Tag-arkiv: Nilens Jord

Juli måneds bedste køb – Mascara

I sidste måned startede jeg en ny type indlæg, som jeg kalder månedens bedste køb. Nu er vi nået til juli måned.

Denne måneds bedste køb blev en ny mascara fra Nilens Jord.

De sidste 3-4 år har jeg søgt lidt rundt efter en ny mascara. Da jeg fik mit eksem ved øjnene, og min mascara fra Max Factor samtidig begyndte at drysse en del, begyndte jeg min søgen efter en ny yndling. Jeg har været lidt omkring, men de sidste to hit har været fra Nilens Jord. Nemlig Lash Definition til hverdag og Full Look til fest. Begge er gode.

Da jeg løb tør for Lash Definition har jeg denne gang investeret i Extension Mascara, findes her. Den har en smal børste, hvilket jeg normalt ikke er fan af, men den føles bare så blød og nem at arbejde med, at jeg ikke klager! Resultatet er en mellemting af de to ovenstående mascararer, og jeg elsker det.

Desuden skulle mascaraen indeholder produkter, der stimulerer vippernes vækst. Hvis det virker, er det totalt bonus!

Mascara

 

Status pt #5

Endnu en gang status pt.

  • Jeg har lige opdaget, at min datters gummistøvler er str. 26. Hun går i dem stort set hver dag. ALT hendes andet fodtøj er str. 29 🙈
  • Jeg har slet ikke haft tørre hænder denne vinter. Det er den eneste fordel ved, at min søn har børneeksem, og jeg smører ham ind i fed  creme flere gange om ugen.
  • Når jeg handler ved Bilka to-go, bliver jeg ved med at få sådan nogle toilet-rengørings-vådservietter som gratis gave. Hvem bruger dem og hvordan???

  • BTW blev en bestilling på fem økologiske blommer erstattet af 13 almindelig blommer, da der var udsolgt. Jeg havde nok ment, at erstatningen skulle være fem blommer for fem blommer istedet for at prisen skulle passe…
  • Strejke og lockout er udskudt 14 dage. Håber sådan de når til enighed!
  • Solskin, regn, solskin, hagl… Sådan er en helt normal forårsdag i Danmark åbenbart….

  • Jeg får virkelig læst en del for tiden. Tror kroppen er gået i ‘afslapnings-mode’ her den sidste tid. Kan anbefale Heksedrengen af Lone Theils, Ilkas arv af Sara Blædel og De ugudelige af Linda Castillo. Er lige startet på Oprindelsen af Dan Brown. Håber den også er god, for den er dæleme tyk.
  • Og så er jeg meget imponeret over holdbarheden på den neglelak og toplak, jeg fik bestilt ved Nilens Jord. Den kan virkelig anbefales. Hvis de så bare også havde den pastel-mint-grønne farve, som jeg har forelsket mig i… Men det har de ikke.
  • Jordbærkager til 10 kr – det kan ingen (gravide) da gå forbi…

 

Status pt #4

Jamen status for nu er:

  • Det går egentlig ret godt for Bilka to-go, som jeg tidligere har både grædt og brokket mig over. De sidste ordrer har været (næsten) fejlfri og uden udsolgte varer.
  • Min søn har feber på 3. dag nu…
  • Efter en 11 timers tur til KBH, var det ikke lige lykken med afbrudt nattesøvn. Var nok vågen 2,5 timer i nat… Sådan et feberbarn der både snakker, græder og hoster i søvne, imens han nulrer (rykker i) mit hår med både fingre og tæer 😴
  • Vi henter ny bil i morgen…
  • Og min orlov er om to dage!
  • Min søn har for første gang tisset på toilettet. Da jeg ‘pralede’ med det i vuggestuen, kunne hun fortælle, at det havde han da allerede gjort ovre hos dem. Han havde bare virket så cool, at de troede, at det gjorde han tit derhjemme. Den bandit.
  • Jeg blev nødt til at google, om Sophie Løhde har børn, der skal se alle de ting, der florerer på Facebook om hende. Jeg blev helt lettet, da jeg konstaterede, at hun er barnløs.
  • Lovning om penge tilbage i skat samt en rabatkode er en virkelig dårlig kombi for mig. Så jeg har shoppet løs hos Nilens Jord.

Lort, lagkage og shopping

Når livet er mere lort end lagkage. Når ingen gider læse mere om sygdom. Eller en mor der råber for meget og for højt af sine børn. Om gråvejr og vasketøj…

Så er det jo godt, at der findes shopping 😊 Hvis altså ikke lige, jeg prøvede at spare efter en dyr december. Og hvis ikke lige jeg var højgravid, og derfor har lovet mig selv, at det med at købe tøj til ‘bagefter’ (dvs. om et år, når jeg forhåbentligt er tilbage på min før vægt) er no-go, eller i hvert fald skal holdes på et absolut minimum… Men altså det shopping – det passer jo ikke sig selv. Derfor får I min forårs ønskeliste, hvis nu….

Som altid er det pissekedeligt, fordi jeg ikke har rettigheder til billeder. Og de to links, der er affiliate links, er markeret med *

Lollys Laundry har igen igen lavet en skøn kollektion. Jeg er helt vild med det her røde print, som findes i den flotteste kjole – men også som sæt i top og bukser. SÅ pænt.

Den her grønne uld cardigan har jeg allerede i gul. Den er så dejlig blød og dejlig varm. Desværre fælder den helt vildt meget, så jeg må lige se, hvordan det udvikler sig med den jeg allerede har. Måske jeg kan være heldig at finde den grønne på udsalg senere på året.

Neo Noir laver også nogle fine ting, og denne gang er jeg ret vildt med denne slå-om kjole* med fin krave og blomster.

Stine Goya er også en favorit, hvor jeg mest har deres kjoler. Sidste sæson lavede de nogle fine gule ting, og nu er blusen* faktisk nedsat til halv pris. Det er godt nok fristende……..

Jeg kunne såmænd også godt tænke mig at prøve denne Perfect Look Foundation fra Nilens Jord. Men seriøst bliver det nok ikke til meget foundation det næste år, så må hellere vente.