Den sidste tid har stort set alle mine aftner indeholdt vinduesshopping. Den slags shopping, hvor jeg kigger og kigger uden at købe noget.
Sagen er den, at jeg er en uforbederlig shopper. Da vi kom hjem fra sommeferie kom der ‘pludseligt’ både en nederdel, en trøje, et par sandaler og et par støvletter til mig. (Trøjen røg retur).
Var det på tilbud? Ja noget af det – helt op til 70 % !
Manglede jeg noget af det? Ja selvfølgelig gjorde jeg det.
Kunne jeg klare mig uden? Ja, men altså…
Efter at have tabt mig lidt, har jeg lavet (endnu) en oprydning i mit tøjskab, og konstateret at jeg har virkelig mange klude 🙈 (ok – det vidste jeg godt i forvejen 😉). Nu er der lavet et dokument på min telefon med alle kjoler og nederdele og buksedragter og ‘spraglede’ bukser. Så skal der sættes et flueben, når det har været i brug.
Og her i august har jeg faktisk lavet et shoppestop for tøj til mig selv.
Tøjskabet er fuldt.
Miljøet har bestemt ikke godt af al den tøjproduktion.
Og måske jeg kan se det på kontoen sidst på måneden?
Mit shoppestop er ikke 100 % bøjet i neon, men jeg kan alligevel mærke, at jo flere dage der går, jo mere tænker jeg, at det skal holdes måneden ud. Jeg ‘frygter’ dog, at det ender ligesom en god slankekur – at når målet er nået, så går jeg amok.
Nu må vi se!
Men det er sådan landet ligger. Den anden aften søgte jeg efter grønne pumps (virkelig svære at opdrive), så var det Stine Goya kjoler og tidligere overvejelser om en Ecouture kjole i forsalg.
