Tag-arkiv: Ramasjang

Gratis og billige sommerferie-aktiviteter

I dag startede skolernes sommerferie, så varer det ikke længe, inden sommerferien står for døren for de fleste. Herhjemme skal min datter i SFO den første uge af skolernes sommerferie, men derefter har alle tre børn fire ugers sommerferie. Dvs. at der ikke er længe til, at vi dagligt skal høre spørgsmålet: Hvad skal vi i dag?

Vi er af den holdning, at vi gerne vil lave sommerferieaktiviteter med vores børn, men at vi hverken har tid, lyst eller penge til, at det skal være Djurs Sommerland hver dag. Så jeg er i god tid startet op på en lille liste med gratis og/eller billige sommerferieaktiviteter, som ikke tager en hel dag. For mig er det rart, at vi kan lave noget på 1- 3 timer, hvorefter resten af dagen er til fri leg og afslapning.

Min liste er til dels meget lokal, men jeg tror bestemt også, der er sommerferieaktiviteter, der kan kopieres i andre dele af landet. I første omgang har jeg prøvet at kategorisere dem i gratis og billigt.


Gratis sommerferieaktiviteter

Der er ikke meget, der er helt gratis, da der ofte er lidt transport og en is, men næsten.

Legepladser er altid et hit herhjemme – og nye legepladser er spændende. På min liste er legepladsen på Lisbjerg Skole, som nok bør besøges uden for SFO’ens åbningstid. Derudover har vi en lokal legeplads med hoppepude, som jeg tænker, er et besøg værd samt en byggelegeplads med dyr.

Sommerferieaktiviteter

Lige i nærheden ligger Topkærgård, som er en økologisk gårdbutik, hvor man kan gå rundt og se på deres dyr. Der har mine børn været én gang, og det var en hyggelig lille tur. Lige ved siden af ligger en fin legeplads i Kasted, som jeg tænker også kan underholde dem ½ times tid.

Naturen er også en gratis fornøjelse. Her har vi en skov i nærheden, men pakker vi bilen, kan vi også køre til stranden eller en tur i Dyrehaven med en pose gulerødder. Vi har heller aldrig besøgt Den uendelige bro i Aarhus Bugten, så det er også på min liste.

Ebeltoft

I Aarhus er en udflugt til Mindeparken også hyggelig. Man kan besøge slotshaven ved Marselisborg Slot, og lege på legepladsen i selve Mindeparken. Her er også mulighed for at grille og brænde en masse krudt af på de store græsarealer. Sidste år havde vi den skønneste tur til Himmelbjerget med madkurv og efterfølgende badning i Knudsø. Det kan godt tage næsten en hel dag, men er til gengæld helt gratis – altså bortset fra is og evt. en tur i tårnet.

Er vejret knap så godt, så er mine børn også glade for en tur på biblioteket. Det lokale bibliotek er måske en kende kedeligt efterhånden, men det står os jo frit for at besøge et andet bibliotek i kommunen. Her skal jeg selvfølgelig nævne hovedbiblioteket Dokk1, hvor der er masser af “underholdning” både ude og inde. Her er der udover legepladsen også noget vandkunst på selve havnepladsen (som nok kræver skiftetøj). Og så åbner det nye havnebad i Aarhus jo lige straks…

Ustadigt vejr kan også benyttes til en tur i væksthusene i Botanisk Have. Her er altid varmt og fugtigt – og børnene synes, at det er ret eksotisk. Er vejret med os, er en tur på lystbådehavnen et hit. De store og små både er fascinerende for de fleste, og så kan man jo altid nyde en is (mens man stresser over, om ens børn er ved at dratte i vandet).

Sommerferieaktiviteter

Mine børn har aldrig besøgt Bazar Vest, så drømmer man om sydlandsk stemning og friske grønsager, så kunne en tur derud også være en mulighed.

En cykeltur plejer også at være hyggeligt. Enten bare ud i det blå eller måske med en af legepladserne som mål. En picnickurv gør bestemt ikke turen mindre hyggelig.

