Tag-arkiv: Nattesøvn

Status pt #39

Det er længe siden sidst, men en status er vel en status.

  • Jeg har købt de første ting til pakkekalenderen – YEAH! 12 down – 30 more to go…
  • Sommeren sluttede da godt nok lidt brat – eller hvad siger I andre?
  • I dag blev første dag med strømpebukser. Øv bøv. Selvom det nu også er meget rart, når man som jeg, lider af kronisk blege ben.
  • Der var nok en grund til, at den Knorr Macaronette ret havde stået i viktualierummet lidt for længe. #Jegerikkefan
  • Da min ældste søn kom hjem fra børnehave i dag skulle han have Nesquick Cereals. Det er nogen min datter, havde hjembragt sidste weekend, og jeg har sagt, at det måtte de ikke få til hverdag, men kun i weekenden. Og fredag når man bliver hentet er det weekend! Han spiste fem (mindre) portioner og konkluderede at det var hans fredagsslik. Efterfølgende sagde han nej tak til aftensmad og lagde sig til at sove i min seng.
  • Så her til aften sov begge drenge før kl 19. Jeg nåede derfor at gå tur i regnen i tre kvarter, før jeg skulle hente min datter ved naboen.
  • Jeg er også træt i dag, for i nat var en våd omgang. Jeg fik nemlig kastet et halvt glas vand udover mig 🙈 Jeg ved ikke, hvorfor yngstearvingen ikke bare afleverede glasset, som han plejer, men istedet valgte at træne lidt kasteteknik. Men pyt det var jo bare vand – altså vand som jeg blev pænt våd af. Ligesom min hovedpude, min dyne og lagenet på begge sider af mig. Gab.
  • Tror faktisk jeg vil gå i seng nu. I weekenden skal der bages boller og knækbrød af en masse kerner i mit viktualierum. Tak for jeres gode råd.

Status pt #17

Ferien lakker mod enden, og jeg starter genoplivning af bloggen med en gang status pt.

  • I nat har jeg for første gang været ‘alene’ hjemme med alle tre børn. Jeg ‘frygtede’ mellemstebarnet, der plejer at sove med sin far. Han sov bare. Desværre fik ældstebarnet ondt i et øre, så hende var jeg vågen med i halvanden time. Gaaab.
  • Jeg havde drømt om grønt græs til barnedåben. Der er to uger til, så det bliver vist i mine drømme.
  • Jeg mangler også lige at finde min talje, for at kunne se lidt smart ud til den barnedåb. Det bliver nok også i mine drømme… Lille suk.
  • Her i slutningen af ferien gjorde Facebook mig opmærksom på, at de 130 følgere af bloggens Facebook side savnede at høre fra mig… Ahhh? Mon ikke I også bare har nydt ferien?

  • Mine tanker har forøvrigt ikke haft ferie. Jeg har oprettet en del kladder her på bloggen, men ikke ‘gidet’ skrive dem færdige til udgivelse. Det sker nok snart, nu hvor jeg igen får lidt ‘ro’ herhjemme.
  • Jeg har forøvrigt badet i havet TRE gange i år. Det minder om en form for rekord.

  • Antallet af is jeg har konsumeret er helt sikkert en rekord og burde indbringe mig en form for medalje. Vi (jeg) har simpelthen sprængt madbudgettet med indkøb af is. 😋
  • Den anden dag så jeg, at anlægsgartneren, der vedligeholder vores fællesarealer, gik rundt med en brandslukker i den ene hånd, da der skulle beskæres. Så er det her tørke altså seriøst.
  • Bålfadet min mand fik til Fars dag må også føle sig ret uønsket efterhånden…

Status pt #2

Jamen status pt. er således:

