Tag-arkiv: Opskrift

Bentes Brusebadsboller – en opskrift

Min gode veninde Bente har lånt mig en opskrift på brusebadsboller, som jeg har bagt med stor succes. Det er måske ikke helt rigtige brusebadsboller, da de liiige skal efterhæve 10 min og i en varm ovn fremfor en kold 🙂 Men ifht. mit elskede langtidshævede grydebrød, så er de her boller nemmere at have klar til morgenbordet, hvor grydebrødet skal hæve to timer om morgenen.

Ifht. andre langtidshævede boller, så er Bentes brusebadsboller lette og luftige, og ikke spor seje og ciabatta-agtige. Og de er dermed også lækre dagen derpå.

Du skal bruge:

  • 15 g gær
  • 3½ dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk olie
  • 100 g havregryn
  • 350 g mel
  • Mælk til pensling

Om aftenen opløses gæren i vandet, og de øvrige ingredienser røres sammen med en grydeske. Dejen bliver fast, men meget klistret. Lad dejen hæve natten over i køleskabet (mindst 8 timer)

Om morgenen hældes dejen ud på bordet og skæres i 12 dele. De kan evt. formes med skeer, men dejen er fortsat klistret. Tænd ovnen på 200 grader og lad bollerne efterhæve i 10 min, mens ovnen varmer op. Pensl bollerne med mælk og bag dem i 20 min.

Velbekomme.

Brusebadsboller
Før bagning
Brusebadsboller
Efter bagning

Lignenden indlæg:

Spinatbrød – en opskrift

For et par uger siden testede jeg spinatvafler, hvilket jeg ellers har været noget kritisk over for – men er du gal, det var lækkert 🙂

Men resultatet var, at jeg havde en hel del spinat til overs, og da vi var i sommerhus, havde jeg ikke mulighed for at fryse det ned. I stedet fik jeg lavet et lækkert spinatbrød, der bestemt er et lækkert madbrød.

Opskriften har I her:

  • 1 pk gær
  • 6 dl vand
  • 2 tsk salt
  • 900 g mel
  • 400 g frossen spinat (optøet)

Bland først ½ pk gær med 3½ dl vand og 1 tsk salt. Når gæren er opløst røres dejen på en røremaskine med mel til den har en god konsistens, der ikke klistrer. Som jeg har nævnt før, rører jeg altid gærdej i ca. 10. minutter. Dejen stilles til hævning under et viskestykke.

I en anden skål blandes så de resterende ingredienser: ½ pk gær, 2½ dl vand, 1 tsk salt, spinat og mel. Denne dej røres 10 min. og stilles også til hævning.

Når begge deje har hævet ca. 1 time, rulles først den hvide dej ud. Jeg rullede den ud til samme størrelse som en bageplade. Den grønne dej rulles ud i samme størrelse, og placeres ovenpå den hvide dej. Dernæst rulles de to deje sammen som en roulade. Del “rouladen” i to (jeg lavede et kæmpe brød – og det var ret voldsomt både i ovnen, og få spist og til fryser…). Lad de to brød hæve ca. ½ time. Husk at snitte brødene.

Tænd ovnen på 250 grader og bag brødene 10 min nederst i ovnen. Skru herefter ned til 200 grader og bag brødene yderligere 25 min.

Velbekomme to lækre spinatbrød 🙂

IMG_0389

IMG_0393

Spinatbrød

 

Spidskålssalat med sprødstegt serrano skinke – en opskrift

Knasende sprød vintersalat med et lækkert tvist af kød.

Denne spidskålssalat er rigtig lækker!. Spidskålen får følgeskab af salt kød og salte mandler, søde æbler og bitter balsamico. Mums. Den kan sagtens serveres som tilbehør til en frokost eller en tærte. Vi fik den til frikadeller, og i den anledning kunne man godt have sparet serranoskinken i salaten, men da den giver et lækkert tvist, lod jeg den blive.

Spidskålssalat

Jeg brugte:

  • ½ Spidskålshoved
  • 1 pk serranoskinke (ca. 60-100 gram)
  • 1-2 æbler
  • En håndfuld mandler
  • Lidt saltBalsamicoeddike
  • Olie

Serranoskinken bredes ud på bagepapir og steges i ovnen ved 200 grader. Når det er sprødt som bacon, tages det ud og smuldres. Det skal have ca. 10-12 min, og det bliver først helt sprødt, når det kommer ud af ovnen.

Mandler ristes hele på panden med lidt salt.

Spidskål snittes fint og æblerne skæres i tern.

Lad gerne mandler og skinke køle lidt, inden det hele blandes i en skål med lidt balsamicoeddike og olie.

Velbekomme.

Spidskål

image

image

image

image

Lignende indlæg:

Pulled pork – en opskrift

Slow food = Pulled pork

De to gange jeg har lavet pulled pork, at jeg købt et stykke kød i Bilka, der allerede var marineret/rubbet. Det havde de ikke denne gang, så jeg måtte selv igang.

Research på nettet og et kig i mit spisekammer endte med min egen barbecuesovs, som jeg gerne deler med jer.