Bliver vi hjemme på egen matrikel, så er det altid en fest, når der kommer vand i badebassinet eller i havevanderen. I år har vi fået bålfad, så jeg ser også for mig, at vi skal have snobrød og hygge med det. Derudover har jeg fundet et telt i skuret. Det skal vi da helt sikkert prøve at slå op. Hvis det ikke er helt råddent, så kan børnene nok få nogle timer til at gå med at lege i det – og måske endda sove derude!

Sommerferieaktiviteter

Sommerferieaktiviteter

Til alle Ramasjang elskere kan jeg fortælle, at deres sommer koncept i år er lavet om. Det nye koncept hedder Sommer i Ramasjang. Alle programmer optages i DR haven i Aarhus, dagen før de vises. Det er gratis at være publikum, så det tænker jeg helt sikkert, at vi skal en dag  – eller måske to.


Billige sommerferieaktiviteter

Ikke alting er gratis, men billigt kan også gøre det 🙂

Her er første punkt på listen at køre med letbanen i Aarhus. Jeg tænker, at tage bilen til Skejby og så tage letbanen derfra ind til centrum og retur. I centrum skal vi nok på Dokk1 og/eller Havnepladsen. Udover en tur med letbanen, kan det at køre med bus eller tog også være en hel udflugt i sig selv for sådan nogle bilbørn som vores.

I City Vest (og sikkert mange andre storcentre) kan man købe en sommerferiebillet til 50 kr/barn. Så kan børnene lege på en lille legeplads og hente en gave i ca. 10-15 af centerets butikker. Mine børn synes det er sjovt, og er meget glade for de småting de får med hjem. Det er helt sikkert en idé til en regnvejrsdag, eller hvis jeg lige har nogle ærinder i centeret selv.

En tur i Toys’r’us er også et hit. Her kan der gå laaaang tid med at kigge på hylderne – og evt. vælge en ting for nogle penge fra sparegrisen. Derudover er der jo en del legetøj stillet frem, som man må lege med, bl.a. køretøjer. Med en tålmodig mor (eller far), tænker jeg, at der hurtigt kan gå en time i Toys’r’us. Perfekt i regnvejr – og gratis for forældrene, hvis der tages penge i sparegrisen 🙂

Sommerferieaktiviteter

Jeg er jo vant til dårligt vejr, så jeg har også noteret både svømmehallen og biografen på min liste. Begge dele behøver ikke tage en hel dag, og ødelægger heller ikke feriebudgettet herhjemme. Svømmehallen kan vi være fælles om, mens biografen nok mest er for lidt større børn.

Sommerferieaktiviteter

Mit sidste punkt er en tur i Tivoli Friheden. Det er bestemt ikke billigt, men vi har købt billige billetter gennem mit arbejde. Og hvis det er, som det plejer, så gælder et turarmbånd købt i juli hele måneden. Dvs. at vi har gratis adgang hele juli – og så skal vi nok derind en gang mere. Enten hele banden eller nogle af os.


Derudover har vi også bestilt en sommerferie i Jesperhus Feriepark, ligesom børnene har booket overnatninger hos deres bedsteforældre. Så mon ikke vi nok skal blive underholdt i alle fire uger.

Lidt om ændrede planer, diarré og Bamses Venner medley…

Ja det blev så anden gang i denne uge, at jeg skrev diarré i overskriften til et indlæg… Og første gang jeg skrev Bamses Venner medley 🙂

Denne weekend skulle tilbringes ved Vesterhavet med min svigerfar og hans kæreste. Efter en urolig nat stod vi op lørdag morgen til en omgang diarré. Det var E, der præsterede at få rent tøj på fire gange på under to timer. Så planerne måtte ændres, og jeg blev hjemme med E, mens A og Manden drog af sted.

