Det er årets sidste hverdagsaften. Klokken er 21.10, og jeg har ramt min seng med et brag. Det er formentlig en af de dage, hvor jeg har gået 15-18.000 skridt… Handlet, underholdt børn og ryddet op.

I stuen står juletræet stadig med sin pynt. Det var ikke helt planen, men da begge børn endelig sov, spiste jeg en snebold og gjorde mig klar til at gå i seng. Juletræet har selskab af en mand, der formentlig er døden nær af mandeinfluenza. Håber at han overlever, og at juletræet ‘dør’ i morgen, for det skal ikke med ind i det nye år.

Juletrætheden har ramt mig. De mange besøg. De mange indtryk. De mange kalorier. Alting gør mig træt. Og åbenbart også mine børn. A har snuppet 12 timer de sidste to nætter, og jeg vågner de fleste dage før dem begge. (Jeg sover også senest 22.30…)

I morgen er det så årets sidste dag. Vi er værter for fem voksne og tre børn. Mad til de voksne kommer udefra, så min væsentligste opgave bliver nok oprydning, oprydning og lidt mere oprydning. Og så selvfølgelig nedpakning af juletræ, borddækning og sætte drikkevarer til afkøling.

I hører ikke mere til mig i år. Så herfra ønskes I alle et rigtig godt nytår. Tusind tak for at I følger med. Jeres kommentarer på bloggen samt likes og kommentarer på Facebook betyder mere end i aner. ❤️

Min drøm er, at jeg i 2017 finder lidt mere tid til mig selv. Tid til bloggen, tid til at træne/løbe og tid til at læse bøger. Der kommer nok ikke flere timer i døgnet, men måske det alligevel lykkes, når nu begge børn kan mere og mere selv.

Og inden jeg blev færdig med dette indlæg, er jeg ikke længere alene i sengen. Mindstemanden græd (igen), så jeg tog ham med. Al fyrværkeriet gør ham vist lidt utryg, og så et det nu ganske rart med en mor inden for rækkevidde. Jeg vil derfor lukke ned nu og sove i ske med min søn på årets sidste nat. (Og billedet valgte jeg først, da hans lille fod nussede min ryg)