Tag-arkiv: Præst

Når børn går i kirke

I efteråret fik jeg en beskedanmodning på messenger. Den var fra vores lokale præst, der nu og da læser min blog (say what 🙈). Han forespurgte på, om jeg ikke ville dele nogle skriblerier i kirkeebladet. Jeg sagde ja, og gik så i tænkeboks. 2,5 måneder skulle der gå, før jeg var klar til at sætte pennen på papiret.

Resultatet blev godkendt, og den anden dag dumpede kirkebladet ind ad brevsprækken. Er spændt på, hvor mange af mine lokale bekendte, der ‘opdager’ min artikel. I skal dog under ingen omstændigheder snydes.

Når børn går i kirke

Jeg har været i IKEA i dag, kom min 2-årige søn hjem og fortalte mig en dag i december. Jeg vidste dog fra pædagogerne i vuggestuen, at han ikke havde været i IKEA, men i kirke til julegudstjeneste. Det havde været en stor oplevelse for ham.

Min datter deltog også i en julegudstjeneste med skolen. Der havde været to præster, og den ene havde været skør! Og så var der nogle, der blev klædt ud som forældrene til Jesus. Hun kunne ikke huske deres navne – altså Maria og Josef – men det var vist lige meget for selve oplevelsen.

Da vi nåede 1. juledag har vi tradition for at gå i kirke. Men efter en rigtig dårlig nat, må jeg indrømme, at jeg så mit snit til at aflyse. Jeg tror endda, at jeg fremlagde det således for min datter: Vil du helst i kirke, eller skal vi beholde nattøjet på og gå i gang med at samle nogle af dine julegaver? Pigebarnet valgte kirken… Og det var jeg bagefter glad for.

Et ‘besøg’ i kirken giver mig sådan en god ro. Mine børn sluger hele oplevelsen, og selvom præstens ord måske ikke opnår fuld forståelse hos dem, så hører de orglet, korsangeren og salmerne. De ser udsmykningen, min datter hjælper med at finde salmer i salmebogen, og når hun er opmærksom hører hun faktisk efter. Er der noget hun ikke forstår, er hun ikke bleg for at stille spørgsmål, og vi har da nogen gange fået opklaret ting fra prædikenen ved den efterfølgende kaffetår i våbenhuset. Hun vil også gerne modtage nadver, og i år deltog den 2-årige også. Druesaften var lige hans mærke, så jeg nåede kun et lille sip, før han også tømte mit bæger.

Det er ikke kun selve kirkehandlingen, der giver anledning til spørgsmål fra min datter, og jeg elsker de gode snakke, vi har haft. Denne gang spurgte hun til, hvor mange oldefædre hun havde haft, hvad de hed, farven på deres hår og ikke mindst, hvor de lå begravet. På den måde blev turen gennem kirkegården en fortælling om hendes forfædre, døden og ritualer for hvor man begraves.

En anden gang havde vi en god snak om, hvorfor vi fejrer påske, og at hendes muslimske veninder ikke fejrer påske ligesom os. De tror på en anden Gud, men helt basalt så tror vi alle på kærlighed blandt mennesker.

Jeg elsker, når kirken kan give mig selv og mine børn et ståsted, men samtidig åbne vores nysgerrighed for alt det andet her i livet. Uanset om det er døden eller forståelsen af andre trosretninger.

 

Folkekirken, påske, LEGO og en snak om at være god ved andre

Det er ikke så tit, at jeg skriver om tro her på bloggen, og det fylder heller ikke så meget i min hverdag. Men jeg er døbt og konfirmeret, ligesom mit ægteskab er velsignet i folkekirken og mine børn er døbt. Jeg kan faktisk også godt lide at komme i kirken, hvor jeg altid får tænkt en masse dybe tanker. Desværre er jeg dårlig til at prioritere at komme af sted mere end til de klassiske ‘begivenheder’.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at en gudstjeneste på 60+ minutter ikke altid er det mest børnevenlige. Da jeg havde min datter med i kirke 1. juledag, blev rumpetten roteret nogen gange i sædet, men hun samlede alligevel stumper af præstens prædiken op. Han havde nemlig hørt helligånden julenat, hvilket hun ikke forstod. Så det måtte vi selvfølgelig stille spørgsmål til efterfølgende, hvor hun også fik et godt svar på sit spørgsmål.

Folkekirken

For at åbne kirken for alle var der i år en LEGO gudstjeneste 2. påskedag. Jeg tog min datter med derhen, og allerede på vores cykeltur fik vi os en god snak om påsken, som vi helt sikkert ikke havde fået derhjemme. Der var nemlig ingen (tsk tsk de forældre), der havde fortalt hende, hvorfor vi holder påske. Efter en snak om påske bevægede vi os videre mod andre trosretninger. Hun har flere veninder, der ikke tilhører folkekirken. Det der fylder mest, er, at de ikke spiser svinekød. Vi snakkede om, at de havde en anden slags kirker, og troede på en anden Gud. Og at det var helt ok. Fælles for alle guderne er jo, at man skal være gode ved hinanden.

I kirken var der ‘dækket’ op med en ordentlig bunke LEGO klodser, hvor de fremmødte børn (og deres forældre) kunne forlyste sig gennem hele gudstjenesten. Formålet var et bygge dele af påskens fortællinger. Resultatet blev bl.a. Jesus på æslet Palmesøndag, Jesus og de to forbrydere på hvert deres kors, den sidste nadver og grotten hvorfra Jesus genopstod. Når der var bygget noget, viste præsten det frem for den del af menigheden som ikke sad med næsen begravet i klodser.

Folkekirken

Prædikenen var udskiftet med en æggejagt i kirken, hvor der blev fundet små poser med påskeæg, og vi lærte, hvor de gemmer tal til salmetavlerne, hvor kirkebøssen står, og hvor de har jord til begravelser. Vi lærte også, at man i gamle dage medbagte æg i kirken, som man fik velsignet.

Udover korte påskefortællinger, nadver og fire salmer nåede vi også at synge Lille Peter Edderkop og Op lille Hans. Og så nåede præsten omkring kirkens malerier, som bl.a. viser den sidste nadver og grotten. Efter 45 min bar vi alle LEGO kreationerne ud i våbenhuset, hvor der var kaffe og småkager som altid, men også påskeæg og skumharer.

Folkekirken

Det var efter min mening et rigtig fint arrangement, som jeg godt kunne se os genbesøge. Tak til folkekirken for lidt ‘fornyelse’   😊