Tag-arkiv: pandekager

Og sådan gik weekenden…

I mit indlæg fra i fredags, fik jeg vist ikke lagt skjul på, at jeg og visse andre trængte til weekend. Jeg var træt helt ind i knoglerne, og da en venlig sjæl inviterede os på besøg søndag, kom jeg helt til at græde, da jeg skulle sige til min mand, at jeg ikke skulle nogen steder. Han var heldigvis enig i, at vores behov var at være hjemme og slappe af.

Men ærlig talt så er afslapning jo et vidt begreb. For mig bestod det af:

  • 7 maskinfulde vasketøj (er dog ikke lagt på plads endnu)
  • Middagslur – oh yes!
  • Overnattende veninde – ikke mig, men min datters.
  • Bilkatur uden dankort. Og ja Bilka tager ikke længere MobilePay…….!!!!
  • Servering af frysepizza, kalkun schnitzler med pommes frites og pandekager. Og snøfler og is og toast og chokoladekiks og så vindruer….
  • Bondegårdsbesøg. Brugte en time i en maskinhal, mens en lykkelig dreng prøvede den ene traktor efter den anden.
  • Kys og kram i bunkevis.
  • Op til flere kapitler i min krimi.
  • En søster der kom på besøg.
  • Og en masse andet mere eller mindre interessant. F.eks. oprydning i vores rode-værelse. (Ikke grundigt – bare så gulvet kom til syne)

Så nu er jeg træt, men forhåbentlig også ladet op til en ny uge. Håber I har haft en god weekend.

Totalt opturs tirsdag

I morges var sådan en morgen, hvor der i nattens løb var sneget sig et stk ekstra mandfolk ind i min seng, som før kl seks begyndte at hive nulre i mit hår, mens han nussede og moslede rundt. Da han efter en halv times urolig søvn bekendtgjorde at nu var det morgen, kunne jeg med det samme se, at hans blik var fyldt med krudt og kærlighed – ligesom dagen før.

Ikke længe efter stod hans søster ud af sin skønhedssøvn, og også hun var i et fantastisk humør. Vi besluttede i fællesskab at gøre en indsats for at reducere antallet af overmodne bananer i husstanden, og jeg gik igang med at producere en omgang bananpandekager. Begge børn stod klar på en skammel ved komfuret og indtog deres morgenmad i fællesskab lige ved siden af mig. Da deres far stod op, var der kun de sørgelige rester tilbage.

Bananpandekager spises næsten direkte fra panden.

Han tog på job, og vi andre pakkede sammen til en tur i Aalborg zoo. Vores sæsonkort til Givskud giver en gratis adgang til Aalborg Zoo, og da de udløber i starten af maj, var det oplagt at komme af sted nu.

Vel fremme i Aalborg må jeg sige, at begge børn opførte sig eksemplarisk. Især var jeg imponeret af E, som var blevet snydt for en ordentlig lur, men alligevel sugede indtryk til sig. Jeg forsøgte selvfølgelig at indrage børnene i at planlægge en rute rundt forbi dyrene, men ret hurtigt måtte vi ændre rute for at finde et toilet, og dernæst var det legepladsen, der kaldte.

Det var nu også en fin legeplads.

Så da jeg havde accepteret at dyr var sekundært, og legepladsen var turens primære formål, så tog jeg en mental slapper, mens jeg nød solen og mine legende børn.

Turens eneste lavpunkt indtraf, da jeg havde lovet børnene en is, men det eneste salgssted var zooshoppen, der var proppet med folk. Vi forhandlede en anden løsning, som dog senere blev ændret…

Efter godt tre timer i zoo vendte vi snuden tilbage mod bilen. Yngstemanden fik sin dyne, og jeg forventede, at han ville gå ud som et lys, mens vi kørte mod Aalborg C. Det var dog ikke tilfældet. Mundtøjet kørte uafbrudt, så da vi nåede vores destination i centrum, valgte jeg at parkere og give en lille sightseeing. Jeg havde nemlig planlagt, at A skulle se min ungdomshybel fra bilen, men i stedet trak jeg begge børn med hen forbi. Samtidig fik de indløst den lovede is, og jeg fik nydt den ‘udsigt’, jeg havde fra mit spisebord i fire år. Fra den lejlighed, som jeg fraflyttede for 10!!! år siden.