  • Jeg har tabt min (yndling skrællekniv) på gulvet og samlet den op i to dele. Den kan selvfølgelig ikke købes længere.
  • Jeg har hældt tis udover mit tøj og sko
  • Efter at have været plaget af hoste og tykt snot i over 14 dage, ser det endelig ud til, at det er ved at slippe. (7-9-13)
  • Min søn var til gengæld haft en hygge-fridag med sin Bedste. Og da jeg kom hjem, havde de både støvsuget, gjort badeværelse rent og lagt alt mit vasketøj sammen. Jeg er dybt taknemmelig.
  • Hun sov her forøvrigt og TO nætter i træk var der ingen børn, der forstyrrede min nattesøvn. Det var der så til gengæld meget andet, der gjorde.
  • Jeg er nu færdig med at se Broen. Den var god! Men der er godt nok mange historier og plots at holde styr på/gennemskue.
  • Jeg har haft min debut som skribent i et kirkeblad…
  • Mine børn elsker frosne bønner, gulerødder og pommes frites. Det virker nærmest som om, de spiser mere frossent end tilberedt…

.

Graviditets-skriblerier #13: Natteroderi og en pinlig indrømmelse

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu 32+0. Vægten siger + 14,5 kg, og maven vokser fortsat. Flere har sagt til mig, at jeg ligner en, det har bagt færdig… Der begynder at komme lidt væske i kroppen, men jeg går da stadig med min vielsesring, så det er i små mængder indtil videre. Til gengæld er min kropsradiator skruet gevaldigt op. Jeg render rundt i bare arme og sveder. Det er måske ved at være tid til sandaler eller andet let fodtøj 😉

Havde jeg været ansat ved eksempelvis en kommune, så ville i dag have været min sidste dag før orlov. Det er jeg ikke, så jeg skal arbejde fire uger endnu. Tiden nærmer sig, og der begynder at blive fundet afløsere til mine arbejdsopgaver. Så bliver det ‘virkeligt’. Jeg kan godt arbejde fire uger mere, så længe jeg udnytter min deltidssygemelding, og får hvilet/sovet før jeg henter børn.

Det med hvile er stadig relevant – især efter nætter, hvor jeg har sovet dårligt/alt for lidt. Jeg har indtil nu helt været forskånet for, at skulle op og tisse om natten. Men sidste weekend da jeg endelig var faldet i søvn i en ‘behagelig’ sovestilling efter et par timer med diverse tankemylder,  drømte jeg, at jeg var på toilet. Og så kan I næsten selv regne resten ud… Natten blev ikke bedre af, at jeg så igen var vågen for at skifte sengetøj, og at jeg sov resten af natten med to juniordyner istedet for en voksendyne. Det har selvsagt givet lidt paranoia, og nu er jeg oppe at tisse hver nat… I nat var det heldigvis kun en gang, da jeg alligevel var inde hos min datter, men tidligere på ugen, var det hver gang jeg vågnede og hostede, så det blev nok til 5-6 toiletbesøg den nat.

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede:

 

Jeg er blevet pisset på…

Når jeg vågner midt om natten uden at føle mig frisk, så er det virkelig sjældent, at jeg håber, at vækkeuret snart vil ringe. Men det gjorde jeg godt nok i nat!

Jeg vågnede af noget uro og mærkede, at jeg var våd på siden/maven. Der gik lige lidt tid, før min trætte hjerne indså, at den sovende byld, der lå tæt op af mig, også var våd…

Det var tis – og jeg var altså blevet pisset på midt om natten 🤣. Lige der håbede jeg, at vækkeuret snart ville ringe. At jeg bare kunne lukke øjnene og ignorere det. Men da vækkeurets digitale tal lysende fortalte mig, at der var længe til morgen, måtte jeg jo gøre noget.

Mit eget nattøj kom jeg let ud af, og det lykkedes mig faktisk også at befri den sovende byld for både nattøj og blev, uden at han blev mere vågen af den grund. Jeg nåede dog ikke, at dække den våde plet på lagenet, før han igen havde lagt sig godt tilrette. Hvilket minder mig om, at jeg hellere må skifte lagen, inden jeg går i seng 😉

Overrasker det nogen, at det lige tog mig en time at falde i søvn igen? Så jeg var temmelig baldret i morges. Men er kommet efter det, og har både været til gymnastik med natpisseren, ryddet op og lavet madpakker. Nu er jeg sofa- og snart putteklar.

P.S. Billedet har absolut ingen relevans – jeg ser bare så frisk ud 👍🏻

Ugen der gik #9

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • På en måde haft min sidste uge på barsel… Nu er ferien startet, og når den slutter 1. august, så starter Lillebror i vuggestue.
  • Haft besøg af et søvnmonster og sygdom, og derfor tilbragt en dag på sygehuset med Lillebror.

image

  • Haft besøg af Mandens familie fra Canada. Det endte med, at hans to fætre og koner kom til kaffe og kage fredag kl 11.30, og så kom hans mor, moster og onkel til et lignende arrangement kl 15. Det havde været en dårlig nat, så A fik lige tre timer i børnehave fredag formiddag, før hun gik på sommerferie.
  • Løbet 5 km uden pause! Min løbeudfordring gik jo kun til 30 min, og jer skulle altså bruge 31,5 min. Tog første km i pace 5:46 og de øvrige i pace 6:20-6:30, så det er ok. Har nået 14 km denne uge.

image

  • Genset Bubbers badekar med A. Det er da lidt sjovt, at Bubber nu laver Sommer Summarum på Ramasjang, når han i min barndom sad i badekarret og Snurre Snups Søndagsklub.
  • Gået meget tidlig morgentur med barnevognen efter en rædselsnat.

image

  • Brugt første dag på en masse lure. På trods af, at jeg nærmest ikke havde sovet om natten (pga syg Lillebror), var jeg den, der fik mindst lur. A brugte formiddagen med dyne og iPad henholdsvis udenfor i klapvognen og indenfor i en papkasse. Om eftermiddagen sov hun 2,5 timer, før jeg vækkede hende.

image

  • Været så kagesulten, at jeg måtte ud i regnen, for kagen stod i bilen. Forøvrigt rester var en familie-komsammen, som Lillebror og jeg ikke kom med til pga sygdom…

Søvnmonsteret vender tilbage…

Så er det sket igen. Ligesom jeg tror, at faren er ovre, så springer søvnmonsteret frem. Det ligger i mørket og lurer, til jeg sænker paraderne, hæver hænderne over hovedet og ser positivt frem til min nattesøvn.

Ligesom jeg troede, at vi havde jaget øjenbetændelse, opkast og diarre på retur, så kom søvnmonsteret. Denne gang har søvnmonsteret taget form som en søløve, der bjæffer døgnet rundt, og især om natten. Søløven har bosat sig i Lillebror, der med feber prøver at fordrive det dumme monster.

Det eneste søvmonsteret og Lillebror kan blive enige om, er at hænge i de to “sutter”, der åbenbart er påmonteret mine bryster. Her kan de sove i ro og fred i 5-20 min. Men så vågner søløven, og så græder Lillebror, fordi det gør så ondt, når søløven hopper op og ned i hans hals. Og søvnmonsteret hopper og danser, og forhindrer mig i at få sammenhængende nattesøvn. Hen mod midnat falder alle til ro, men allerede i de tidlige morgentimer står søvnmonsteret op igen.

Søvnmonsteret har været på besøg i to nætter! Første morgen var jeg meget kvæstet, og puttede Lillebror, søløve og søvnmonster i barnevognen, hvorefter jeg tog en lur. I dag valgte jeg en anden taktik, nemlig at putte alle tre og tage en løbetur. Begge dele gav lidt energi, men jeg vil nu hellere have min nattesøvn…

Kære søvnmonster. Du er ikke velkommen længere! Tag tilbage til dit skjul. Og tag søløven med!