Tag-arkiv: Madkasse

5 x november

Et tilbageblik på november gennem de sidste fem år viser rigtig meget begyndende julestemning, ønskesedler og fødselsdage (her i de senere år). Jeg har igen udvalgt ét indlæg fra hvert år, som jeg deler med jer herunder. (Læs mere om 5x her)

I 2014 havde vi inviteret nogle venner og bekendte fra nabolaget til julehygge. Det var en virkelig hyggelig dag, som jeg godt gad gentage. I virkeligheden gad jeg godt lave sådan nogle hyggelige traditioner, men lige omkring jul må jeg indrømme, at vi meget ofte løber tør for dage, da der er så “uendeligt” mange fødselsdage i vores familie.

Der var stadig blogpause i 2015, så der bliver i snydt for et indlæg. Men jeg kan godt huske, hvad jeg lavede. November 2015 var jeg lige blevet mor for 2. gang, så tiden gik med amning, bleskift og et forsøg på også at give plads til min store pige.

I november 2016 var jeg på studietur til Hamburg. Selve turen har jeg ikke skrevet så meget om, men jeg kan se, at både afrejse, ammestop og hjemkomst fylder lidt. Jeg har valgt at dele indlægget om at være hjemme igen, da beskrivelsen af børnenes (og mine) reaktioner på adskillelsen stadig er aktuelle. Man glæder sig sådan til at ses, og tænker hvor idyllisk det skal være – sådan er sandheden bare langt fra altid.

I 2017 skrev jeg lidt om madkasser. Om piger og drenge. Normer og kasser de skal passe ind i. Der er stadig kamp om prinsessemadkassen herhjemme, og børnehavedrengen er fint ud tilfreds med, at være ekviperet med et par lyserøde vanter, fordi moderen ikke lige havde fået fyldt op i hans kasse inden kulden kom.

Sidste år var jeg i slutningen af min barsel. Og det var her, jeg traf den endelige beslutning om, at jeg skulle prøve om nedsat tid var noget for mig. Det var noget, jeg tænkte over længe – og faktisk var ret nervøs for ifht. mit arbejdsliv. Men det var den bedste beslutning længe!

Fortsat god november.

Status pt #18

Første weekend efter ferien. Jeg har haft vækkeur til hver dag, selvom det ikke altid er nødvendigt, når man har børn. Status pt. er følgende:

  • Jeg synes ikke mine børn vokser. Indtil jeg tømmer deres tøjkasser i institutionerne og finder tøj der er flere numre for småt. Forstår.det.ikke… Tøjkasserne bliver jo tømt 1-2 gange om året…
  • Har jeg lovet, at bloggen ikke blev totalt en mor/baby blog, når jeg gik på barsel? Det kan blive lidt vanskeligt at overholde, da det er det eneste i mit hoved pt…
  • Jeg er åbenbart typen, man ‘slipper af med’ på sms med en 👍🏻

  • Lige pt. ligger jeg mellem mine to drenge. Den store kravlede pludseligt op i min seng lidt i seks. Nu har jeg lige for tredje gang forhindret ham i at falde ud af sengen. Så ikke mere søvn til mig. (Skrevet torsdag morgen)
  • Jeg har været temmelig øm i min krop efter træning i tirsdags. Rar følelse, men også ret hårdt. Piv 😉
  • Min datter har fået en ny kjole til barnedåben. Hun måtte vælge frit i nameit og HM – bare vi begge syntes, at den var pæn. Hun valgte en kjole til 100 kr. God stil 👍🏻
  • Hvis du kun skal læse én bog i år, så vil jeg anbefale Havets Børn af Anna Ekberg. Det er en spændingsroman der bl.a. handler om børnesoldater og bådflygtninge bundet sammen af historien om en mors søgen efter sin bortadopterede datter. Selvom historien var lidt fantasifuld, brugte jeg flere dage på at reflektere over nogle af de barske realiteter. Anna Ekberg er desuden et pseudonym, og udgøres af samme forfatterpar som står bag pseudonymet A.J. Kazinski, som jeg også er ret vild med.

  • Min søn skal snart i børnehave, og for at skabe lidt positivt om det, havde jeg lovet ham en ny madkasse. Jeg har tidligere skrevet om børnehavebørnenes ‘holdning’ til hans arvede prinsessemadkasse (læs her), så jeg havde nok noget lidt mere drenget i tankerne. Klip til os i Toys’r’us, hvor drengen peger på en lyserød Hello Kitty madkasse…. Det tog lidt tid, men det lykkedes mig at overbevise ham om, at en blå madkasse med biler var eddersej. Til gengæld fik han en temmelig pink drikkedunk 🙈🤣

Det er jo bare en madkasse…

En lille historie om køn og madkasser…

Da min datter startede i børnehave, erkendte vi hurtigt, at hendes forskellige ‘reklame’madkasser var for små til at indeholde den banan, der var et must i hendes daglige madpakke. Vi købte derfor en fin metal madkasse med yndige Disney prinsesser på.

Hun var meget glad for den, men på et tidspunkt var hun med Bedste på shoppetur og fik lokket en ny madkasse ud af hende. Samme model, men med flyvemaskiner fra Disney. Den var nok egentlig tiltænkt drenge, men det kommenterede vi aldrig.

Min datter legede på det tidspunkt mest med drenge, så for hende var det kun fedt, at de to andre i børnehaven, der havde samme madkasse, selvfølgelig var drenge. Hun fik en gang imellem en kommentar for sin madkasse, men tog det i stiv arm.

Da min søn startede i vuggestue, arvede han først et par ‘reklame’madkasser. Da de efterhånden gik i stykker, var husets eneste ledige madkasse den lyserøde med Disney prinsesser. Han var nok lige fyldt 1 år på det tidspunkt, så for ham betød det ingenting.

Nu er han 2 år, og er rigtig glad for sin lyserøde madkasse. Den har et håndtag, så han bærer den selv frem og tilbage fra bilen både morgen og eftermiddag. En dag kom han stolt hjem og fortalte mig, at jeg var den ene af prinsseserne, og at de to andre var to af pædagogerne. ❤️

Den sidste tid er han/jeg/vi efterhånden blevet konfronteret med madkassen en del gange. Det er piger fra børnehaven, det har meget svært ved at forstå, at han skal have en madkasse med prinsesser. Måske er de lidt misundelige? Han forstår overhovedet ikke, hvad de spørger om, for I hans verden, er det den perfekte madkasse. Der kan være mad i + den har et håndtag = perfekt!

Så herhjemme er den blå madkasse min datters, mens den lyserøde er min søns. Og det fungerer for os 😊 Men fordomme kan man åbenbart møde hos både børn og voksne…

Selvom det lugter lidt af frisind, så vil i aldrig se min søn i en arvet lyserød flyverdragt – det er jeg slet ikke rummelig nok til 🙈