Tag-arkiv: Middagslur

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren?

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren? Hvornår er man klar til at aflevere sutten? Og hvornår er man klar til at smide bleen?

De tre spørgsmål er der nok mange forældre, der stiller sig selv og hinanden omkring 3 års alderen og/eller i forbindelse med børnehavestart.

Mit allerbedste råd er, at gøre en ting ad gangen! Herhjemme får børnene selv lov at bestemme rækkefølgen og delvist også tidspunktet. Alle børn er forskellige, så nedenstående er mine råd ud fra mine erfaringer med mine børn. Det er altså ikke sikkert, at de passer til dig og dine børn 🙂

Uanset hvor nemt det går med at starte i børnehave, så tror jeg, at vi som forældre skal huske, at det er en kæmpe omvæltning. Begge mine to store børn har haft en rigtig god overgang. De har været glade, og er vokset ca. en halv meter begge to. Så de blev nærmest store henover en nat. MEN de har også været trætte. Jeg tænker, det kan sammenlignes med, når vi voksne får et nyt job. Vi er glade. Nyder at komme af sted. Nyder de nye udfordringer. Men vi bliver trætte.

Så hvis man kan udskyde nogle af omvæltningerne med lur, ble og sut til mindst 3-4 uger børnehavestart, så tror jeg, at man gør sine børn (og sig selv en tjeneste)

Min datter startede i børnehave lige før hun fyldte 3 år. Smed middagsluren og bleen ca. 2-3 måneder derefter. Luren fordi legepladsen, som de andre var på, mens hun sov, var alt for interessant. Og bleen fordi hun var stor, som hun selv sagde. Sutten blev først afleveret ½ år efter børnehavestart, men den forsvandt fra børnehaven, da luren sluttede.

Som jeg nævnte i mit (temmelig rodede) fredagsindlæg, så er min søn igang med at droppe luren nu. Luren har længe været en ubekendt faktor herhjemme i weekender og ferier. Og efter en sommerferie med få lure, blev den reduceret til maks. 1 time i først vuggestuen og efterfølgende børnehaven.

I børnehaven soves der lur indenfor på små madrasser. Til at starte med var det kun min søn og en pige mere. Vi hørte et par gange om, at havde leget med perler o.l. istedet for at sove. Så droppede pigen middagsluren, og en måned efter min søn var startet i børnehaven, startede hans to gode venner fra vuggestuen også. Det gik ok med luren, men den sidste tid har der været mere ballade end lur. Noget med at bygge borg den ene dag, læse bøger den næste og sprede alle legesager på gulvet til en gang jorden er giftig den efterfølgende dag. Da han blev hentet  i onsdags – 3. dag i streg uden lur i børnehaven – faldt han i søvn i bilen… Og så traf vi beslutningen om, at det var slut med lur. Det duer ikke længere med lur nogen gange. Der er brug for en fast struktur – en ny søvnstruktur.

Han har altid været god til at sove længe i weekenderne, men at lave rod med søvnstrukturen, roder også med nattesøvnen. Så lørdag morgen stod han op kl. 6. Klokken er nu 10.30, og dagen føles allerede lang. Han er virkelig træt. Gnider øjne og pylrer… Så et hvil bliver påtvunget over middag – måske han sover – måske ikke.

Projekt drop middagsluren bliver et langt og sejt træk i november. Så må vi se, hvornår bleen ryger. Vi har været igang, men den unge mand fortrød – og det valgte vi at respektere. Men næste gang han viser interesse, så går vi all in. Han bruger ikke sut, så det projekt springer vi over i denne omgang.

Pøj pøj hvis I står overfor en af de tre omvæltninger.

I dag startede min morgen kl. 5.30. Nu har mindstemanden og jeg været vågne en time. Så han sover sikkert snart igen, mens jeg skal op og have resten af familien sendt ud af døren. Sådan er mit liv pt… Må.sove.senere…

Ellers flyver tiden fra mig. Jeg når en masse og ingenting. Altså i går var vi både i Silvan og Bruuns Galleri – og så var den dag væk. I dag får jeg formiddagsvisit, og så SKAL.jeg.have.lur. Weekenden bliver sikkert hård 😉

Det der hjemmetræning, jeg havde ambitioner om – det.går.ikke.så.godt… Jeg tænker hele tiden, at om lidt får jeg mere tid. Men altså jeg kan se, at der heller ikke bliver mere tid i næste uge. Der er bl.a. besøg ved osteopat, mødregruppe, barselsvisit, forældresamtale på skolen og sommerfest i børnehaven. Og så starter der der VM ⚽😉

Udenfor forsøger jeg at samle et lille altan drivhus, som vi fik af havenissen til vores bryllupsdag. Det.går.ikke.så.godt… Og indenfor er vores vindueskarm ved at gro til i tomatplanter og andre vækster. Til fars dag fik min mand et bålfad, men det er ligesom lidt varmt at lave bål – og måske også lidt brandfarligt efterhånden. Send.lidt.regn. Gerne om natten tak.

Nu er der en, der har tisset på gulvet, og jeg skal have vækket skolebarnet. Men hey jeg købte og spiste honninghjerter i går. Til 4 kroner stykket. De var store. Jeg.er.fan.

God dag og god weekend!

