Tag-arkiv: Ønsker

Mine ønsker 2017 #2

Så er det blevet tid til næste runde af mine ønsker for 2017. Denne gang er fokus på ting til køkkenet og bordet. Dvs. i den mere praktiske ende, men bestemt også nyttige ende! Sidste indlæg med ønsker kan findes her. Som sidst er nogle af mine links affiliate links. De er markeret med *.

Til køkkenet ønsker jeg mig en ny Margrethe skål* fra Rosti på 1,5 liter. Jeg har et låg, men den “originale” skål er desværre gået i stykker. Desuden ønsker jeg mig et låg*, til min skål på 2 liter.

Desuden ønsker jeg mig endnu en skål fra Kodanska, nemlig denne Pottery Bowl i V-shape.

Desuden har Marie fra Kodanska sat gang i en produktion af vandkander til bordet. Jeg er så træt af, at alle mine vandkander har glaspest, så jeg er klar til at teste en i keramik. Det vides ikke, om de når at blive klar til julehandlen, men jeg krydser fingre!

Til bordet har vi kun 6 ølglas, og jeg kunne godt tænke mig 6 mere. Det drejer sig om disse ølglas* fra Luigi Bormioli.

Jeg ønsker mig også nogle nye vandglas til hverdagsbrug. Dem vi har er fra Rosendahl og alle angrebet af glaspest. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal ønske mig noget meget billigt, der blot kan holde et par år – eller om jeg får noget ud af, at ønske mig noget dyrere. Vi holder ikke op med at vaske vores glas op i meget varmt vand… Jeg er lidt lun på at købe disse fra Poul Pava* i både 26 og 36 cl. Og ellers disse drikkeglas fra Eva Solo* i både 26 og 38 cl. Jeg tror faktisk, at vi har de store som “kaffeglas”, og de har virkelig ikke taget ret meget glaspest!

Til sidst ønsker jeg mig en nøddeknækker. Den behøver virkelig ikke være særlig fancy – vi ejer bare ikke nogen pt…

Næste indlæg med ønsker, tror jeg, bliver det sidste i denne omgang. Det bliver vist en omgang godt og blandet, men med bl.a. det “julepynt” jeg ønsker mig, og som jeg kan nå at få glæde af, hvis jeg får det til min fødselsdag i starten af december 🙂

 

 

 

 

 

 

 

Mine ønsker 2017 #1

Om en måned er det min fødselsdag. Og relativt kort derefter følger julen. Så det er kun et spørgsmål om tid, før jeg bliver ‘overfaldet’ med bestillinger på mine ønsker.

Jeg skriver løbende mine ønsker ned henover året, men synes alligevel altid det er lidt svært. For at inspirere andre sjæle, får I her og i et par kommende indlæg lige et indblik i min ønskeseddel. Enkelte links er affiliate. De er markeret med *

Dette indlæg vil have fokus på mine “egoist”/forkælelses ønsker.

Jeg har allerede både en cluth og en taske fra det danske brand Rodtnes, men nu har jeg forelsket mig i en lille pung kun til kort og måske et par sedler. Den fås både i sort og rød. Den praktiske del af mig, skriger på sort, mens min indre (røde) diva skriger på den røde 🙂

Derudover har jeg jo fået mig en svaghed for Stine Goya kjoler. Nu har de lavet deres traditionelle modeller i et nyt flot mønster. Denne gang i sort med guld-blomster. Jeg er så forelsket i denne her i str. M.

Noget andet jeg aldrig går helt galt i byen med, er sko og støvler fra Ecco. Jeg ønsker mig en støvlet, der fås både i sort* og brun. Pt. er jeg mest forelsket i den brune model i str. 36.

