Tag-arkiv: Psykolog

De mest læste indlæg fra april

Vi er nu godt inde i maj, og det faste tilbageblik på de mest læste indlæg i den foregående måned har ladet vente på sig. Men I skal ikke snydes, så her kommer de fem mest læste indlæg fra april.

På femte pladsen ligger mit lille indlæg om en kontrastfyldt dag. Kontrasterne imellem at være nogens mor og i joggingbukser til at se sit barn i narkose og til sidst hoppe i smart tøj og være karrierekvinde.

April måned blev den måned hvor jeg udstillede min “privat”økonomi og det indledende indlæg i den føljeton blev det fjerde mest læste.

Jeg skrev også lidt om det med at acceptere eller kæmpe. Noget der på nuværende tidspunkt er relateret til min krop og mit kropsbillede. Det blev det tredje mest læste indlæg, mens indlægget om at elske sig selv kom ind på en anden plads.

Det allermest læste indlæg var min ærlige beskrivelse af, hvordan jeg har brugt en psykolog.

Ugen der gik #20

Der var en gang en lille blog, hvor der hver mandag kom et indlæg om den forgange uge i bloggerens liv. Det gør der så også denne mandag, men forvent ikke at det bliver noget fast fremover. Alternativet var blot at kalde indlægget for Blandede bolcher 😉

Nå! I ugen der gik har jeg:

Været i kirke og bygget påske fortællingerne i Lego! Totalt i orden koncept, som jeg blev nødt til at skrive om her.

Folkekirken

Præsteret at smide strømkablet til mit aktivitetsur væk på vej fra sofaen til min seng. Endevendt huset efter det i fem dage. Bestilt et nyt. For selvfølgelig at hive det ud af vaskemaskinen ca. 10 timer efter  – helt rent og stadig funktionelt.

Gået mindst 10.000 skridt hver dag, og det kan jeg (næsten) dokumentere, for mit aktivitetsarmbånd gik først tør for strøm lørdag aften.

Fået verdens bedste tips til at genopvarme pizzarester. Cecilie skrev nemlig lørdag aften, at pizza bør genopvarmes på panden. Så det gjorde jeg i dag. Og jeg kan kun sige P R Ø V   D E T!

Kørt på arbejde uden min pc. Jeg havde såmænd stillet min taske med pc, pung osv. hjemme i carporten frit synlig fra vejen. Tak til alle svage sjæle for at lade min taske stå eller have sovet længe.

Præsteret at blive vækket af min datter kl 1.30 om natten, fordi iPaden ikke virkede. Say what!!! Hun var såmænd bare stået op og havde hentet iPaden i den tro, at det stadig var aften, for ingen havde puttet hende. Hun var faldet i søvn på sofaen, så jeg havde båret hende i seng.

Fået rigtig flot respons på mit indlæg om at gå til psykolog. En veninde skrev, at det var vedkommende og meget tilpas, hvad jeg delte uden at “tude”. Virkelig en dejlig ros at få.

Vasket gulv!!!! Totalt chokerende oplysning for de af jer, der kender mig godt. Men vi har pt. ingen rengøringshjælp, og jeg kunne ikke længere nøjes med at feje – altså vores kost er også gået i stykker og er blevet smidt ud, så…

Søgt ESTA – jeg skal nemlig til USA på business trip i juni. Har voldsom lidt koldsved over at skulle undvære mine børn i S E K S dage!!! Og samtidig glæder jeg mig selvfølgelig også til at komme lidt ud.

Delt min privatøkonomi med jer (igen), hvorefter jeg lige impulsshoppede lidt lørdag og næsten også søndag. Jeg nåede heldigvis at lukke browseren, før jeg fik trykket køb.

Mig og min psykolog

Vi er nået til endnu et af de indlæg, jeg har skrevet om et par gange, og haft til at ligge som en kladde gennem længere tid. Selve titlen har jeg nok ændret de første ti gange. Denne gang er jeg dog ikke så ‘bekymret’ for indholdet, men mere for om der reelt er en ‘historie’, som er værd at dele…

Indtil jeg var 30 år, havde jeg aldrig været i nærheden af en psykolog. Og det passer så faktisk ikke helt, for jeg havde været med som pårørende en enkelt gang i starten af min mands sygdomsforløb.

Men da jeg var 30, havde jeg en spontan abort i 16. uge, som jeg tidligere har berørt perifert her på bloggen. Jeg kom ‘over’ det værste ved egen hjælp, men valgte at opsøge en psykolog for at være sikker på, at jeg ikke havde lagt låg på en kogende gryde. Jeg benyttede Google til at finde en egnet psykolog, og da jeg fandt hende, var jeg ikke i tvivl om, at hun var den rette for mig. Jeg accepterede derfor en ventetid på tre måneder, så alting var kommet lidt på afstand, da jeg besøgte hende første gang. Jeg tror, at jeg havde tre konsultationer med hende. Det var rigtig godt, at få det hele fortalt igen. Få stillet nogle gode spørgsmål og få grædt lidt. Det var også betryggende at blive “testet” ifht. om jeg gik rundt som en tikkende bombe med en post-reaktion i bagagen.

Da jeg afsluttede forløbet, skulle der (heldigvis) ikke gå så lang tid, før jeg igen havde brug for hjælp fra min psykolog. Jeg blev nemlig gravid, og de første 16 uger af den graviditet var bestemt ingen dans på roser. De var præget af bekymringer, og min frustration over omgivelsernes forsøg på at “negligere” disse. Min psykolog gav mig rum til at tale, hun anerkendte min frygt og bekymringer og hun gav mig konkrete råd og opgaver. F.eks. at sende en mail til mine omgivelser om, at jeg ikke havde brug for “trøstende” ord som: “Det skal nok gå.”

Senest har jeg haft brug for min psykolog i efteråret, hvor et opslidende forår og sommer som pårørende, havde givet mig et stort behov for at passe på mig selv. Jeg havde behov for at snakke om, hvordan det er at være pårørende. Ofte talte vi ikke så meget om min mands sygdom, men i højere grad om, hvordan jeg skulle agere. Skabe “mig-tid”, spørge om hjælp osv. Jeg har afsluttet forløbet tidligere i år, og står nu på egne ben 🙂

Da jeg var yngre, havde jeg nok mine fordomme om psykologer og deres klienter, men jeg er bestemt blevet klogere. Uanset hvad livet bringer mig, er jeg sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg har sat mine ben ved en psykolog. Så hermed en opfordring til tvivlere – måske det også er noget for jer  😉

#brydtabuet