Alenetid og sygt barn…

Den her uge går ikke helt efter planen, men det må jo så være en glimrende øvebane for at ændre kurs og acceptere de ting, jeg ikke kan ændre. Men jeg savner min alenetid…

Lørdag aften fik sønnen feber. Søndag satte vi vores planer stand-by, da han var rimelig afhængig af en voksen hele tiden. Mandag var bedre, men der var jeg så alene med ham. Min lur blev ‘ødelagt’ af uro fra babyalarmen, så jeg var træt, da jeg gik i seng.

Tirsdag var han feberfri, men havde lige en hjemmedag til at blive helt frisk. Puha det var hårdt. Og her blev vores begges lur afbrudt af 8 børn på vores trampolin 🙈 SFO’en var lige på gåtur, og min datter gav dem lov at hoppe.

Så kom onsdag endelig. Jeg var SÅ træt, så selvom jeg var alene hjemme, brugte jeg det meste af tiden på at hvile og sove.

Men i dag vågnede jeg frisk efter en dejlig nats søvn. Nu skulle jeg rigtig nyde det gode vejr og være god ved mig selv. Sønnen var lidt pylret, men vi endte med at køre over til vuggestuen efter en rolig morgen herhjemme. Det gik bare slet ikke, så jeg traf beslutningen om at tage ham med hjem igen. Det kan komme til at straffe mig Big time senere, men det var den helt rigtige beslutning i dag. Efter en halv time herhjemme faldt han i søvn og sov i 3,5 timer!!!!!!!

Da han havde sovet en time indså jeg, at der måske ikke blev en middagslur, så jeg skyndte mig at lukke øjnene også. Så hvilet har jeg – nu må vi se, hvad resten af dagen bringer.

Fredag drømmer jeg om alenetid, men omsorg for mine nærmeste er dog vigtigere. ❤

Håber I andre nyder det skønne solskinsvejr.

Det her glæder jeg mig til i juleferien

Jeg har været på arbejde 2,5 timer i dag. Og så er jeg kørt hjem i seng igen. Jeg fik set et par kolleger i øjnene. Aftalt nogle møder i det nye år og rykket en del arbejde dertil også. Så nu er mit autosvar sat til. Jeg er syg resten af dagen, og så er jeg officielt gået på juleferie!

Det jeg glæder mig til, er bl.a.:

  1. At blive rask!
  2. At slippe for at smøre fire madpakker hver dag.
  3. At slippe for at vække mine børn om morgenen.
  4. At slippe for at gentage denne plade ca. 20 gange HVER morgen: spis nu din mad….
  5. At sove middagslur!!!

Og så er der selvfølgelig noget med god mad, gaver, familie osv. Men det slår ikke ovenstående 🙈🙈🙈

Nu skal jeg sove (og blive rask)!

P.S. Nogle bloggere ‘lukker ned’ i julen. Det tvivler jeg på sker her på domænet. Jeg har simpelthen for meget på hjerte pt.

Weekenden der gik med…

Som jeg skrev, var sidste uge travl… Weekenden er til gengæld gået med:

  • Hjemmearbejdsdag fredag med en fridag til min trætte datter. Jeg havde troet (håbet?), at jeg så ikke skulle arbejde så meget, men hun havde så meget brug for sit eget selskab, at jeg nærmest ikke så hende… Besluttede mig for at holde fri kl. 15…
  • Været på date med min mand i mine højeste hæle – fik elevatorblikket af en kvinde ved busstoppestedet…
  • Fået mega lækker mad på MASH og en god flaske vin. Når man starter 17.40, er det ingen sag at forlade restauranten 20.27, for at konstatere at bussen kører lige udenfor døren kl. 20.28. PERFEKT timet.
  • Sovet middagslur i 3 timer lørdag… Shit jeg var træt… Vågnede kun fordi min søn stod op fra lur…
  • Tømt Bilka lørdag aften – bliver aldrig fan, men rart at få fyldt depoterne lidt.
  • Hentet min datter på kanotur. Efter 30 timer med bedstefar og en flok “fremmede” bedstefædre og børn, var hun klar til at komme hjem.
  • Sendt mit kamera til reparation – savner det allerede…
  • Bagt grydebrød, burgerboller og bananpandekager. Og lige straks sætter jeg pulled chicken i ovnen.
  • Virkelig forsøgt at holde mig fra det der udsalg – det er næsten lykkedes…

Glædelig jul og lidt om julemad…

Glædelig jul og tak fordi I læser med!

Hermed dagens sidste indlæg fra mig med ønsket om en glædelig jul til jer alle. Jeg er glad for, at I læser med, og har taget så pænt imod min blog. Og så kan I sagtens undvære hit og shit i aften. Jeg vil nemlig koncentrere mig om at holde jul 🙂

Her er status den, at det bliver Frk. Nielsen, der skal hjælpe med julemiddagen – så vi er ret fortrøstningsfulde. Ris a la manden står allerede i køleskabet, der er bagt thebirkes til morgenmaden 1. juledag, og vi har netop nydt en lille julefrokost med hjemmebagt leverpostej med bacon, laks og æg.

Nu er der kun tilbage at bytte julegaver med Bedste inden den står på MIDDAGSLUR 🙂

God eftermiddag og aften.

image

image

image

image

Lignende indlæg:

 

Dagens hit og shit #34

Dagen derpå tempo og julehygge.

Hit:

  • Pebernødder… Vi har bagt pebernødder og er nu i endnu mere julestemning!
  • Har ingen tømmermænd – drak også litervis af vand i går…

Shit:

  • At Lillepigen ikke vil sove til middag i dag, når jeg er træt efter julefrokost.
  • At jeg ikke lige kunne finde ro, da Manden “bevilligede” mig en times lur…

image

image