Nu hvor jeg allerede har haft ondt i halsen af flere omgange dette efterår, ønsker jeg mig et nyt tørklæde. Det kunne meget vel være dette. (P.s. til eventuelle gavekøbere – jeg har en rabatkode på 15 % 🙂 )

Til sidst må jeg indrømme, at min strømpeskuffe, der en gang var fyldt med sorte strømper, efterhånden er blevet lidt grå og hullet at se på. Jeg er så træt af, at forsøge at samle gråsorte strømper i passende par, så jeg forsøger at ønske mig forskellige sorte strømper, men med lidt spræl. F.eks. prikker, diskret mønster eller lignende. Det kunne være noget a la det her*. Det skal være str. 36.

Ting til make-up skuffen er også altid godt. Jeg er blevet (små)forelsket i produkterne fra Nilens Jord, og udvider min samling hver gang der kommer en rabatkode i blogland. Pt. venter jeg på en pakke med denne mascara og denne concealer. Så det er som sådan ikke et ønske, for jeg har allerede forkælet mig selv 😉

Håber nogen af jer, blev lidt inspirerede. Næste gang kommer der mere praktiske ønsker, der er til køkkenet/spisebordet.

 

 

 

 

Ønsker til mit jubilæum

Som jeg skrev sidste søndag, så har jeg haft 10 års jubilæum på den samme arbejdsplads. Det er stadig lidt uforståeligt, men jeg vænner mig nok til tanken om, at jeg ikke længere er en af de nye 🙂

Et jubilæum som mit fejres som oftest med en brunch for afdelingen, hvorefter jubilaren holder “åbent hus” fra 10-12. Her kommer kolleger fra resten af huset forbi og siger tillykke. På gavefronten modtager man 10 flasker vin af firmaet (en for hvert år), og så har kollegerne fra de enkelte afdelinger som oftest også et par flasker vin med, så på den front kan det være ganske indbringende. Jeg modtager ligeledes en gave fra gavekassen i min afdeling. Her er jeg blevet bedt om ønsker til ca. 400 kr. Jeg har både tænkt praktisk, men også på noget, der i mange år fremover kan minde mig om mit jubilæum.

Nogle af nedenstående links er affiliate links.

Et af mine praktiske ønsker er en god rygsæk, til når vi er på tur. Jeg har udset mig en Haglöfs Tight Large, og fandt den faktisk til 400 kr på en webshop, men nu er den udsolgt. Jeg tror dog, at jeg skriver den på ønskesedlen alligevel, måske gaveindkøberen er en tilbudsjæger ligesom jeg.

Et rigtig godt bud på en gave kunne være en fingerring. Jeg har fundet et par gode forslag her, her og her.

Jeg kan selvfølgelig også gå all in på “her og nu” forkælelse og ønske mig et gavekort til noget spa og wellness. Det kan jeg nok altid bruge 🙂

Der står også (stadig) solcellelamper på min ønskeseddel, og disse er rigtig flotte.

 

De sidste ønsker i denne omgang

Så fik vi overstået Black Friday, i dag er det første søndag i advent og om fire dage er det 1. december – og dagen efter er det min fødselsdag… Og ja så går der kun 22 dage, før det er jul. Så her får I lige sidste del af min ønskeseddel til inspiration. Vi er nået til de lidt mere praktiske ønsker.

Se de tre foregående indlæg her, her og her. (Obs nogle af nedenstående links er affiliate links)

Plader til mit Tefal jern:

Skønne skåle til køkkenet:

  • Pottery Bowl, small, rød, 2 stk
  • Pottery Bowl, small, gul, 2 stk (ok indrømmet – dem kom jeg til at bestille på Black Friday)

Lidt til udenfor:

  • Solcellelamper, f.eks. disse. 4 stk
  • Udendørs termometer

Og lidt til væggene indendøre:

Håber I er blevet lidt inspirerede til jeres ønskesedler.

Jeg ønsker mig også…

Som jeg har lovet min mor, er min ønskeseddel faktisk relativt lang i år, så jeg tænker, at jeg i dette og et indlæg mere, kan løfte sløret for resten af mine ønsker. (Enkelt links er affiliate links) I kan læse de to første dele af ønskesedlen her og her.

