Tag-arkiv: Ørelæge

Om at bede om hjælp…

Når amningen ikke fungerer

Jeg ved ikke, om det ligger i generne, min opdragelse eller om det er påvirkning fra de personer, jeg har omgivet mig med gennem tiden, men faktum er, at jeg helst vil klare tingene selv. Jeg er dårlig til at bede om hjælp.

Bag mig har jeg to gode ammeforløb med masser af mælk og meget glade ammebørn. Derfor havde jeg ikke brugt mange kræfter på at tænke på amning denne gang heller. Men det har ikke fungeret optimalt. Jeg har bidt tænderne sammen og sagt; ‘Jamen det skal gøre ondt i starten’ og ‘Han skal jo lige lære det’.

Sundhedsplejersken har mistænkt et lidt stramt tungebånd, hvilket storebror også har, men som aldrig gav problemer. Men bare tanken om at nogen skulle klippe i mit barn, har gjort mig virkelig ked af det.

Ikke alle amninger har været frygtelige. Der har været både gode og dårlige perioder de sidste fire uger, og så er det ene bryst langt værre end det andet. Faktisk vil jeg næsten påstå, at vi kun har problemer med det ene bryst – til stor frustration for os begge. Og det begrænser mig socialt, for jeg har faktisk ikke lyst til at tage nogen steder hen, hvor der er nogen, der skal se mig amme.

Den anden morgen, hvor jeg ammede efter en rædderlig (elsker det ord 🙈) nat, sprøjtede tårerne ud som en kombination af smerte, søvnmangel, hormoner og opgivenhed. Jeg sagde til min mand, at der skulle gøres noget, og at han skulle hjælpe mig med at agere. Jeg havde forestillet mig, at vi kunne snakke muligheder om aftenen, men han var straks klar til at ringe til dem, jeg bad ham om.

Hans engagement fik mig sat i gang, og i løbet af dagen fik jeg skrevet til sundhedsplejersken. Og om natten googlede jeg øre-næse-hals læger, for midt i endnu en frygtelig amning tog jeg beslutningen. Og otte timer senere befandt jeg mig i et venteværelse med både min mand og søn. Selvom jeg prøvede at være sej, fik jeg ikke lov at tage afsted alene. Tak for den slags ægtemænd, der ved, hvornår de skal være der. ❤

Øre-næse-hals lægen var dog ikke ‘imponeret’ over tungebåndet, så det kunne kun blive til et meget lille klip, som måske slet ikke har effekt. Men oh ve det var altså ikke særlig sjovt. Der var mere blod, end jeg havde researchet. Mere holden fast og bare mere skrig. Øv.

Nu er det gjort, og effekten skulle gerne komme snart. Håber jeg. Min sundhedsplejerske ringer i morgen, og så må vi vurdere, om jeg skal have fat i ammevejledningen. Der skal i hvert fald handles nu, hvor jeg er i gang.

Jeg ved ikke, hvorfor det har været så hårdt for mig at bede om hjælp. Jeg ved bare, at det ikke er alting, jeg kan klare selv.

En kontrastfyldt dag…

I dag var i sandhed en kontrastfyldt dag, hvor jeg gik fra at rydde op i joggingbukser til at være omsorgsfuld mor til at være konsulent til at være den hjemvendte savnede mor for til sidst at ende på sofaen.

Det var dagen, hvor jeg for første gang i min 5 år og 4 1/2 måneder lange karriere som mor, måtte have et barn i narkose.

Vækkeuret ringede kl 5.30. Pigen der ikke kan høre skulle have tidlig morgenmad for fra kl 6 stod den på faste. Formiddagen gik i joggingbukser, og først da jeg havde lagt makeup og skiftet til buksedragt, og vi sad i bilen, meldte mavepinen sig. Klokken var blevet 11.30, og pigen på bagsædet havde ondt i maven. Om det var sult eller spænding var svært at afgøre, men hun var stille. Jeg var dog MEGET imponeret over hendes evne til at faste – jeg havde ikke klaret det uden brok.

Vores destination var ørelægen. Far kom også, og med en i hver hånd blev hun lagt i narkose. Jeg kunne godt se på hende, at hun ikke var tryg, men hun var så sej. Puha jeg syntes, at det tog lang tid, før hun var væk. Men væk kom hun, og da hun 10 min senere blev båret ind til os i opvågningsrummet, var hun fortsat helt væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, men det var vigtigt for mig at være der. Og jeg kunne især mærke det, da jeg sad med hende under opvågningen. Det var sen rigtige beslutning.

Da vi var færdige ved ørelægen var det min svigermor, der kørte med dem tilbage. Jeg vendte snuden mod Padborg. En lang tur for et kort møde. Mit tjekkede image krakelerede dog lidt, da jeg på skolen, hvor mødet blev holdt, skulle tage blå overtræksfutter ud over mine støvler 😉 Jeg rettede ryggen og spillede cool.

Vel hjemme lige ved puttetid blev jeg modtaget med kæmpe krammere og kys. Utroligt hvordan disse velkomster kan svinge. Efter endnu en lang putning af husets yngste beboer, har jeg nu ramt sofaen. Mit aktivitetsarmbånd siger, at jeg fortsat mangler 500 skridt, så dem må jeg nok op og få gjort kål på inden længe.

God aften til jer.

Ugen der gik #17 og status på Sund September

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været til ørelæge med A. Det blev så mit eneste “kig” på Aarhus Festuge i år. #kedeligtype
  • Leget “Sonofon godaften” på jobbet. Hurra for videomøder når kollegerne sidder i Vejle og KBH.

image

  • Været til foredraget: “Sådan holder du dig ung og smuk – med mindst mulig indsats”. Og desværre følt mig lidt snydt over indholdet… 🙁
  • Heldigvis har de en skøn udsigt fra 15. sal – selv på toilettet.

image

  • Lært lidt om, hvornår A lærer at høre efter – og konstateret, at man ikke spiser ret meget yoghurt med en pind.
  • Været på skolevejsbesigtigelse og nydt en skøn solstråle.

image

  • Haft ondt i mit håndled. Overbelastning? Don’t know, men knap så praktisk med 10 kg ikke-gående barn…
  • Haft TO vågne børn søndag ‘morgen’ kl 5.20….
  • Startet Sund September med nogle kloge ord fra Mærsk Mc-Kinney Møller.

image

Status på Sund September. På dag 1-4 har jeg bl.a.:

  • Overlevet TRE jubilæer på mit arbejde med dertilhørende servering af chokolade, slik, chips, sodavand og vin. Heldigvis også frugt, nødder og dansk vand.
  • Konstateret at jeg uden problemer drikker 9-10 glas vand dagligt.
  • Gået ml. 7.500 og 21.000 skridt pr. dag.
  • Løbet én gang.
  • Haft en overkommelig sukkertrang.

image

Mor jeg kan ikke høre, hvad du siger…

Reklame i form af høretelefoner modtaget til test.

Kender du mon følelsen af, at dit barn ikke hører efter?

Sådan har vi det rigtig tit med A, men desværre er det ikke kun, fordi hun er 4 år og i rivende udvikling, men også fordi hun reelt ikke kan høre, hvad vi siger.

Sidste vinter havde vi en lang periode, hvor A hørte virkelig dårligt. Vi var forbi lægen, der ikke rigtigt kunne konstatere andet, end at hun var forkølet. Og det var hun også i store dele af vinteren. I foråret følte vi, at det blev lidt bedre, men stadig ikke godt nok. Vi fik bestilt en tid ved ørelæge, og så blev hun selvfølgelig forkølet igen… Ørelægen konstaterede væske i øret og store mængder ørevoks. Derfor fik vi en ny tid i august.

I børnehaven var de faktisk overraskede over, at A havde været ved ørelæge, for de havde ikke konstateret nedsat hørelse. Hendes sprog er rigtig fint, og hun følger deres beskeder. Men måske er forklaringen på det sidste, at hun i virkeligheden følger de andre børn…

Her hen over sommeren har vi jævnligt dryppet og skyllet hendes ører, og tirsdag var vi så til ørelæge igen. Nu var der styr på hendes ørevoks, men hun havde stadig væske i øret. Så pilen peger i retning af dræn… Ny tid om to måneder og så falder den endelige dom.

Som en konsekvens af den svigtende hørelse, har vi ofte haft problemer med, at A skruer rigtig højt op for tv og iPad. Da hun fandt et par af mine høretelefoner, oplevede vi igen at have lidt ro i huset. Desværre sad høretelefonerne ikke særlig godt på hendes hoved, og vi var ofte forbi hende for at tjekke, hvor højt hun blæste lyden ind i sine ører.

Så da jeg blev spurgt, om A/vi ville teste et par børne høretelefoner fra Mobilcovers.dk, sprang jeg hurtigt til! Det ville vi gerne.

Høretelefoner

Da de kom med posten, gav jeg pakken til A, som spændt åbnede den. Neeeej det er Hello Kitty, var hendes første kommentar. Og straks hentede hun en iPad, og plantede sig i min seng, hvor jeg lå syg. Og bum så var der stille. Hvor skønt for en syg mor, som sjældent har ro. Ikke en lyd slap ud fra høretelefonerne, så jeg måtte selvfølgelig lige tjekke, hvor højt hun havde skruet op. Men det har jeg faktisk ikke gjort ret meget siden, for høretelefonerne har en lydbegrænsning på 85 dB, hvilket giver mig en god tryghed, når jeg nu gerne vil passe på hendes små ører. Så jeg er bestemt rigtig tilfreds.

A har også lavet en anmeldelse af sine “musikrettelser”, som hun kalder dem (glem det med det fine sprog, som børnehavepædagogerne snakkede om 😉 ). Hun siger: Det er nogle mega gode musikrettelser.

At dømme efter E’s kravlesprint den anden dag, så synes han også, at de ser rigtig spændende ud. Han har haft dem på, og de sidder overraskende godt på hans lille hoved, selvom de er beregnede til børn mellem 3 og 7 år.

Min eneste anke er, at hovedtelefonerne er stereo, men eneste indikation af, hvordan de skal vende, er et lille bitte R indvendigt. Man kunne godt have lavet noget med Hello Kitty motivet, så børn selv kunne regne det ud 😉

Høretelefonerne koster 229,- og kan købes her. Hvis Hello Kitty er lidt for lyserødt, kan man bl.a. også få med Superman logo – mega cool. Hos MobileCovers kan du få leveret med DAO. Dvs. at de stiller pakken foran din dør midt om natten. Så vågner du op til en mail eller sms om, at der venter en pakke foran din dør. Det havde jeg ikke prøvet før, men det var godt nok nemt 🙂