Tag-arkiv: Ølglas

Mine ønsker 2017 #2

Så er det blevet tid til næste runde af mine ønsker for 2017. Denne gang er fokus på ting til køkkenet og bordet. Dvs. i den mere praktiske ende, men bestemt også nyttige ende! Sidste indlæg med ønsker kan findes her. Som sidst er nogle af mine links affiliate links. De er markeret med *.

Til køkkenet ønsker jeg mig en ny Margrethe skål* fra Rosti på 1,5 liter. Jeg har et låg, men den “originale” skål er desværre gået i stykker. Desuden ønsker jeg mig et låg*, til min skål på 2 liter.

Desuden ønsker jeg mig endnu en skål fra Kodanska, nemlig denne Pottery Bowl i V-shape.

Desuden har Marie fra Kodanska sat gang i en produktion af vandkander til bordet. Jeg er så træt af, at alle mine vandkander har glaspest, så jeg er klar til at teste en i keramik. Det vides ikke, om de når at blive klar til julehandlen, men jeg krydser fingre!

Til bordet har vi kun 6 ølglas, og jeg kunne godt tænke mig 6 mere. Det drejer sig om disse ølglas* fra Luigi Bormioli.

Jeg ønsker mig også nogle nye vandglas til hverdagsbrug. Dem vi har er fra Rosendahl og alle angrebet af glaspest. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal ønske mig noget meget billigt, der blot kan holde et par år – eller om jeg får noget ud af, at ønske mig noget dyrere. Vi holder ikke op med at vaske vores glas op i meget varmt vand… Jeg er lidt lun på at købe disse fra Poul Pava* i både 26 og 36 cl. Og ellers disse drikkeglas fra Eva Solo* i både 26 og 38 cl. Jeg tror faktisk, at vi har de store som “kaffeglas”, og de har virkelig ikke taget ret meget glaspest!

Til sidst ønsker jeg mig en nøddeknækker. Den behøver virkelig ikke være særlig fancy – vi ejer bare ikke nogen pt…

Næste indlæg med ønsker, tror jeg, bliver det sidste i denne omgang. Det bliver vist en omgang godt og blandet, men med bl.a. det “julepynt” jeg ønsker mig, og som jeg kan nå at få glæde af, hvis jeg får det til min fødselsdag i starten af december 🙂