Jeg havde købt en nakkekam på 2 kg, som jeg pudsede. Dernæst lavede jeg nedenstående barbecuesovs i blenderen. Begge dele røg i en stor frysepose og så på køl natten over. I løbet af aftenen “masserede” jeg kødet et par gange.

Blend følgende:

  • 2 dl ketchup
  • 3 spsk engelsk sovs
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk soya
  • 3 spsk brun farin
  • 2 store fed hvidløg
  • Lidt chili
  • Salt og peber

image

Da vi stod op om morgenen lagde jeg kødet i min stegeso. Jeg fyldte ca. 2 cm vand i og satte den i ovnen ved 100 g i ca. 10 timer. Ude af ovnen rev jeg kødet med to gafler. Det blev serveres med coleslaw og hjemmebagte burgerboller. MUMS – så var der pulled pork!

Pulled pork

Lignende indlæg:

 

Coleslaw uden mayonnaise – en opskrift

Nogen gange hører coleslaw sig bare til, men det kan også nemt blive lidt fedtet…

Da vi til aften fik pulled pork burgere, havde jeg lavet coleslaw efter en opskrift, som efterhånden er ved at være lidt af en klassiker her i huset. Den laves uden mayonnaise og creme fraiche, så den virker meget let. Og så har den lækkert knas i 🙂

Coleslaw

  • 500 gr hvidkål (i dagens anledning brugte jeg spidskål, da det var det, jeg havde på lager 😉 )
  • 500 g gulerødder
  • 1 pk nudler ukogte nudler (85 g)
  • 1 bundt forårsløg
  • 50 gr solsikkekerner
  • ½ dl olivenolie
  • 15 ml hvidvinseddike
  • Salt og peber
  • Et nip sukker

Gulerødderne skrælles. Kål og gulerødder rives. Gerne på maskine 🙂 Skær forårsløg i ringe og bland sammen med kål og gulerødder. Bland marinaden bestående af olie, hvidvinseddike, salt, peber og sukker. Bland det i grønsagerne. Lige før servering mases de ukogte nudler og blandes i sammen med solsikkekerner.

Velbekomme.

image

Coleslaw

Lignende indlæg:

 

Ostetærte – en opskrift

Er du ostefan? Så se med her 🙂

Som annonceret på sidste uges madplan, skulle vi have en kødfri dag med ostetærte. Inspirationen var fundet hos Maden i mit liv, og I kan se hendes opslag her. Jeg har fået lov at dele opskriften med jer samt min oplevelse af tærten 🙂

Selve tærten er rigtig lækker. Styrken af den kan varieres ved at vælge forskellige typer af ost. Dog vil jeg sige, at jeg havde det med tærten på samme måde, som jeg har det med indbagt brie. Det er rigtigt lækkert, men det bliver kvalmt i længden. Til tærten serverede jeg en salat med de frugter, der går godt til ost. I mit tilfælde var det pære, vindruer og blåbær. Dagen efter spiste jeg tærten kold med noget lun kylling. Det var helt vildt godt! Så måske er den en perfekt tærte på frokostbordet… Jeg vil mene, at opskriften passer til 3-4 personer, når der er salat til.

  • 175 g mel
  • 100 g koldt smør
  • 1 tsk salt
  • ½ dl vand
  • 4 æg
  • 2 dl creme fraiche
  • 200 g ost
  • Lidt tørret chili
  • Salt og peber (1 tsk salt, medmindre der anvendes en saltet ost)

Tænd ovnen på 200 grader.

Ingredienserne til dejen røres sammen  (mel, smør, salt og vand). Det er nemt at gøre på en køkkenmaskine. Dejen rulles ud og placeres i et tærtefad (23-27 cm i diameter). Stik i dejen med en gaffel og stil den på køl.

Bland æg og creme fraiche. Rør 200 g ost i. Jeg benyttede mig af ca. 75 g revet mozarella, 75 g revet cheddar og 50 g most feta. Da jeg brugte feta, burde jeg have reduceret mængden af salt. Tilsæt chili, salt og peber.

Hæld fyldet ud i tærteformen og bag tærten til den er gylden. Jeg gav den ca. 35 minutter.

image

image

image

image

Lignende indlæg:

 

Lidt om bananer og en opskrift på bananpandekager

Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig.

Hjemme hos os elsker vi alle tre bananer. Så det er et must have! Vi køber dem lidt grønne og opbevarer i køleskabet, for vi kan bedst lide dem hårde. Selvom de får brun skræl i køleskabet, er de for det meste rigtig fine, når skrællen kommer af.

En dag læste jeg et trick på en anden blog, til hvis man har fået købt for mange bananer. De kan nemlig fryses! I min barndom skar vi bananer i halve, stak en ispind i og frøs dem. Når vi så tog dem ud af fryseren, spiste vi dem som bananis.

Men faktisk kan de frosne bananer også bruges direkte i smoothies, eller tøes op og bruges til banankage eller bananpandekager.

Jeg har testet bananpandekager. Det er ret simpelt og resultatet faldt lige i Lillepigens smag. Jeg er stadig mest til “rå” banan,

Mos en banan med en gaffel. Pisk sammen med to æg og evt. krydderi. Jeg brugte lidt kanel, men jeg tror også at f.eks. vanille kunne være lækkert. Smelt lidt fedstof på panden og steg på begge sider. Jeg fik fem små pandekager ud af denne portion. (Lillepigen spiste de fire)

Mos 1 banan.
Mos 1 banan.
Bland to æg i.
Bland to æg i.
Steg på en pande med smør/Becel.
Steg på en pande med smør/Becel.
Server lune.
Server lune.

Lignende indlæg:

Squash istedet for spaghetti…

Jow jow – en anbefaling…

Blogland har været oversvømmet af bloggere, der spiser squash istedet for spaghetti. Så det skulle selvfølgelig prøves.

Det er ganske let. Man tager en squash og river med en julienneskærer eller lignende, og så har man pludseligt squash i en form, der minder om spaghetti. Man river ikke selve kernen af squashen. Jeg varmede ikke mine squash, men hældte bare varm kødsovs over. En mere fyldig guide til squash som spaghetti kan findes hos Vanløse Blues lige her.

image

Men hvordan smager det så? Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket! Selve strukturen minder lidt om spaghetti med lidt bid. Og smag er der ikke meget af, hvilket der heller ikke er i almindelig spaghetti. Så med en god krydret kødsovs med lidt struktur, så kan min hjerne sagtens snydes til at tro, at jeg får spaghetti med kødsovs, selvom jeg egentlig spiser squash. Så det er en anbefaling værd, og jeg skal prøve det igen. Familien fik jeg dog ikke overbevist – de ville ikke engang prøve 😉

Lignende indlæg:

 

Valnøddeboller med øl – en opskrift

Boller med et strejf af humle…

Nu har jeg efterhånden både præsenteret min opskrift på gulerodsboller, rødbede/prinsesseboller og burgerboller, så nu er det tid til at se på valnøddeboller med øl.

  • 1 øl
  • 3,5 dl vand
  • 50 g gær
  • 100-150 g valnødder
  • 1 spsk salt
  • 1 kg mel

Tag en øl – gerne en classic som jo er lidt mørkere end pilsner. Tag lige så meget vand ca. og bland det. Opløs gæren i væsken.

Hak valnødderne og bland dem i væsken sammen med mel og salt. Ælt dejen i 10 min – gerne på en køkkenmaskine. Du kan selvfølgelig sagtens udskifte noget af hvedemelet med en grovere meltype, jeg gør det bare sjældent, da jeg elsker rigtigt hvedebrød.

Lad dejen hæve i 1-1½ time. Form ca. 20 boller. Dæk dem til og lad dem hæve i 30-60 min. Bag ca. 20 min ved 220 grader varmluft. Jeg bager ved 220 grader, da jeg synes, at disse boller godt må få en lidt sprød skorpe. Man kan sagtens skrue ned til 200 grader og stadig få lækre boller.

Nyd bollerne lune, på madpakken eller til morgenmad i morgen 🙂

Øl og vand skummer, når gæren tilsættes.
Øl og vand skummer, når gæren tilsættes.

image

Lækre nybagte boller
Lækre nybagte boller
Selvom de er bagt med hvedemel er de mørke i farven.
Selvom de er bagt med hvedemel er de mørke i farven.

 

Lignende indlæg:

Ristede kikærter – en opskrift

Kan sunde snacks være lækre?

Når jeg har spist i forskellige kantiner, har der ind i mellem været ristede kikærter på salatbuffeten. Jeg har hørt flere sige, at de spiser dem som en sund snack, så da vi var i sommerhus, kastede jeg mig ud i at lave nogen. Jeg måtte jo ikke guffe slik og kage som de andre. (læs hvorfor her)

Det er ganske simpelt, og kræver ikke så meget.

  • 1 ds kikærter
  • 1 tsk krydderi
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie

Hæld en dåse kikærter op i en si og skyl dem godt. Bland krydderi, salt og olie i en pose. Hæld kikærterne derop og ryst posen.

Fordel på en plade med bagepapir og sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 min. Rør i kikærterne undervejs.

Spis som snacks eller i salater.

Jeg brugte paprika og kun ½ tsk salt – det var for lidt, så nu har jeg skrevet 1 tsk i opskriften. Næste gang overvejer jeg karry eller pommes frites krydderi.

Tag en dåse med kikærter.
Tag en dåse med kikærter.
Skyl dem i en sigte og lad dem dryppe af.
Skyl dem i en sigte og lad dem dryppe af.
Bland 1 spsk olie med 1 tsk krydderi og 1 tsk salt.
Bland 1 spsk olie med 1 tsk krydderi og 1 tsk salt.
Fordel dem på bagepapir og rist dem i ovnen ca. 35 min. Husk at rode rundt i dem undervejs.
Fordel dem på bagepapir og rist dem i ovnen ca. 35 min. Husk at rode rundt i dem undervejs.
Spis som snacks eller put i salat.
Spis som snacks eller put i salat.

Lignende indlæg: