Tag-arkiv: Savn

Om at rejse væk fra mine børn

Fem døgn væk fra mine børn, var noget der gav mig mavepine før afrejse. Men fire døgn inde i forløbet, er der ingen mavepine at spore længere.

Sådan skrev jeg lørdag morgen, og det var faktisk stadig gældende et døgn senere, da jeg landede i Tirstrup lufthavn. Men tanken om at min familie stod lige ude i ankomsthallen og ventede på mig, gav mig alligevel lidt kriller i maven. (Når jeg lukkede øjnene kunne jeg faktisk ikke huske, hvordan stor den mindste var blevet…)

Jeg må indrømme, at jeg godt kan blive lidt imponeret over min (og andres) evne til at være i nuet, og ikke bruge alt for mange kræfter på savn og andre ting, der er svære at agere på.

Alt gik godt – og det gjorde det også derhjemme.  Pga. tidsforskellen og mit meget stramme program, var det ikke oplagt at Skype. Min datter og jeg gjorde det en enkelt dag, hvor jeg havde frokost uden forpligtigelser lige før hendes sengetid. Det var hyggeligt. Men ellers så løste vi det på anden vis.

Jeg havde nemlig fået den (geniale) ide at oprette et fælles album i skyen. Fra min telefon lavede jeg små hilsner på 4-35 sekunder som jeg uploadede, og som min datter så selv kunne gå ind på iPaden og se. Hun lavede faktisk selv en video retur, som jeg blev mega glad for at modtage ❤️ Så hermed et lille tip givet videre til andre der rejser uden børn – og evt. ikke har mulighed for at Skype. Det var fedt for min datter at se flyet, hotelværelset, højhuse osv.  Små ting som gjorde hendes dag hyggelig, og hvor hun følte mit ‘nærvær’. To øve-videoer og 15 ægte rejsevideoer blev det til.

Vel hjemme igen er alt savn afløst af to stride banditter, der virkelig tester os forældre, men det er nok en reaktion, som jeg må tage med – jetlag eller ej…

P.S. Min ‘ugeplan’ var (også) en stor succes, som kom retur med masser af krydser over dagene. Så det tip er hermed også givet videre.

Nå planerne ændrer sig…

I dag rejser jeg til USA. Tirsdag til søndag skal jeg være væk. Det er Karrieretirsdag, og jeg havde planlagt at skrive om min rejse og mit arbejde som bestyrelsesmedlem. Istedet hænger jeg slapt ind over et bord i Tirstrup Lufthavn. Hoster, sveder, snotter og jeg ved ikke hvad…

Pinsen startede med et skønt bryllup. Og efter 4 timers søvn vågnede jeg op til besked om en sløjt barn derhjemme. Som dagen gik snørede min hals sig mere og mere sammen, og da jeg søndag aften gik i seng kl 20, var jeg ualmindeligt skidt… Mandag kom og havde jeg ikke haft børn, var mandag også gået uden, at jeg havde sat så meget som et komma. Men jeg havde lovet dem en tur til Dyrehaven og fodre rådyr og en is på lystbådehavnen. Så dopet med Pamol drog vi af sted.

Jeg havde bare lige glemt, at en ung herre ved navn Justin havde inviteret 40.000 gæster til fest på travbanen. Det skaber selvsagt nemt lidt trafikkaos. Så da vi nåede Dyrehaven, var det ganske givet, at vi IKKE skulle retur til lystbådehavnen. Heldigvis findes der andre isbutikker, og mine børn er meget samarbejdsvillige.

Min mave slår lidt knuder af savn allerede, så det var langt fra planen, at jeg skulle være den dårligste udgave af mig selv på min sidste dag hjemme, men sådan gik det. Nu er min datter bevæbnet med en fin plan over min rejse og et fælles album i skyen, hvor jeg skal uploade små film til hende. Håber alt går godt – for os begge to. Og også for drengene, som I mindre græs sætter ord på deres savn – af forskellige årsager 😉

Hjemme igen…

Det er søndag, og jeg er hjemvendt igen efter tre dages studietur til Hamburg.

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive, at vi bare lå arm i arm og så film og hyggede. Men det er ikke helt tilfældet… A og jeg har været ved at rykke hovederne af hinanden. Hendes ’savn’ og ‘frustration’ over at skulle dele mig med E, har resulteret i, at hun har været lidt hård overfor netop ham. Og ja så har mit manglende overskud resulteret i lidt for mange skæld ud.

Men vi var altså også hygget. Hun har set Lille Nørd i Kenya – og bagefter har jeg vist hende mine billeder fra mit besøg i Kenya i 2005. Det var hun alligevel lidt imponeret over, så vi krammede og nyssede lidt i min seng.

Også E viser sig fra sin bedste side. Han har gang på gang vist stor vilje til at gå over til mig. To skridt på egen hånd, er han nu oppe på – altså af gangen. Og ammestoppet har han fuldt ud accepteret, så nu er det bare mig, der går rundt med de ømmeste kanonkugler i miles omkreds. Men jeg bider tænderne sammen, for der er vist ikke andet at gøre….

Nu er A smuttet over til en kammerat, Manden er gået ‘kold’ efter dagene som alenefar, og jeg har placeret E i badekarret. Alt efter hvor meget vand, jeg orker at tørre op fra gulvet, så har jeg ‘ro’ de næste 5-15 minutter.

Mine fingre skriger efter at skrive indlæg om Hamburg. Tænker det faglige, maden og så bare alt det andet. F.eks. at jeg pludselig ”manglede’ to par sko 🙈

Men det må vente. Fokus i dag er på familien (og indkøb og vasketøj)

P.S. Billedet er fra Hamburg, og har derudover ikke meget med teksten at gøre.

Dagens hit og shit #89

Familien er kommet hjem – et dejligt gensyn.

Hit:

  • En sød kollega kom med chokolade til mig, efter jeg lavede følgende statusopdatering på Facebook i tirsdags:

Jeg er træt.
Jeg har lyst til chokolade.
Jeg har lyst til at shoppe.
Og ja så er jeg faktisk på arbejde 😛

  • Jeg har fået min familie hjem igen. Selvom jeg har nydt at være alene hjemme, så har jeg også savnet dem.
  • “Overskudstøjet” fra mit klædeskab er pakket i bilen, så det kan blive afleveret til genbrug.

Shit:

  • Eksem! Mine øjne er så hævede i dag, at jeg næsten ikke kan åbne dem.
  • Alt det creme og olie jeg smører om øjnene er smittet af på mit tastatur – der er virkelig fedtet nu!
  • Snot – min næse er begyndt at løbe her til aften. Håber virkelig, at jeg “sove det ud”.

image

Lignende indlæg: