Tag-arkiv: Mini disco

Den aften vi blev bange!

Det aften vi blev bange, var vores sidste aften på Mallorca.

Som flere andre aftener sagde min datter tak for mad, før vi andre var helt færdige. Og som de øvrige aftener gik hun ud fra restauranten for at deltage i/vente på mini disco. Vi tre andre nød vores dessert, og der gik måske 5-10 minutter, før vi forlod restauranten. Udenfor var mini disco endnu ikke startet, da vi havde spist lidt tidligere end vanligt. Min datter var heller ikke at se.

Vi kiggede os lidt omkring, hvorefter jeg tjekkede dametoilettet og min mand herretoilettet. Begge steder uden resultat.

Da hun var blevet ret gode venner med drengen i nabolejligheden, blev vi enige om, at hun nok var løbet hjem til ham. Så vi vendte snuden mod  lejlighederne. Heller ikke ved naboen fandt vi hende, og så begyndte uroen at brede sig. Jeg blev tilbage i lejligheden, hvis hun skulle dukke op der, og min mand vendte retur til restaurant og mini disco. I mellemtiden gik naboen en runde ved de nærmeste pools og legepladser.

De næste 5 – 10 minutter føltes uendelige. Jeg nåede at tænke de værste tanker om kidnapninger og jeg ved ikke hvad. Min mand nåede at gå flere runder, og var lige på vej ind i receptionen for at bede om hjælp, da han så et lille lyshåret hoved foran scenen. Der var vores datter. ❤️ Hun sad pænt og ventede på mini disco.

Der havde hun selvfølgelig ikke været hele tiden. Nej hun havde været på toilet og efterfølgende besluttet sig for at fjerne sin ansigtsmaling.  Havde hun så været fræk og ikke givet sig til kende, da vi ledte efter hende? Nope. Hun havde såmænd bare benyttet handicaptoilettet, hvor ingen havde ledt…

Åh hvor var jeg lettet og glad for at se hende 😊 Og hvor var det flot, at hun selv havde fjernet sin ansigtsmaling 😝

Vores 2. feriedag, blev dagen hvor…

Vi er nået til mandag i mine ferieskriblerier. Og det blev dagen hvor:

Min søn måtte VÆKKES kl 9.30, så vi kunne nå hotellets morgenmad inden kl 10.00….. Ok han havde så også været ramt af dårlig mave dagen inden, så måske var der lidt sygdom, der skulle soves væk.

Min datter sov til 8.30. Og ja, jeg selv vågnede kl 7… Hurra for lydbog.

Min datter ‘opdagede’ Kids Club. Så der var hun henne to gange. Generelt er hun meget ‘modig’ og siger Hi og Hola til fremmede. Og i aften deltog hun i Mini Disco fra forreste række, hvor hun i går så til fra afstand.

Mini disco er åbenbart med Nik og Jay. Ligesom man kan få Tyrkisk Peber i kiosken og rugbrød på morgenmadsbuffeten…

Jeg konstaterede, at der (selvfølgelig) er parfume i spansk zink salve. Men effekten er heldigvis som i Danmark. Helt fantastisk.

Kombinationen af middagslur til drengene og Kids Club gav mig halvanden time helt for mig selv!!! Med min bog og en pose chips. Win for alle parter.

Dårlig mave og pool er en dårlig kombi… Ups.

Besøg af tante rød og badeferie er også en dårlig kombi. Nemmere at håndtere og knap så klam, men stadig besværlig.

Forøvrigt var vi pludselig blevet det par, der sad og sippede rom og cola/gin og tonic, mens der var børne disco. Totalt charter 🙈 But hey it works…!