Tag-arkiv: Matador

Ugen der gik #16

I ugen der gik har jeg b.la.:

  • Haft utrolig meget hovedpine og er gået tidligt i seng. Torsdag aften var første aften den uge uden hovedpine, og jeg ‘festede’ (stenede) i sofaen helt til kl 21.
  • Modtaget min første Goodiebox, som indeholdt en hårbørste, jeg har tænkt mig at teste for jer.

Goodiebox

  • Haft besøg af sundhedsplejersken – altså Emil havde. Han blev godkendt 😉
  • Mærket den fineste lille fortand i Emils undermund. Så inden længe er han ikke længere skaldet og tandløs – men stadig sød 😊
  • Arbejdet hjemme – og præsteret min første løbetur i 100 år. Det var ca. 30 grader, men jeg VILLE af sted, da min sidste tur blev aflyst pga sygdom.
  • Og jeg fik A med på endnu en tur om søndagen.
Før og efter løbetur i 30 graders varme.
  • Udgivet mit indlæg nr. 500 på bloggen. Wow!
  • Haft et vækkeur uden snoozefunktion, der har moslet rundt kl. 5.30 hele ugen – bortset fra lørdag og søndag, hvor det på mirakuløs vis var udsat til henholdsvis kl. 6 og 6.30.
  • Sendt A og Manden i biografen, puttet E og set Matador. Mangler kun fire afsnit.
  • Udgivet yderligere 10 facts om mig.

Ugen der gik #6

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været værtinde for en gang cirkeltræning i haven. Jeg nåede dog kun opvarmning og en enkelt øvelse, før Lillebror mente, at jeg var dybt uundværlig.
  • Plukket de smukkeste silkepæoner i haven og sat ind i stuen. Jeg er alt for dårlig til at tage blomster fra haven ind.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Spist brunch på en cafe med en tidligere kollega. Lillebror opførte sig så pænt! Og det var SÅ hyggeligt!
  • Været alene hjemme, set Matador og skrevet om det på bloggen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Hældt hjemmelavet hyldeblomstsaft på flasker.
  • Været på biblioteket med børnene. Det var længe siden A havde været af sted sidst, så det blev til 14 bøger og 3 film. Vi må hellere prøve at komme igen snart igen.

image

  • Lavet tortilla-pizza da jeg var alene hjemme med børnene. Det var godt nok nemt!

image

  • Givet A en fridag fredag og taget hende med til babysvømning. Jeg havde tænkt, at hun ville synes, det var sjovt at hjælpe. Men Nope. Hun var helt ekstatisk over at være af sted, så hun var mere under vandet end over. Det er vist en ting mere, vi skal i nærmeste fremtid.
  • Taget ned til mine forældre i deres sommerhus med begge børnene og haft en skøn forlænget weekend. Vejret var faktisk ok, og der blev både badet (kortvarigt) og spist is og drukket rødvin. Skønt.

image

  • Og nå ja… Så er jeg vist kommet til at onlineshoppe lidt (meget). Det der udsalg kan jeg slet ikke styre. Tøj til mig og begge børn og nogle gaver… Venter på otte en del pakker. Pinligt.

Matador – must see eller støvet tv-drama?

Indrømmet! Jeg er en af de mennesker, der aldrig har set Matador. En klassiker på dansk tv, et stykke Danmarks historie og en must see… Beklager, men det har jeg ikke – eller dvs. det havde jeg ikke.

Sidste år kunne vi i Medarbejderforeningen på mit arbejde, købe billetter til Matador på Vilhelmsborg Festspil. Så det gjorde vi, og herefter fik jeg lyst til at se serien i sin fulde længde.

Jeg ønskede mig Matador på dvd i både fødselsdagsgave og julegave, og da jeg ikke fik den, så købte jeg den selv (for nogle af mine fødselsdagsgavepenge). Målet var så, at jeg skulle se den imens jeg var på barsel.

Matador

Ugerne og månederne gik… Og pludselig var det blevet den sidste uge i maj. Jeg var alene hjemme, og nu skulle det være. På tre dage fik jeg set ni afsnit! På de efterfølgende dage blev det til enkelte afsnit, inden solen bragede ned over os – og det blev en slags “hverdag” igen. Nu er jeg igen alene hjemme, og mon ikke jeg skal have set lidt mere Matador.

Og hvad synes jeg så? Tja… Det første afsnit var godt nok kedeligt! Men de næste afsnit var meget nemmere at komme igennem, og jeg begyndte, at se det hyggelige i at følge de forskellige familier. Få venner og fjender i blandt dem. Især den lille Daniel er da virkelig sød (en skam han bliver større 😉 ) Jeg er temmelig sikker på, at jeg nok skal få set hele serien til ende – måske med pauser i ny og næ. Og så skal jeg huske på, at den er fra en anden tid. Jeg kan nemlig godt blive lidt irriteret over, at vi skal se jul i flere familier i mange minutter, uden at det egentlig bidrager til handlingen. I en moderne serie, ville man meget hurtigere sætte en stemning. Eller da vi ser på, at der bliver spillet Matador hos familien Varnæs – sikke længe det kan trække ud 😉

Men konklusionen er nok, at Matador har fået en ny “fan”. Om den skal ses flere gange, ved jeg dog ikke 😉

I dag har jeg….

I dag har jeg…

  • Været ‘alene’ hjemme
  • Klaret morgenen alene med to børn – inkl. bad til A. Vi nåede det, så A kunne blive afleveret i børnehaven, før Lillebror skulle i barnevognen. (Han faldt i søvn i bilen på vej hjem)
  • Sat blomster i krukker
  • Tømt Netto for frysepizza, koldskål, forårsruller, toast, chips, chokolade osv. Så nu klarer “vi” os nok til mandag.
  • Været stand-in i et overlap mellem to travle forældre. Dvs. trillet med genboens barnevogn med syg dreng, mens jeg gyngede Emil
  • Set første afsnit af Matador, men det kræver sit helt eget indlæg
  • Været ved frisør og få farvet bryn
  • Spist flødeboller, marcipanbrød, chokolade og chips. Jeg bliver tyk!
  • Hentet A i børnehaven og haft begge børn med over og fodre elefanter, kameler og heste ved Cirkus Dannebrog
  • Lavet pandekager
  • Puttet begge børn uden gråd!!! Og endda til kl. 20…

… og ja huset ligner noget der er løgn. Aftenen skal bruges på at slappe af og skrue en skrue i barnevognen…

Vi skrives ved 🙂