Tag-arkiv: Mandeinfluenza

Status pt #27

Ny uge – ny begyndelse… Status pt. er:

  • Jeg har været syg! Med mandeinfluenza… Lørdag var jeg faktisk i tvivl, om jeg ville overleve til jeg blev 35…
  • Jeg overvejede en del, om hvad det ville betyde, hvis jeg aflyste min fødselsdag. Ville jeg så fortsat være 34?
  • Søndag vågnede jeg op, og var feberfri – og fyldte derfor 35 år. Tillykke til mig.
  • Og ja jeg fik gode gaver. Og kage. Og hygge.

  • Min mand havde købt gave til mig to gange… For første gang havde han købt en Actifry, som jeg selv købte til Black Friday. Ups. Anden gang afveg han fra ønskesedlen, for ligesom at være sikker 🙂
  • Jeg havde været syg i under to døgn, da mine børn legede far-mor-børn, og jeg kunne konstatere, at moderen var død…. Ja, så var jeg ligesom afskrevet.
  • At købe ler, gran og kalenderlys 1. søndag i advent er åbenbart for sent… Min mor var på noget af en jagt. Men det lykkedes! Producenten af kalenderlys, havde bare sparet lidt rigeligt på stearinen – så d. 24. og til dels også d. 23. er dækket af ler…
  • Generelt kom vi lidt skævt fra start med juleforberedelserne pga. den sygdom, så det skal der rettes op på i løbet af ugen – ligesom der liiiige skal planlægges et par fødselsdage i anledning af, at én fylder 7 år.

Status pt #1

Overskriften er direkte tyvstjålet fra en anden blogger, men hvis det fungerer, så går det nok. Nu får I lige en status på alt muligt.

  • Jeg var vist lidt træt/graviditetsknotten i går aftes, da nogen ikke havde instrueret vores datter i, at hun skulle se iPad eller lege, når hun vågnede istedet for at vække mig.
  • Og ja jeg vågnede halv syv, mens min datter sov til kl otte…
  • Det var en click-bait overskrift jeg fik lavet i går – beklager, men jeg synes virkelig stadig, at det er så pinligt at have tisset i sengen. Overvejede helt at undlade at fortælle det! Kan ikke huske, det er sket for mig tidligere i mit voksenliv…
  • Mandag morgen er vist ikke helt koordineret korrekt herhjemme. Jeg bliver hentet 5.45 og min mand kører 6.30… Sååå børnene kan da bare lige aflevere hinanden. Et hurra for svigermor, der lige springer til.
  • Tror kun der er én syg herhjemme i dag. Damn you mandeinfluenza. Måske har den også ramt min far, så vi ikke skal til hans fødselsdag… Hvilket nogen bliver slemt skuffet over!
  • Fik forøvrigt skrevet god bedring i stedet for god weekend til min datters lærer, da jeg meldte hende syg fredag.
  • Der var lodtrækning i kunstforeningen i torsdags. Og jeg vandt da lige et stort billede. List mørkt, men tror det passer i vores store (lyse) køkkenalrum.

Over and out. God weekend.

Juletræet med sin pynt, juletræthed og godt nytår

Det er årets sidste hverdagsaften. Klokken er 21.10, og jeg har ramt min seng med et brag. Det er formentlig en af de dage, hvor jeg har gået 15-18.000 skridt… Handlet, underholdt børn og ryddet op.

I stuen står juletræet stadig med sin pynt. Det var ikke helt planen, men da begge børn endelig sov, spiste jeg en snebold og gjorde mig klar til at gå i seng. Juletræet har selskab af en mand, der formentlig er døden nær af mandeinfluenza. Håber at han overlever, og at juletræet ‘dør’ i morgen, for det skal ikke med ind i det nye år.

Juletrætheden har ramt mig. De mange besøg. De mange indtryk. De mange kalorier. Alting gør mig træt. Og åbenbart også mine børn. A har snuppet 12 timer de sidste to nætter, og jeg vågner de fleste dage før dem begge. (Jeg sover også senest 22.30…)

I morgen er det så årets sidste dag. Vi er værter for fem voksne og tre børn. Mad til de voksne kommer udefra, så min væsentligste opgave bliver nok oprydning, oprydning og lidt mere oprydning. Og så selvfølgelig nedpakning af juletræ, borddækning og sætte drikkevarer til afkøling.

I hører ikke mere til mig i år. Så herfra ønskes I alle et rigtig godt nytår. Tusind tak for at I følger med. Jeres kommentarer på bloggen samt likes og kommentarer på Facebook betyder mere end i aner. ❤️

Min drøm er, at jeg i 2017 finder lidt mere tid til mig selv. Tid til bloggen, tid til at træne/løbe og tid til at læse bøger. Der kommer nok ikke flere timer i døgnet, men måske det alligevel lykkes, når nu begge børn kan mere og mere selv.

Og inden jeg blev færdig med dette indlæg, er jeg ikke længere alene i sengen. Mindstemanden græd (igen), så jeg tog ham med. Al fyrværkeriet gør ham vist lidt utryg, og så et det nu ganske rart med en mor inden for rækkevidde. Jeg vil derfor lukke ned nu og sove i ske med min søn på årets sidste nat. (Og billedet valgte jeg først, da hans lille fod nussede min ryg)