Så i stedet er min dag gået med en solid gang oprydning. Dvs. jeg har hvilet mig i de to korte lure E har taget i barnevognen, og så har ham og jeg ryddet op derudover. Alt muligt har vi ryddet op. Der trængte til at blive ryddet lidt i bund i nogle bunker, så det har vi klaret. Hans humør har været ok, men appetiten har været i bund. Nogle af jer har måske set på Instagram, at hans aftensmad bestod af frugtgrød og smoothie. Og det at han endelig spiste, betød også lige et tøjskifte mere.

Hep hey det hele skal ikke handle om ondt i maven. I morges opdagede A, at DR har været hurtige til at udgive årets udgave af Cirkus Summarum, som bestemt også er for voksne – læs bare her. Det indeholder bl.a. et skønt Bamses Venner medley, som A er helt pjattet med. Det varer tre minutter og kan findes her.

God aften til jer.

Cirkus Summarum for de voksne

Den sidste feriedag i denne omgang brugte A, Manden og jeg i Cirkus Summarum. Det var 3. gang, vi var af sted, så vi vidste ligesom, hvad vi gik ind til. Lillebror blev passet, så alt foregik på As præmisser.

Og ja Cirkus Summarum var super, og alle børn var glade. Men hvad med de voksne? Her kommer min uforbeholdne vurdering med voksenbriller:

Hele omdrejningspunktet var, at Cirkusdirektøren aka Rasmus Bjerg blev væk under en flytning af sidste års forestilling. Det betød, at vi mødte en herlig flyttemand (også Rasmus Bjerg), som på klingende fynsk serverede den ene voksen-joke efter den anden. F.eks. glædede han sig vildt meget til at møde Bamse, og konkluderede at Hr. Skæg, Motor Mille og resten af banden måtte være “Bamses Venner”. Han blev selvfølgelig skuffet over at møde gule Bamse, men vi andre fik en herlig kavalkade af Flemming Bamse Jørgensens største hits.

Cirkus Summarum

Jeg tror, at de fleste mødre savnede Kristian lidt. Hans skæve smil og drengede charme. “Istedet for” var det Rasmus, der var den nye dreng i klassen (Razz med Kickflipper…). Han kunne nogle vilde moves, og imponerede et par gange med dans, spring og akrobatik, men altså han fik mig ikke til at føle mig som en teenager til CityBois koncert, som Kristian nogle gange har præsteret. (Og ja jeg måtte google, om det var Bois med i)

Til gengæld fik Onkel Reje mig til at rødme og kigge væk. Han forstår virkelig at underholde børnene på en bramfri måde, hvor de slet ikke opdager, at det virkelig er grænseoverskridende – det gør de voksne (eller i hvert fald mødrene) til gengæld. I år viste Onkel Reje igen sin mave frem. Den består af hårdt arbejde og masser af frikadeller. Derudover var han iført en leopard plettet trusse – og intet andet… Stakkels Rasmus, der skulle have ham kravlende oven på sig, så vi til sidst kunne få ham op i et stort cocktailglas, så vi havde… Ja en rejecocktail selvfølgelig. Endnu en voksenjoke serveret i fin indpakning.

Jeg har helt sikkert glemt en masse skarpe voksenjokes, og dem glæder jeg mig til at “genopdage”, når forestillingen kommer på DRs hjemmeside, og A skal se det igen og igen og igen og igen…

Generelt er Cirkus Summarum masser af fest og ballade, og jeg elsker at være den (pinlige?) mor, der står op til fællesdans og synger med på alle sangene fra Ramasjang, selvom jeg kun kan halvdelen af teksterne. A ville hellere blive siddende, så jeg måtte holde min egen voksenfest. Det gik nu også fint, og jeg er klar til næste år igen.

Jeg håber, at de inviterer Kristian med igen. Og hvad med lidt musik og fest fra Kalle? Og så kunne jeg altså se en del sjov i, hvis Kylling også fik lov at komme med i cirkus.

