Tag-arkiv: Motorvej

Fem på tur – og retur…

Det der med at komme ud af døren, det er ikke en let disciplin hjemme hos os. Det kører ok i hverdagene efter et rimelig fast skema, men lige så snart weekenden rammer os, så stiger kompleksiteten. Den stiger forøvrigt også i samme takt som antallet af børn, der skal gøres klar.

I dag skulle vi på tur. Min onkel fejrer sin 70 års fødselsdag i Odense, og vi skulle selvfølgelig med. Og det gik faktisk ok! Vi fik alle børn i bad, og de fleste af dem fik børstet tænder. Der blev steamet en skjorte til den største dreng, og jeg fik min fine silkenederdel på.

Bilen bakkede ud af carporten så vi havde et helt kvarter mere, end den forventede køretid – og det er dæleme store ting hjemme hos os.

MEN!

E20 – den fynske motorvej var spærret, så den forventede ankomsttid på GPS’en bare steg og steg. Et uheld ved Skanderborg skulle vise sig, at være vores mindste udfordring. Når Lillebæltsbroen er eneste adgang til Fyn, er der virkelig tale om en flaskehals. Så efter 2 timers kørsel endte vi i Madsbyparken ved Fredericia. Det er en kæmpe legeplads! Super fint sted. Vejret var perfekt, og vi mødtes med min far, søster og hendes slæng. Vi var nok lidt overdressed (bare lidt)… Så de velklædte børn fik leget, og min silkenederdel fik pommes frites debut.

E20 er nu lukket delvist op, men med hastighedsbegrænsning på 40 km/t og meget store køer, der skal afvikles. Vi har dog truffet den tunge beslutning at køre retur… Jeg kunne ikke overskue at sætte tre børn i bilen med kurs mod endnu en kø, og uvisheden om hvornår vi nåede frem. For selvom vi kunne nå frem til festen på nogle timer, og derefter hygge med familien i nogle timer, ville vi jo stadig have en halvanden time lang køretur retur, når festen var slut.

Så sådan blev det. Nu skal vi hjem til rod og rugbrødsmadder – forhåbentlig uden kø på vejen…

Flashback fra motorvejen

Så sidder jeg her igen… På den jyske motorvej. Helt stille. Døren står åben. Blid musik strømmer ud af bilens højtalere. Jeg prøver at være afslappet. Jeg kommer for sent til et møde. Det er helt sikkert. For vi kører ingen vegne.

Flashback! Det er kun et år siden, at jeg sad her sidst. Den gang var jeg impliceret. I dag er jeg blot ’tilskuer’. Alligevel gibber det lidt i mig, når vi gør plads til både ambulancer, politi og brandvæsen. Nogen kan jo være kommet til skade. Jeg krydser fingre for, at det kun er materielskade.

Trækker vejret helt ned i maven. Her er varmt. Jeg har lidt vand og en banan. Og røde kinder. En let brise fejer gennem døren. Jeg trækker vejret dybt. Svarer på et par mails. Foretager et par opkald. Mit rullende kontor. Håber jeg snart kan komme videre. Det er ikke just spændende. Godt jeg ikke har trætte/sultne børn på bagsædet. Jeg er bare mig. Og min radio der igen og igen fortæller mig, at motorvejen er spærret på ubestemt tid, og jeg bør finde en anden rute. Det er bare lidt svært…

Men lad os alle køre lidt pænere. Holde lidt mere afstand. Gemme telefonen på bagsædet. Og selvfølgelig spænde vores børn godt fast, når de er med i bilen.

God dag og kør pænt.

Harmonikasammenstød og blå blink

Der har været lidt stille et par dage, for jeg har været i et harmonikasammenstød, og har brugt (og bruger) tiden på at sunde mig både fysisk og psykisk.

Torsdag tilbragte jeg en hyggelig dag med en veninde. Om eftermiddagen satte jeg Lillebror i bilen og begav mig nordpå ad motorvej E45. Lige ved Skanderborg skete uheldet. Jeg opfatter at en bil ca. 4-5 biler foran mig kører ind i midterrabatten. Jeg bremser og undviger bilen foran mig. Faktisk husker jeg det som om, at jeg lige når at holde stille og ånde lettet op, inden en bagvedkørende bil brager op i mig, så jeg bliver skubbet frem i den forankørende bil. Et harmonikasammenstød er en realitet.

Begge airbags udløses og Lillebror skriger fra bagsædet. Jeg ved ikke hvordan, men da jeg ‘kommer til mig selv’, sidder jeg allerede omme på bagsædet klemt ind mellem de to autostole. Jeg får hevet Lillebror ud af autostolen, og straks stopper han med at græde.

Harmonikasammenstød

De øvrige implicerede er pænt kørt ind til siden, men min bil holder midt på motorvejen. Der kommer straks folk til for at se, om der er sket os noget. Jeg nægter at forlade bilen, og får en mand til at køre den ind til siden. Pænt i chok får jeg ringet til Manden. Jeg sms’er også til den veninde, jeg lige har besøgt. Hun ringer straks, og får mig til at love, at jeg får fat på mine forældre. Så det gør jeg også.

Efter noget tid er jeg klar til at forlade bilen. Jeg får fat i en, der kan holde Lillebror, mens jeg kravler ud. Herefter ankommer politiet, som afhører os og danner et overblik over skaderne. Der har været otte biler i et harmonikasammenstød.

Der bliver tilkaldt en ambulance til Lillebror, så han kan blive tilset. Men han holder en fest! Da lægen ankommer med lægeambulancen, vil han ikke engang mærke på Lillebror, for han griner bare til læren, og følger opmærksomt med i alt hvad der sker.

Jeg får også ringet efter autohjælp, og koordineret med min far, som kan komme bagom til en rasteplads, og dernæst finder os ved at kravle ned ad en skrænt.

Harmonikasammenstød

Vi var på uheldsstedet i halvanden time. Jeg rystede, græd og smilede når Lillebror gav den gas. Fejebladet kører Lillebror og jeg til næste afkørsel, hvor min far samler os op og kører os hjem. Hjemme får jeg knus og kærlighed, selvom A er lidt skuffet over, at hun er gået glip af alt det spændende. Jeg er SÅ lykkelig for, at hun ikke var med. Og lykkelig for at Lillebror sad i en god autostol, og at min bil var stærk og solid.

Så her er min bøn: HOLD AFSTAND!!! Tak. 😘 Og spænd jeres børn godt fast.

Motorvejen var lukket, så pressen skrev også, at der havde været et harmonikasammenstød – læs her.

Fredag var jeg vanvittig træt. Øm i hele kroppen og diffus. Alt overblik var væk. Men jeg fik da besøgt lægen, så det nu står i min journal, at jeg har en ‘træt’ arm. Og snakket med mekaniker og taksator, og konstateret at bilen er totalskadet… Tømt bilen og tænkt shit hvad gør vi nu…

Harmonikasammenstød

I dag lørdag er jeg stadig træt og øm, men fortsætter med smertestillende som ordineret af lægen. Jeg føler, at jeg kan overskue lidt flere ting, men tager stadig en dag af gangen.