Bestukket med is poserer mine børn foran min ungdomshybel.

Alt i alt en skøn tur. Hjemme igen indtog tre trætte ‘trunter’ suppe fra karton og risengrød kogt på minutris inden vi faldt om med tv, iPad og telefon i dobbeltsengen.

Tak fra min plads i solen

Det er søndag. Det er solskin. Jeg sidder i solen. Jeg tænker. Jeg vil gerne sige tak!

Tak fordi det er solskin.

Tak til E der efter en omgang feber og flere nætter (og dage) med dårlig søvn, endelig tager en ordentlig lur.

Tak til min syge mand, fordi han passede en syg og ulykkelig E, da jeg var tager på tur med A i går.

Tak til DR for (igen) at holde et flot åbent hus arrangement. Jeg fik imponeret to 5-årige piger (helt gratis).

Tak til ‘naboen’ for at servere aftensmad for min datter i går. Tak fordi der også var pandekager til os.

Tak til en anden ‘nabo’ for at låne mig lasagneplader, da jeg manglede midt i madlavningen.

Tak til min søster for at tage med til børnebanko, da jeg måtte blive hjemme ved drengene pga. sygdom

Tak til mine børn for at sove til næsten halv otte i morges.

Tak fordi det igen er tid til at vaske flyverdragter for at pakke dem væk.

Tak til jer der læser med, og tak (igen) fordi det er solskin.

Billedet øverst er min udsigt i dette minut.

 

 

Ugen der gik #5

Jeg har tidligere haft nogle indlæg (4 stk), der hed “Ugen der gik på Instagram”. Den serie indlæg vil jeg forsøge at fortsætte, men uden nogen særlig kobling til Instagram.

Ugen der gik:

Jeg var på tur til Hamburg uden Lillebror, hvor jeg bl.a. besøgte Chilehaus, der er på Unescos liste. Hjemme igen blev jeg godt modtaget af en glad Lillebror.

Chilehaus
Chilehaus

Ugen bød også på en syg kat, der måtte en tur forbi Dr. Dyregod, og heldigvis kom med hjem igen, hvilket var mere end jeg havde troet.

A-menneske

Jeg fik løbet hele to gange, og slog igen en rekord ved at løbe 25 min i streg. Altså uden pause! Det gik ikke vildt hurtigt, men det gik.

Sæsonen for hyldeblomst er startet. De gror lige uden for vores have, så da A i børnehaven, havde hørt om både hyldeblomstpandekager og hyldeblomstsaft, måtte vi ud og plukke hyldeblomster. Panderkagerne var ingen succes. Saften står stadig og trækker, så den er endnu ikke testet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Søndag bød på en tur i Tivoli Friheden med mine søstre, en af deres kærester samt As bedste ven O. En dejlig dag, hvor vejret virkelig var med os. Det er skønt, som de to børn på 4½ år bare suser rundt og kan rigtig meget selv. Der var ikke ret mange mennesker, så der var flere steder, hvor de tog mange ture i streg. De elskede det, og både børn og voksne var trætte, da vi drog hjemad og fik afsluttet ugen med en rugbrødsmad inden vi gik kolde.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I dag har jeg….

I dag har jeg…

  • Været ‘alene’ hjemme
  • Klaret morgenen alene med to børn – inkl. bad til A. Vi nåede det, så A kunne blive afleveret i børnehaven, før Lillebror skulle i barnevognen. (Han faldt i søvn i bilen på vej hjem)
  • Sat blomster i krukker
  • Tømt Netto for frysepizza, koldskål, forårsruller, toast, chips, chokolade osv. Så nu klarer “vi” os nok til mandag.
  • Været stand-in i et overlap mellem to travle forældre. Dvs. trillet med genboens barnevogn med syg dreng, mens jeg gyngede Emil
  • Set første afsnit af Matador, men det kræver sit helt eget indlæg
  • Været ved frisør og få farvet bryn
  • Spist flødeboller, marcipanbrød, chokolade og chips. Jeg bliver tyk!
  • Hentet A i børnehaven og haft begge børn med over og fodre elefanter, kameler og heste ved Cirkus Dannebrog
  • Lavet pandekager
  • Puttet begge børn uden gråd!!! Og endda til kl. 20…

… og ja huset ligner noget der er løgn. Aftenen skal bruges på at slappe af og skrue en skrue i barnevognen…

Vi skrives ved 🙂

En update og spørgsmålet: Hvad kan man lave med kærnemælk?