Dagens hit og shit #77

En træt datter kan meget hurtigt resultere i en træt mor…

Hit:

  • Vi har fået Ramasjang – og en hel masse andre kanaler, vi ikke vidste, at vi gik glip af. Hold da op!

Shit:

  • Makrel-ånde! Lillepigen er helt vildt med makrel og mayonaise med rugbrød (som hun selv siger). Det er faktisk det første, hun beder om, når hun sætter sig til aftensmaden. Ofte spiser hun både en makrelmad og noget aftensmad. I dag tog hun lige en makrelmad til morgenmad.
  • Det lykkedes ikke at deltage i en eneste “øvelse” til gymnastik, før vi gav op og kørte hjem.
  • Vækkeuret er sat til 4.30…

image

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #75

Solskin, blæsevejr, sne og regn – vi har været vidt omkring i dag…

Hit:

  • I dag har jeg ikke haft en eneste besøgende fra Rusland på bloggen. Wee! Så indtil videre har jeg ikke leget med koder.
  • Har været på hyggeligt legevisit med Lillepigen. Jeg legede ikke så meget – jeg snakkede bare 😉

Shit:

  • Den boks vi skulle købe til vores tv, så vi kan se Ramasjang (digitale kanaler) er udsolgt ret mange steder… Vi havde jo lovet Lillepigen, at vi ville ordne det i weekenden, så Manden var tre steder at spørge. Vi er nok ikke de eneste, der har mistet vigtige kanaler… Nu er den bestilt online.

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #72

Gnidre, klø, klø, gnidre, klø…

Hit:

  • At jeg er øm efter min beskedne træning i går. Det viser vel bare, at der er masser af plads til forbedring 🙂
  • At gymnastik med Lillepigen i dag gik uden sure miner (de kom først da vi parkerede i carporten).
  • At manden glemte at købe forårsløg til aftenens rejesalat, for havde han husket det, så var han kommet hjem med blomsterløg… 🙂 Vi klarede det med lidt revet gulerod. Det smagte ok.

Shit:

  • At mit eksem om øjnene er gået i et kæmpe udbrud. Kan nærmest ikke være nogen steder for det. Må hellere gøre noget! Læge eller alternativt…
  • At Stofa har omlagt kanaler, og vi mangler Ramasjang. KRISE!!! Bare fordi vores tv er 11 år gammelt og ikke kan vise digitale kanaler. Mon vi nu bliver nødt til at købe et nyt? (Vi har kun talt om det i fem år…)

image

Lignende indlæg:

 

Dagens hit og shit #68

1. side i en helt ny bog med 365 blanke sider…

Hit:

  • At Lillepigen bare legede så godt med S, som vi holdt nytår med. Både i går og i dag. To søde piger.
  • At vi glemte at få hotdogs til natmad – de fungerede super godt som frokost, inden vi kørte hjem.
  • At Kristian har fået endnu et program på Ramasjang. Ham bliver jeg helt blød i knæene af at se på 😉
  • At Lillepigen den sidste times tid har siddet i kassen (læs her) og givet sine forældre lidt tiltrængt ro. 🙂

Shit:

  • At Lillepigen vågnede kl. 7… Tror det er anden gang i løbet af de sidste 14 dage. Ellers har hun sovet til ml. 8 og 9… Suk.
  • At være træt, have tømmermænd osv…

image

 

Lignende indlæg:

Dagens hit og shit #24

Sove “længe” på en helt almindelig onsdag…

Hit:

  • Jeg slog vækkeuret fra i går aftes, men fortrød og rykkede det fra kl. 6 til 7. Ahh jeg følte, at jeg havde sovet længe, da det ringede.
  • Onsdag er “friaften” for madmor – skønt!
  • Kristian fra Ramasjang Mysteriet og Lille Nørd. Hvilken kvinde (mor) bliver ikke lidt blød i knæene ogver hans drengede charme og behagelige omgang med børn. Og så er han super god til at fange skurke 😉

Shit:

  • Kom først fra kontoret kl. 17 – prisen for at sove længe…