Tag-arkiv: Russiske pandekager

Russiske pandekager – en opskrift

Russiske pandekager – hvad er nu det?

Det er sæson for stenbiderrogn og dermed også for russiske pandekager – også kaldet blinis.

For mig vækker de små pandekager med rogn minder om min barndom. Det var nemlig en af min søsters “hof-retter”. Opskriften havde hun fået til hjemkundskab.

Til de russiske pandekager skal du bruge:

  • 4 dl mælk
  • ½ pk gær
  • 2 dl hvedemel
  • 2 dl boghvedemel
  • 2 æg – deles (Du kan evt. nøjes med 1 æg og to pasteuriserede æggehvider)
  • 20 g smør
  • ½ tsk salt
  • Smør til stegning

Til fyldet skal du bruge:

  • 2 dl creme fraiche
  • 1 lille rødløg
  • 100 g stenbiderrogn (opskriften fra hjemkundskab siger kun 50 g, men det er lidt nærigt, synes jeg)

Oplæs gæren i mælken. Bland mel, æggeblommer og salt i. Lad dejen hæve i 15 min.

Smelt smørret og vend i dejen. Pisk æggehviderne stive og vend i dejen.

Steg pandekagerne på en pande. Brug ca. ½ dl dej til hver pandekage. Hæld det ud på panden og lad det selv “fordele” sig. Pandekagerne skal være små og luftige.

Snit løget fint og bland med creme fraiche og stenbiderrogn.

Server pandekagerne med en klat fyld, og nyd de små lækkerbiskener.

Velbekomme!

Dejen før hævning
Dejen før hævning
Dejen vend med stive æggehvider.
Dejen vend med stive æggehvider.
Russiske pandekager in the making.
Russiske pandekager in the making.
Fyldet.
Fyldet.

 

Russiske pandekager
Lækre mundfulde russiske pandekager.

Lignende indlæg:

Madplan uge 10

Tur til Sjælland, operation og rekreation smitter af på madplan uge 10.

Den uge vi går ind i, byder på en lidt fraværende mand… Dvs. han er på Sjælland tirsdag og skal have opereret trommehinden onsdag. Det er godt nok ambulant, men der går nok 1-2 uger, før han er på dupperne igen.

Så madplanen byder på simple retter – og genbrug fra uge 9, hvor madplanen jo blev suspenderet halvejs i ugen, læs evt. her. Hermed madplan uge 10.

Madplan uge 10

  • Søn: Frikadeller med spidskålssalat
  • Man: Spaghetti Carbonara. Jeg laver til to dage.
  • Tirs: Spaghetti Carbonara. Så er der nem mad, når Lillepigen og jeg kommer hjem fra gymnastik. Hvis Manden har lyst, kan han også tage med til sin frokost.
  • Ons: Rugbrød med frikadeller og spejlæg. Vi ved ikke, hvornår Manden kommer hjem – og heller ikke, hvordan han har det, så vi gør det let.
  • Tors: Rejesalat med mango og foråsløg. Igen en nem og let ret.
  • Fre: Russiske pandekager med rogn. Eller også kaldet Blinis. Minder fra min barndom, hvor det var min søsters “hofret”.
  • Lør: Boller i karry.

 

Lignende indlæg: