følger omsorgsarbejde, hvor løngabet er på 12 %. På tredjepladsen følger receptionistarbejde, hvor kvinderne tjener 6 % mere end mændene.

Et overblik over hele listen viser, at det er typisk fag, der omhandler madlavning eller omsorg. Dvs. det som vi ofte betragter som kvindedyder, der også udføres udenfor arbejdstiden. Jeg ved ikke, om det kan forklare lønforskellen, eller om der måske er tale om, at mændene inden for disse fag bliver i kortere tid, og derfor opnår mindre anciennitet.

Uanset forklaringen, så synes jeg, at der bør være lige løn for lige arbejde – uanset om man er kvinde eller mand. Som en sidebemærkning mener jeg også, at vi ikke altid lønner vores omsorgsmedarbejdere ifht. den kæmpe indsats, som de gør.

Artiklen fra DR kan læses her.