Selvom løberiet er gået lidt i stå, efter jeg er vendt retur til arbejdsmarkedet, så tror jeg stadig på, at jeg kan få det genoptaget her i den mørke tid. Så lidt udstyr er der på listen:

  • Løbejakke, vindtæt, str. M, f.eks. denne.
  • Løbehue, str. S, f.eks. denne som dog er onesize.
  • Høretelefoner til at løbe med. (Nogen der har anbefalinger? Eller kender disse?)

Lidt forkælelse til mig:

  • Fingerring, Shell, petit fra Stine A i både guld og sølv, str. S/M.
  • Et døgn alene hjemme – helt alene hjemme (med katten…)
  • Weekendtaske i læder (nogen gode forslag?)
  • Bog: Selfies af Jussi Adler Olsen
  • Tørklæde, lys farve

Og så lidt julepynt 🙂

  • Lysholdere fra Georg Jensen
  • Trip trap nisse: Emil
  • Juletræstæppe uden nisser, f.eks. dette eller dette.

Håber I blev inspirerede 🙂

Flere ønsker – denne gang fra mine fødder

Da jeg i sidste uge udgav dette indlæg om et nyt ur, jeg ønsker mig, blev jeg opfordret til at komme med mere inspiration til julegaveønsker. Så det får I her 🙂 Denne gang er det ting mine fødder ønsker sig.

For to år siden fik jeg de lækreste hjemmesko i uld. Det er de bedste hjemmesko, jeg nogensinde har haft, men nu er der slidt hul… Så det må bestemt være på tide med et par nye. Man kan købe dem mange steder, men jeg holder fast i dem jeg kender, som er fra Betterfelt. De er seriøst gode! Lidt store så hvis du er i tvivl mellem to størrelser, så vælg den mindste.

image

Så ønsker jeg mig nogle “kondi-sandaler” til at trave og gå på legepladsen i. Dem jeg har nu er fra Merrell, og jeg kunne godt ønske mig et par nye i sort, da de nuværende er helt slidte i bund. Se et eksempel her (affiliate link). De er dog udsolgt i min størrelse på den pågældende hjemmeside.

Mine badesandaler er også slidt i bund. Tsk tsk… Her bruger jeg den klassiske fra H2O, så dem ønsker jeg mig bare igen.

Til den lidt mere lækre side så kan jeg altid bruge flotte sko 🙂 Jeg er stor fan af ECCO, og pt. er disse stiletter samt disse og disse støvletter på min ønskeseddel.

Jeg har også forelsket mig lidt i mærket Roccamore, som jeg endnu ikke har testet, men rygterne siger, at de skulle være så behagelige – og så er de samtidig kønne. Udvalget er ikke så stort, men de her kunne jeg da godt svinge til en fin fest – mangler bare en invitation.

Gad godt sætte lidt flere billeder ind, men er altså lidt påpasselig, når jeg nu ikke har rettigheder til dem… Beklager.

Hvad mon man ønsker sig, når man bliver 1 år?

I morgen skal vi fejre lille (store) Es kommende fødselsdag. Men hvad ønsker man sig egentlig, når man bliver 1 år? Jeg har altid syntes, at det er lidt svært med de børneønskesedler. Og især med barn nr. to… Men I kan få lidt inspiration fra Es (min?) ønskeseddel i år.

Jeg har sat links ind til fleste ønsker. Nogle af disse er affiliate links

Ønskeseddel 1 år

  • Juniordyne og pude. Jeg synes generelt, at det er for dyrt i babybutikkerne, medmindre man rammer et tilbud, men Bilka har nogle rigtig fine dyner til fornuftige priser, se her. Jeg er selv den heldige ejer af en 🙂
  • Flyverdragt. Han ønsker sig denne fra PompDeLux.
  • Melamin service. Bl.a. kop og tallerken fra DesignLetters.