Kærnemælk – what to make?

Ej først skal I have en update på mit harmonikasammenstød i sidste uge. Det går bedre. Dvs. jeg er stadig meget træt og spændt op i hele kroppen. Jeg tænker på det, som sådan en slags alarmberedskab, som kroppen er i. Men jeg har ingen problemer med at sove. I weekenden kørte jeg på motorvej med begge børn i en lånebil. Det var rimelig grænseoverskridende. Turen gik til Vejle, og jeg kan afsløre, at jeg kun klarede 1/3 af turen på motorvej. Jeg kørte af, da de andre bilister (efter min mening) kørte råddent, og jeg reagerede med kvalme og rystelser. Resten af turen tog jeg ad landevejen. Da jeg skulle hjem igen dagen efter, var det fra Horsens. Her klarede jeg hele turen på motorvejen – dog med et godt stramt greb om rattet – men ingen kvalme eller rysteture. Så jeg arbejder på sagen, og er ved godt mod.

Og nu til det med kærnemælk. Jeg har tidligere givet jer opskriften på min yndlings-chokolade-bradepande-kage. Til den skal der bruges 3 dl kærnemælk. Men hvad med resten?

Jeg har efterhånden flere gange eksperimenteret med brødopskrifter med kærnemælk, men endnu uden held. Brødet bliver robust og ikke særlig luftigt. Dvs. at jeg kun har prøvet opskrifter, hvor der skal rimelig meget i. Det batter jo ligesom ikke meget, hvis der kun skal bruges 1 dl, og jeg har 7 dl…

Så nu er det nærmest endt med, at jeg bager pandekager, hver gang jeg har bagt kage. Men altså sådan nogle kærnemælkspandekager smager totalt af ‘gamle dage’, og de kalder på sukker, syltetøj og is. Så det med at spise dem med grønsager til aftensmad, har jeg svært ved.

Så kage = pandekager…

Jeg har selv tænkt på koldskål, men er stadig sådan lidt med de der æg… Nogen gode erfaringer? Eller hvad med kærnemælkshorn?

Men hvad siger I – kan I hjælpe med nogle gode idéer og evt. opskrifter på, hvordan jeg får brugt 7 dl kærnemælk. (Og kære Martin – svaret er ikke 3 x kage 😉 )

Smid en kommentar under indlægget eller på Facebook/Instagram. Tak 🙂

Kærnemælk

Endnu en weekend i sommerhus…

Sommerhus med afslapning, forkælelse af bedsteforældre samt mor-datter tid…

Denne weekend var Manden på tur, så da min mor tilbød Lillepigen og jeg, at tage med hende og min far i sommerhus, sagde vi ja tak.

Vi ankom til et koldt sommerhus fredag aften, men på trods af kulden indfandt hyggen og det rolige tempo sig hurtigt.

Weekenden bød på udflugt til købmanden og byggemarkedet, gåtur ved stranden i det dejligste solskin samt senere en gåtur i skoven, hvor mange ting blev grundigt studeret.

Hjemme igen debutterede jeg med klatkager af en rest risengrød fra torsdag, og min mor lavede pandekager med fyld a la tortilla. Den store slikkurv var fuld, og der blev guffet og hygget.

Solopgang lørdag.
Gåtur til stranden i solskin
Sommerhus
Badebroen som endnu ikke er overbefærdet.

Strand

Vedbend
Gåtur i skoven

Forår
Også ved sommerhuset er der tydelige tegn på forår.
Kat
Mine forældres kat var også med i sommerhus.

Lignende indlæg:

Madplan uge 7

Udskudte retter, alene hjemme og sådan…

Næste uges madplan bærer præg af, at Manden i uge 6 blev ramt af dårlig mave, og derfor ikke spiste ret meget. Både fredag og lørdag spiste vi derfor rester, hvilket betyder at nogle retter er blevet udskudt. Derudover står uge 7 på alene-hjemme tid for mig.

