Indrømmet! Jeg er en af de mennesker, der aldrig har set Matador. En klassiker på dansk tv, et stykke Danmarks historie og en must see… Beklager, men det har jeg ikke – eller dvs. det havde jeg ikke.

Sidste år kunne vi i Medarbejderforeningen på mit arbejde, købe billetter til Matador på Vilhelmsborg Festspil. Så det gjorde vi, og herefter fik jeg lyst til at se serien i sin fulde længde.

Jeg ønskede mig Matador på dvd i både fødselsdagsgave og julegave, og da jeg ikke fik den, så købte jeg den selv (for nogle af mine fødselsdagsgavepenge). Målet var så, at jeg skulle se den imens jeg var på barsel.

Ugerne og månederne gik… Og pludselig var det blevet den sidste uge i maj. Jeg var alene hjemme, og nu skulle det være. På tre dage fik jeg set ni afsnit! På de efterfølgende dage blev det til enkelte afsnit, inden solen bragede ned over os – og det blev en slags “hverdag” igen. Nu er jeg igen alene hjemme, og mon ikke jeg skal have set lidt mere Matador.

Og hvad synes jeg så? Tja… Det første afsnit var godt nok kedeligt! Men de næste afsnit var meget nemmere at komme igennem, og jeg begyndte, at se det hyggelige i at følge de forskellige familier. Få venner og fjender i blandt dem. Især den lille Daniel er da virkelig sød (en skam han bliver større 😉 ) Jeg er temmelig sikker på, at jeg nok skal få set hele serien til ende – måske med pauser i ny og næ. Og så skal jeg huske på, at den er fra en anden tid. Jeg kan nemlig godt blive lidt irriteret over, at vi skal se jul i flere familier i mange minutter, uden at det egentlig bidrager til handlingen. I en moderne serie, ville man meget hurtigere sætte en stemning. Eller da vi ser på, at der bliver spillet Matador hos familien Varnæs – sikke længe det kan trække ud 😉

Men konklusionen er nok, at Matador har fået en ny “fan”. Om den skal ses flere gange, ved jeg dog ikke 😉