img_3237

  • Cykelhjelm der ikke er lilla 🙂 Det kunne være denne.
  • Legetøjsbænk eller bare værktøj, da jeg synes bænken er ret pebret. Men fedt alternativ til et legekøkken!
  • Tablet – altså sådan en baby en. Hvad med denne her.
  • Drengedukke. F.eks. denne fra BabyBorn.
  • Løbecykel. Gerne fra Puky i str. 30 cm.
  • Kasseapparat. Det kan f.eks. være dette.
  • CD-afspiller til at høre skøn børnemusik 🙂
  • Hammerbræt. F.eks. dette.
  • Garage til biler osv. F.eks. denne der er egnet fra 12 måneder.
  • Bøger. F.eks. Mimbo Jimbo og Plet.
  • LEGO Duplo. F.eks. Brandstation eller Byggeplads
  • Find Bamse. Spil med gemmeleg – se det her.
  • Brio togbane. F.eks. batteridrevet tog, togstation, bygninger og skinner.
  • Hjemmesko. Prewalker fra Bundgaard.
  • Tøj. Bare sådan helt generelt 🙂

Jeg håber, at det kunne give noget god inspiration! Og så må jeg beklage de manglende billeder, men jeg har jo ikke rigtigt rettigheder…

Hvad du ønsker, skal du få… #2

Der er stadig efterspørgsel på min ønskeseddel…

I søndags lavede jeg et indlæg med 10 ønsker fra min ønskeseddel. Det tog I godt i mod – tak for det. Jeg lovede jer vidst endnu et lille indblik i min ønskeseddel, so here it goes:

  1. Tynd uldcardigan i sort, som f.eks. denne fra Magasin
  2. Undertøj. Elsker Primadonna Twist, som bl.a. fås ved Lace i Aarhus
  3. Make-up pensler
  4. Ostehøvl
  5. Fingerringe fra Spinning, f.eks. Metropolitan eller Black Elegance
  6. Brune støvler fra Ecco
  7. Øjenvippebukker
  8. Vase, f.eks. Lyngby vase
  9. Tørklæder til indendørs brug, f.eks. fra Alaferm
  10. Hjemmesko

Har I brug for at se mere af min ønskeseddel? Eller er det ok for nu? Hvis jeg skal lave 10 ønsker mere, kommer der flere ting med fra fælle ønskesedlen (læs: praktiske ting).

Vores ostehøvl er gået i stykker og den anden dag sprang jeg strengen på den anden...
Vores ostehøvl er gået i stykker og den anden dag sprang jeg strengen på den anden…

Indlægget er ikke sponsoreret eller indeholder affiliate links.

Hvad du ønsker, skal du få… #1

Kan du ikke lige sende mig din ønskeseddel – den sætning har vi vidst allesammen sagt eller hørt den sidste tid. Og hvis Ikke, så kommer vi til det.

Jeg er en af den slags mennesker, der altid har en ønskeseddel liggende på pc’en, så jeg løbende kan fylde ønsker på. Det er altid rart, når vi når til denne tid på året, hvor der skal leveres ønskesedler. Jeg har nemlig også fødselsdag i december, så der skal helst være mere end tre ønsker på listen.

Min liste i år er sådan ok lang, så her er lige ti punkter fra listen:

  1. Lysholdere til juletræ (fedt ønske eller noget – men vi mangler…)
  2. Bog: Den Grænseløse af Jussi Adler Olsen
  3. Blush
  4. Voksdug
  5. Pung, sort – a la denne her fra DKNY (min pung har mistet en lås, så der ikke kan være mønter i den…)
  6. Natkjole så jeg kan være lidt anstændig, når jeg render oppe om natten…
  7. Låg til Magrethe skåle fra Rösti
  8. Wall sticker til entre fra f.eks. “I vores hjem” eller “Husregler
  9. Sengetøj til både Manden og jeg
  10. Olie til håret fra Macadamia

I kan få ti andre ønsker en anden dag 🙂

Min ødelagte pung
Min ødelagte pung

 

Jeg har en skål, men mangler et låg...
Jeg har en skål, men mangler et låg…
Bogstakken kan vel altid vokse lidt...
Bogstakken kan vel altid vokse lidt…

Indlægget er ikke sponsoreret eller indeholder affiliate links.