image

  • Søn: Græske frikadeller med tzaziki og ris. Hehe mon det nogensinde skal lykkes at få spist denne ret…
  • Man: Pandekager. Endnu en udskudt ret er pandekager med grønsager og skinke.
  • Tir: Marie-mad. Jeg er alene hjemme, så måske bliver det rugbrød? Noget salat med rester fra pandekagerne. Eller måske en færdigsuppe. Er helt vild med thai-suppe.
  • Ons: Alene hjemme? Det er ikke helt afklaret, om jeg også er alene til spisning onsdag. Men hvis jeg er, står den nok på rugbrød – eller måske jeg skal forsøge at skaffe noget sushi… Det er LÆNGE siden.
  • Tor: Take-away. Menuen står på vintergryde med kartoffel/rodfrugtsmos.
  • Fre: Hjemmelavet pizza. Fyldet er ikke på plads, men måske en med kebab, salat og dressing, og en anden med parma-skinke, asparges og frisk mozarella.
  • Lør: Pizza. Manden og Lillepigen er alene hjemme, så jeg tænker, at lave så meget pizza, at de kan få rester.

Lignende indlæg:

Madplan uge 6

Nyheder til ganen og retter vi ikke nåede i sidste uge…

Den næste uge bliver en almindelig arbejdsuge, hvor Lillepigen skal til gymnastik tirsdag. Måske vi skal til fødselsdag hos min søster – det er vidst ikke helt meldt ud. Madplanen tager hensyn til det hele. Den er krydret med et par nyheder i vores køkken, så det bliver spændende.

image

  •  Søn: Flæskesteg. Jeg drømmer om flæskesteg i hjemmebagte burgerboller med de sidste rester rødkål fra jul (det kan ifølge emballagen holde sig 1 md, så jeg håber liiige det går). Manden drømmer nok om kartofler og brun sovs. Da jeg ikke er til kogte kartofler, kan det være, at vi laver begge dele. Det er jo søndag 🙂
  • Man: Squash-spaghetti med kødsovs. Nu har det halve af Blogland efterhånden lavet “spaghetti” af squash, så nu vil jeg også prøve. Men jeg koger nu lige lidt rigtig pasta til resten af familien.
  • Tirs: Rugbrød eller kødsovs. Gymnastikdag, så enten står den på rester af kødsovs – måske blandet op med lidt pølser. Eller også skal vi have rugbrød.
  • Ons: Take-away. Menuen byder på stegt kylling med kerne/korn salat og ærte pesto.
  • Tors: Ostetærte. Så så man lige mig med en vegetar-dag… Inspiration fra Blogland og med noget grøn salat til.
  • Fre: Græske frikadeller med ris og tzaziki. Genganger fra sidste uge, hvor det udgik pga. manglende overskud. Heldigvis kan både feta og græsk youghurt holde sig længe, når det er uåbnet, og kødet er stadig i fryseren.
  • Lør: ? Vi er inviteret til fødselsdag til frokost… Om vi tager rugbrød til aften eller hygger med pandekager med sundt fyld må vi se på. Ellers tager vi pandekager søndag.

Lignende indlæg:

Om at spise pandekager til aftensmad…

Selvom jeg ikke kan spise pandekager ligeså tit som en vis Hr. Klump, så er det stadigvæk en favorit.

Herhjemme er pandekager en rigtig god weekendspise, og når vi får pandekager, er det altid som aftensmad.

En sjælden gang i mellem er det som gratinerede pandekager, hvor de er fyldt med kødsovs og gratineret med ost i ovnen.  Lidt oftere er det med flødestuvet laks – det smager mega mums, men kræver lidt mere arbejde, og ligger tungt i maven. Og så skal man altså også lige være i humør til noget flødestuvet…

Oftest får vi dog pandekager med koldt fyld. Jeg bager pandekagerne rimelig store, og så bliver de serveret på et fad. Så er det op til folk selv, at fylde dem med de ting, de bedst kan lide. Vi plejer altid at have skinkestrimler, hytteost og agurk på bordet. Selvom det måske lyder sært, at en pandekage med de tre ingredienser virkelig lækkert. Derudover kan man jo supplere med tomat, majs, salat, osv. Det vigtigste er bare, at man ikke ruller for meget fyld i sin pandekage, da den jo er tynd og ikke så holdbar.

Og til sidst, når alle har spist mindst 1 pandekage med “sundt” fyld (antal afhænger af alder…), så finder vi sukker eller is frem. For det elsker vi også! Og her må jeg indrømme at min favorit er hytteost med sukker. Det lyder måske mærkeligt, men prøv det!

image

image

Lignende indlæg: