Så er det tid til madplan uge 11…
Den kommende uge byder på en del lette retter, da vi har møde i banken, gymnastik og jeg derudover har en tur til København. Madplan uge 11 byder på både gris, okse, kylling og fisk 🙂
- Lør: Rester. Den sidste uge har budt på mange lækkerier, så i aften står den på rester af Spaghetti Carbonara, Rejesalat og russiske pandekager. Mums.
- Søn: Rugbrød med spejlæg. Vi skal til fødselsdag ved farfar, så vi kommer sikkert hjem godt mætte og tæt på spisetid.
- Man: Tortillas med oksekød. Det er rimelig nemt at få lavet på ca. 20 min.
- Tir: Rugbrød med fiskefrikadeller. Der er fiskefrikadeller i fryseren, så det er nem aftensmad efter gymnastik.
- Ons: Pølsehorn. Lillepigen vil så gerne hjælpe, og her kan hun virkelig få lov at være med.
- Tors: Pølsehorn. Jeg er i KBH, så den står på rester til Lillepigen og Manden.
- Fre: Stjerneskud. Weekenden skydes igang med lidt lækkerier 🙂
- Lør: Hjemmelavet thaisuppe med kylling. Vi prøver igen at sætte denne på madplanen…
Lignende indlæg: