Tag-arkiv: Oprydning

Status pt #41

Det er lidt tid siden sidst, men der sker selvfølgelig stadig nogle ting i mit liv… Status pt.:

  • Mit vægttab er gået lidt i stå. Faktisk går det måske en lille smule den forkerte vej. Jeg ved godt hvorfor. Jeg spiser for meget. Jeg spiser for godt (usundt). Jeg bevæger mig for lidt. Skal vejes af min træner om halvanden uge, så…… 1-2-3 stram ballerne.
  • Jeg får sjældent henvendelser fra virksomheder om samarbejder, men de sidste to uger, har jeg fået hele henvendelser om hele tre samarbejder. Indtil videre har jeg lavet aftale om det ene.
  • Min fødselsdag nærmer sig – stadig ude i horisonten, men alligevel. Jeg er begyndt på min ønskeseddel, som jeg snart deler til inspiration for jer andre.
  • Jeg er også begyndt på en lille liste over ting, som jeg skal købe/se efter til Black Friday. Et par ting jeg ‘mangler’ og nogle julegaver.
  • BTW har jeg stort set brugt mine lommepenge for denne måned. De var ellers næsten urørte indtil i onsdags… Flot Marie.
  • Og øv hvor er det bare mørkt udenfor… Især om morgenen.
  • Til gengæld er efterårets farver SÅ smukke. Og mine georginer blomstrer helt vildt. Så jeg har et vågent øje på vejrudsigten, da de skal graves op inden nattefrosten sætter ind.
  • Sidste weekend ryddede jeg op i vores skur, for at skabe plads til alt det, der skal overvintre derinde. Det ‘fandt’ jeg dæk til to biler, som vi ikke har længere. Det ene sæt fik jeg meget ubehjælpsomt sat til salg – og solgt! Så det gav både mere plads og lidt penge på kontoen 😉 Nu overvejer jeg at forsøge med det andet sæt også.

Stop madspild med oprydning

Vi har et viktualierum på omkring 3 kvm og med ekstra loftshøjde. Det rummer tre smalle stigereoler og en bred stigereol. Og der er fyldt fra gulv til loft. Ikke kun med mad, men også med toiletpapir, vintertøj, julepynt osv.

Men der er også meget mad. Og helt sikkert mere end jeg aner. 🙈

Jeg har lagt madplan og handlet ind én gang om ugen i mange år. Det virker super godt for mig. Både fordi jeg ikke gider handle hele tiden, og fordi jeg i hverdagen helst ikke skal bruge min energi på at “finde på noget” til aftensmad.

Mille fra Funnyfinans er for nylig begyndt (igen?) med madplan og ugentlige indkøb. Men hun har et smart trick, som jeg vil forsøge at kopiere. Det er en kasse, hun kalder noget med ‘skal snart spises’. Her placerer hun madvarer der er tæt på udløbsdatoen, og så forsøger hun at tænke dem ind, når hun laver madplanen.

Det virker simpelthen som en super idé mod madspild. Så min plan er, at jeg skal rydde op i viktualierummet lige straks, og så prøve at lave sådan en kasse. Fryseren trænger også til en tur, men det bliver først en anden dag – og det bliver nok en liste fremfor en kasse. 😉

Indlægget her skriver jeg færdig, når jeg har ryddet op 👍🏻 Og det var i lørdags, jeg ryddede op – og nu skriver jeg så indlægget færdigt, som lovet.

Den der gemmer til natten, gemmer til…

Puha der var mange ting i vores viktualierum… Det blev kategoriseret i tre kategorier:

  • Fine ting der blot skulle tilbage på hylden (når den lige var rengjort)
  • Ting der skal bruges inden for de næste to måneder, eller ting der var for gamle, men som jeg godt tør bruge.
  • Ting der var for gamle, og skulle smides ud.

Den mest interessante liste, er for mig, listen med de ting, der skal bruges i en fart. Den skal bruges som inspiration til madplan det næste stykke tid. Og jeg må sige, at der formentlig skal bages en del med nødder og kerner… Men se selv listen herunder, og kom gerne med gode forslag.

  • 6 pakker åbne eller uåbne Knorr saucer
  • 2 Knorr middagsretter
  • 1 glas bechamelsauce
  • 2 pakker knækbrød
  • Babymad
  • Peanuts
  • Hasselnødder
  • Solsikkekerner
  • Hørfrø
  • Valnødder
  • Mandler
  • Musli – vi kan ikke lide den. Kan den mon bruges til cookies? Eller i boller?
  • HUSK fibre – kan bruges i spinatvafler
  • Chia frø
  • Couscous
  • 2 poser ristede løg
  • Grissini stænger
  • Grødris
  • Karamelkugler – perfekte til islandske kyskager sammen med den hvide chokolade
  • Hvid chokolade
  • Risotto ris
  • Quinoa
  • Boghvedegryn
  • Østerssauce
  • En kasse med ostehaps.

Madplanen i denne uge har allerede budt på en Knorr ret og lasagne med bechamelsauce. I aften tager vi en gang kylling med cous cous. Madpakkerne har indeholdt ostehaps, grisling stænger og knækbrød fra kassen.

De resterende ting har fået det egen hylde, så jeg kan bevare overblikket.

Ting jeg har smidt ud – som var meget for gammelt!

  • Jordnødder
  • Torskerogn
  • Hvidvinsedikke
  • Rødvinsedikke
  • Sovsekulør
  • Frenchdog dressing
  • Tranebær
  • Dressingmix (pulver)
  • Honning rest
  • Tre poser bolcher
  • En halv kasse små slikkepinde
  • Frysetørrede hindbær
  • En frugtstang
  • Græskarkerner
  • 1 pakke knækbrød

Mon ikke jeg skal gentage min oprydning omkring juletid? Håber jeg løbende, kan flytte ting over på hylden, så vi kan bevare et overblik over, hvad der snart skal spises.

2019 – bring it on!

1. januar 2019

Der er altid noget lidt særligt ved at skulle skrive datoer i et nyt år. Det er som om hånden automatisk vil skrive det gamle årstal. Men det lykkedes. Vi skriver nu 2019.

Klokken er 10.51 og jeg ligger i min seng. Jeg har selvfølgelig været oppe. Dagen startede kl. 8 for mit vedkommende, så lige nu kører både opvaskemaskinen og vaskemaskinen. Der mangler dog stadig oprydningen udenfor,  en støvsuger og en tålmodig sjæl til at vaske vores 700 glas op. Ej der er kun 31, men hvem tæller….

Vores nytårsaften gik så fint. Vi var 4 børn og 5 voksne. Børnene hyggede sig, og vi hørte faktisk ikke meget til dem. De fik børnemenuer fra Bilka, men valgte at springe hovedretten over – sååå de burgere skal nogen tilberede og spise i dag. Hårdt 😉 Vi voksne fik 4-retters menu fra Kvickly. Meget lækkert.

Den alkoholfri type (aka mig) fik både fortæret 1 glas Asti, 1 glas hvidvin, 1 glas rødvin, 1 bailey, 1 rom og cola og et lille sip champagne. Godt gået, synes jeg selv 🤣

Men jeg havde også nogle timer med ro 😉Yngstearvingen sov omkring 21.30 og han storebror en halv times tid senere. Da yngstemand kaldte omkring 00.30 var jeg også putteklar, men han var bare så ulykkelig og våd (tis?), at klokken blev over 2, før vi sov. Der forlod gæsterne også matriklen, så far og datter kunne komme i seng.

Her fra min seng kan jeg høre de to store snakke i stuen. Min mand sover stadig, og udenfor i blæsten er der en, der putter i barnevognen. Jeg forestiller mig den lur, jeg skal have senere, mens min datter har spurgt efter en legeaftale. Øh…. Det er 1. januar, og hun er træt – hun ved det bare ikke selv 😉

Godt hverdagen først starter d. 3. januar 2019 (dit it again 🎉)

Herfra skal lyde et godt nytår – må det bringe en masse skønne oplevelser og minder.

Status pt. #23

Efterårsferien er gået på hæld, så der kommer lige en status pt. her.

  • Jeg komplimenterede min bedstemors meget smukke georginer, og sagde ja tak, da hun tilbød mig at få nogen med hjem til haven. Det var først bagefter, jeg fandt ud af, at georginer ikke kan overvintre i jorden, men skal graves op hvert efterår og sættes igen til foråret. På det tidspunkt realiteterne gik op for mig, var det ligesom for sent at bakke ud.
  • Det er temmelig svært at spise med fødderne inde i munden. Det er kun delvist mit problem…
  • Vi har fjernet 10 m hæk ind mod naboen. Den var aldrig rigtig kommet i god vækst her efter syv år. Så vi havde besøg af en mini gravko til stor fornøjelse for børnene!

  • Mine børn har været på ferie, og jeg har brugt lang tid på at rydde op i hele huset. Klip til mine børn har været hjemme fra ferie i 2 timer, og alt ligner sig selv = bombekrater…
  • Min ønskeseddel er ved at være klar. 37 ønsker blev det til… Så mange gaver skal jeg nok ikke regne med at få 😉
  • Til gengæld er Ønskebogen fra Fætter BR kommet. Den plejer vi ikke at få… Så min datter har virkelig sat mange krydser. Og jeg har også måtte fortælle hende, at så mange gaver skal hun nok ikke regne med at få 😉
  • Men godt at både min datter og jeg skal fejre både fødselsdag og jul i december.

  • Jeg er blevet moster! Sådan helt ægte og for første gang. Se mig. Se mig. Jeg er moster. Jeg medbragte for 150 kr McD på sygehuset, da min stakkels søster har kastet op i 9 måneder.
  • Jeg havde lovet min datter, at i år skulle vi endelig skære græskar – og havde allerede fået lidt kolde fødder ved tanken. Hurra for at de gjorde det på et bedsteforældrebesøg i ferien. Tak til den/dem der har hørt mine bønner.
  • Den seneste sæson af Gift ved første blik var da bare for god. Jeg vil ha’ mere!
  • Hold k… hvor er efteråret flot!

Hvad oprydningen gemte…

Annonce

Der er ligesom to processer igang herhjemme. Den ene går ud på, at få vores rodeværelse til at blive til et børneværelse. Den anden er lidt mere overskuelig, og går ud på, at jeg trisser rundt og får styr på alt vores andet rod. F.eks. har jeg fået styr på den der køkkenskuffe, hvor alt er kaos, vores skoreol og nu er bordet i bryggerset pludseligt også synligt.

At få rodeværelset omdannet har stået på længe. Jeg har bl.a. solgt en sovesofa og et skab. Samt flyttet en kommode ud i vores alrum. Det giver jo noget luft… Men det er kun de store ting – sandheden er, at rigtig meget af vores rod, kræver en større indsats. Jeg tager det lidt i etaper.  F.eks. er mine jumbobøger nu klar til at ryge på loftet sammen med mandens fodboldbøger – noget vi ikke nænner at skille os af med.

Når jeg finder pigetøj, så ryger det også ud fra værelset og videre til ventende arvtagere. Det positive er, at jeg nu har fået arrangeret en kasse med babylegetøj samt fire skuffer med tøj, bleer osv. Så lidt er på plads til Lillebrors ankomst.

Da jeg ryddede op i vinterferien, dukkede den fineste radio frem. Min datter var straks klar på, at den skulle hun overtage. Jeg må indrømme, at jeg var ret meget i tvivl om, hvorvidt den virkede, når det ikke var DAB, så det måtte vi lige teste. Det gjorde den, og min datter gik straks igang med at finde kanaler og musik.

For ganske nylig var der så et forslag i folketinget om at lukke for FM signalet inden for de næste par år. Alle artikler i medierne havde fokus på de mange bilejere, som ikke længere vil kunne bruge deres bilradioer. I mit tilfælde vil det jo også have betydning for min fine radio. Den er måske lettere at udskifte end en bilradio? I hvert fald finder jeg et stort udvalg af DAB radioer hos avXperten. De billigste koster ikke mere end en tur på McD for vores familie – så det er overkommeligt. Hvis jeg vil kaste lidt flere penge efter det, er der nogle virkelig fine retro modeller til omkring en plovmand.

Med til historien hører at jeg efterfølgende fandt en cd-afspiller, som vakte meget større begejstring på pigeværelset. Så nu har jeg fået min fine radio igen, og kan glæde mig over at lytte til både musik og snak i de mange kommende ammestunder. Samtidig kan jeg høre disko fra pigeværelset, når veninderne er på besøg. 😊

Når (tøj)skeletterne vælter ud af skabet

Så kommer der et af de indlæg, som jeg faktisk er lidt flov over… Altså ikke selve indlægget, men den “historie” det fortæller om mig og mit tøj(forbrug).

Den anden dag ryddede jeg op i mit tøjskab. Det var tiltrængt efter en lang periode i ventetøj, og nu efterfølgende en periode med sådan noget post-graviditetstøj. Vægten er på vej nedad, men jeg er stadig ikke tilbage i str. S/36, som før graviditeten. Jeg håber dog fortsat.

I den meget lange “tørkeperiode” i mit tøjskab har jeg ikke lavet de voldsomme indkøb i graviditets- og postgraviditetstøj. Kun det mest nødvendige, og det er så blevet brugt godt. Under oprydningen kunne jeg dog konstatere, at jeg alligevel har været rimelig flittig ifht. shopping af tøj, jeg ikke kunne passe på daværende tidspunkt, og sko jeg ikke bruger på nuværende tidspunkt.

Under oprydningen fandt jeg følgende, som stadig har prismærker på:

  • En sort buksedragt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg har købt den… Det er en sommermodel, så det bliver spændende, om jeg når at kunne passe den, denne sommer. (Tror den skal lægges op i benlængden…)

 

  • En ruskindsvest med fake pels. Den er så fin, og jeg tænkte, at den kunne fint kombineres med amning. Jeg havde nok bare glemt, hvor meget snot, savl og andet guf, der følger med sådan en baby. Så den må nok vente til arbejdsmarkedet kalder.

Tøj

  • En poncho! Hvad f….. har jeg tænkt på! Jeg har matchende hue og vanter, som jeg har brugt hele vinteren, men det ender jeg med at ligge væk, for det bliver sæson for poncho… Ups. (Min søster sagde faktisk, at jeg ikke skulle købe den…)

 

  • En sort top med blonder. Den er så fin!!! Jeg er sikker på, at den kommer jeg til at passe og blive rigtig glad for 🙂

Tøj

  • En gul nederdel fra starten på mit gule crush. Den er karry-gul, så desværre ikke helt den rigtige farve til foråret, men jeg er sikker på, at den bliver en fin vinternederdel, når jeg forhåbentlig kan få min mås presset ned i den.

 

  • 5 par sneakers! Ej ok rolig nu. Det var noget med mine yndlingssneakers og et konkurssalg. (Læs mere her og her). Men de venter ligesom på lidt bedre vejr. Jeg tror snart det kommer, og så kan nogle af dem blive luftet med barnevognen.

 

  • Et par støvletter der venter på en lejlighed.  Det bliver sikkert først, når jeg skal tilbage på arbejde. Og så var støvletterne faktisk en julegave.

 

  • Et par leopard plettede herresko. Hmm ups det var måske/måske ikke et fejlkøb. Men de var på tilbud…. Og så må tiden vise, om jeg ikke får dem brugt. Det bliver sikkert også først til efteråret, når jeg er retur på arbejdsmarkedet.

Tøj

Så status er fem stykker tøj med mærker og syv par sko…. Godt gået, eller hvad siger man?

Lignende indlæg: