Tag-arkiv: Pandekage

Back on track – sukkerkontrol og træning

Sikke en uge! Jeg er helt tilfreds.

I denne uge var jeg fast besluttet på, at overholde mine aftaler med mig selv. Så jeg kan skrive tjek ud for fem gennemførte træninger ud af seks mulige. Og jeg kan også sætte tjek ud for, at jeg vidst nogenlunde har overholdt sukkerreglerne for februar (læs evt. her)

Så her er ugens sukker- og træningsdagbog.

Mandag: Kage i kantinen – flere slags, men jeg sprang pænt over. Om eftermiddagen var sukkerlysten der – no wonder, når jeg har stimuleret den i weekenden + er lidt i feriemode, selvom jeg ikke har ferie. Måtte nøjes med nødder og rosiner.

Træning skulle gennemføres. Energien var der ikke, men den kom bagefter, så det var godt jeg gennemførte. Sprang direkte ind i dagens program, og lod som om at jeg ikke havde misset en hel uge 😉

Tirsdag: KRISE! Var vågen 4 timer i nat med Lillepigen, så dagen er foregået lidt i overlevelsesmode. Der var romkugler i kantine – ikke fair, men jeg skyndte mig væk. Hele eftermiddagen drømte jeg om chokolade (og shopping). Men det er vel ok at drømme 😉

Jeg var øm efter gårdsdagens styrketræning. Så kan jeg lære, at det er dumt at holde en uges pause… I dag stod den på puls, og istedet for 60 øvelser og 30 sek pause, var det ændret til 70 sek øvelser og 20 sek pause. Sikke en forskel. Jeg er brugt!

Onsdag: Hjemmearbejdsdag… Jeg er bare altid mere sulten og især lækkersulten, når jeg arbejder hjemme. Har gået rundt om slikkassen – og især den mørke chokolade – hele eftermiddagen. Fandt to pandekager i køleskabet, som jeg spiste med blåbær og banan, imens jeg forestillede mig, at der var hældt chokoladesovs over…

image

Træning blev klaret – godt det var en styrkedag, for med en let hovedpine er det ikke sjovt at hoppe for meget rundt. Er ret tilfreds med 3 ud af 3 gennemførte træning indtil videre. Klap på skulderen til mig. Men tro mig – det sker pt. på ren viljestyrke mere end motiovation og glæde. Jeg lod også bilen stå og gik hen for at sende en pakke – knap 3 km. Det skal bare være bedre end sidste uge!

Torsdag: Morgenen startede med, at en sød kollega kom med tre stykker fyldt chokolade til mig (læs evt. her). De røg lige ned i skuffen til en krisedag. Og ja så forkælede kantinen os med store, nybagte fastelavnsboller af den gammeldags slags med masser af glasur. HOLD NU OP de så lækre ud! Og der står jo noget om fastelavnsboller på min “cheat-liste”, men jeg sprang over. Må have bagt min egen portion i weekenden.

Træning gennemført.

Fredag: En besigtigelse i Holstebro førte mig på McD til frokost. Fik dog vand til min menu, da light sodavand ikke er en favorit. Om eftermiddagen bagte jeg fastelavnsboller, som jo stod på min cheat liste. Jeg spiste én. Mums den var god. Eftermiddagen og aftenen bød på besøg af gode venner, så jeg nåede ikke træning.

Lørdag: Cheat day. Jeg startede dagen med min træning, og så gik jeg ellers amok 😉 Spiste alt for meget til dejlig brunch, fik varm kakao, fastelavnsbolle, slik og islagkage. En dejlig dag som gav mig oppustet og urolig mave… (Læs evt. om min dag her)

image

Søndag: Mht. kost bliver dagen gennemført på ren viljestyrke. So far so good – selvom der da har været fristelser. Søndag er hviledag i træningsprogrammet. Jeg havde en ambition om at gennemføre fredagens missede træning, men det er ikke blevet til noget. Jeg har holdt hviledag med min familie.

Lignende indlæg:

Lidt om bananer og en opskrift på bananpandekager

Køb bananer, køb bananer, køb bananer her hos mig.

Hjemme hos os elsker vi alle tre bananer. Så det er et must have! Vi køber dem lidt grønne og opbevarer i køleskabet, for vi kan bedst lide dem hårde. Selvom de får brun skræl i køleskabet, er de for det meste rigtig fine, når skrællen kommer af.

En dag læste jeg et trick på en anden blog, til hvis man har fået købt for mange bananer. De kan nemlig fryses! I min barndom skar vi bananer i halve, stak en ispind i og frøs dem. Når vi så tog dem ud af fryseren, spiste vi dem som bananis.

Men faktisk kan de frosne bananer også bruges direkte i smoothies, eller tøes op og bruges til banankage eller bananpandekager.

Jeg har testet bananpandekager. Det er ret simpelt og resultatet faldt lige i Lillepigens smag. Jeg er stadig mest til “rå” banan,

Mos en banan med en gaffel. Pisk sammen med to æg og evt. krydderi. Jeg brugte lidt kanel, men jeg tror også at f.eks. vanille kunne være lækkert. Smelt lidt fedstof på panden og steg på begge sider. Jeg fik fem små pandekager ud af denne portion. (Lillepigen spiste de fire)

Mos 1 banan.
Mos 1 banan.
Bland to æg i.
Bland to æg i.
Steg på en pande med smør/Becel.
Steg på en pande med smør/Becel.
Server lune.
Server lune.

Lignende indlæg: