Tag-arkiv: Overskudsmor

Hvordan jeg lader op

Der er i perioder en del snak og skriverier om at være henholdsvis introvert og ekstrovert. Jeg tænker ikke, at jeg som sådan kan sætte en label på mig selv, men jeg har da alligevel gjort mig nogle tanker om, hvad der giver mig energi og lader mig op.

I dag har jeg haft en hjemmearbejdsdag. Og så er jeg i udgangspunktet en afbalanceret og nogenlunde frisk mor, der henter børn i institutionerne. At jeg har arbejdet hjemme, betyder ikke, at jeg ikke har haft travlt. Men mit hoved har været ‘isoleret’ fra en helt masse stimuli, som i hverdagen er med til at gøre mig træt. Jeg kan dog på ingen måde forestille mig at arbejde alene hver dag. Så ville jeg hurtigt kede mig uden disse stimuli.

Vi sidder på et storrumskontor i min afdeling. Jeg har aldrig prøvet andet, og jeg er glad for det. Jeg kan nemt få sparring. Jeg har en nogenlunde ide om, hvad mine kolleger laver og så er der næsten altid en at sludre lidt med. Mine omgivelser vil nok sige, at jeg snakker meget. Og at jeg er en social person, man altid kan stedfæste på lyden. Det er også sandt, men kun når jeg er i trygge rammer. Jeg er ikke fan af kundemøder, der involverer frokost og dermed smalltalk. Jeg øver mig, og er meget bevidst om min ‘svaghed’, men ærlig talt kommer jeg nok aldrig til at bryde mig om at snakke med ‘fremmede.

Jeg elsker elsker elsker at være alene hjemme. Det er nok noget af det bedste jeg ved. Men som med alt andet, skal man ikke overdrive. I sommers gav jeg mig selv 4 dages sommerferie ‘alene hjemme’, mens min datter havde opstart i SFO’en. Det er seriøst noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv, siden jeg fik børn. Men jeg nyder bestemt også at være sammen med dem og min mand.

For tiden ser jeg stort set ikke tv (eller min mand 🙈). Jeg nyder, at gå tidligt i seng når børnene er puttet. Så slapper jeg af med en god krimi og ro omkring mig.

Så som alt andet i denne verden, er det nok et spørgsmål om balance. En hjemmearbejdsdag om ugen er perfekt til mig. Et par venindedates i ny og næ og måske en eftermiddag alene en gang i mellem, og så er jeg ladet op til hverdagen.

Giver det mening, eller er det helt anderledes for jer?

P.S. Jeg startede på indlægget før spisetid, hvor jeg stadig emmede af overskud. Men aftensmaden kørte igen af sporet, så træerne vokser ikke ind i himmelen 😉

Totalt opturs tirsdag

I morges var sådan en morgen, hvor der i nattens løb var sneget sig et stk ekstra mandfolk ind i min seng, som før kl seks begyndte at hive nulre i mit hår, mens han nussede og moslede rundt. Da han efter en halv times urolig søvn bekendtgjorde at nu var det morgen, kunne jeg med det samme se, at hans blik var fyldt med krudt og kærlighed – ligesom dagen før.

Ikke længe efter stod hans søster ud af sin skønhedssøvn, og også hun var i et fantastisk humør. Vi besluttede i fællesskab at gøre en indsats for at reducere antallet af overmodne bananer i husstanden, og jeg gik igang med at producere en omgang bananpandekager. Begge børn stod klar på en skammel ved komfuret og indtog deres morgenmad i fællesskab lige ved siden af mig. Da deres far stod op, var der kun de sørgelige rester tilbage.

Bananpandekager spises næsten direkte fra panden.

Han tog på job, og vi andre pakkede sammen til en tur i Aalborg zoo. Vores sæsonkort til Givskud giver en gratis adgang til Aalborg Zoo, og da de udløber i starten af maj, var det oplagt at komme af sted nu.

Vel fremme i Aalborg må jeg sige, at begge børn opførte sig eksemplarisk. Især var jeg imponeret af E, som var blevet snydt for en ordentlig lur, men alligevel sugede indtryk til sig. Jeg forsøgte selvfølgelig at indrage børnene i at planlægge en rute rundt forbi dyrene, men ret hurtigt måtte vi ændre rute for at finde et toilet, og dernæst var det legepladsen, der kaldte.

Det var nu også en fin legeplads.

Så da jeg havde accepteret at dyr var sekundært, og legepladsen var turens primære formål, så tog jeg en mental slapper, mens jeg nød solen og mine legende børn.

Turens eneste lavpunkt indtraf, da jeg havde lovet børnene en is, men det eneste salgssted var zooshoppen, der var proppet med folk. Vi forhandlede en anden løsning, som dog senere blev ændret…

Efter godt tre timer i zoo vendte vi snuden tilbage mod bilen. Yngstemanden fik sin dyne, og jeg forventede, at han ville gå ud som et lys, mens vi kørte mod Aalborg C. Det var dog ikke tilfældet. Mundtøjet kørte uafbrudt, så da vi nåede vores destination i centrum, valgte jeg at parkere og give en lille sightseeing. Jeg havde nemlig planlagt, at A skulle se min ungdomshybel fra bilen, men i stedet trak jeg begge børn med hen forbi. Samtidig fik de indløst den lovede is, og jeg fik nydt den ‘udsigt’, jeg havde fra mit spisebord i fire år. Fra den lejlighed, som jeg fraflyttede for 10!!! år siden.

Bestukket med is poserer mine børn foran min ungdomshybel.

Alt i alt en skøn tur. Hjemme igen indtog tre trætte ‘trunter’ suppe fra karton og risengrød kogt på minutris inden vi faldt om med tv, iPad og telefon i dobbeltsengen.