Tag-arkiv: smerte

Om at bede om hjælp…

Når amningen ikke fungerer

Jeg ved ikke, om det ligger i generne, min opdragelse eller om det er påvirkning fra de personer, jeg har omgivet mig med gennem tiden, men faktum er, at jeg helst vil klare tingene selv. Jeg er dårlig til at bede om hjælp.

Bag mig har jeg to gode ammeforløb med masser af mælk og meget glade ammebørn. Derfor havde jeg ikke brugt mange kræfter på at tænke på amning denne gang heller. Men det har ikke fungeret optimalt. Jeg har bidt tænderne sammen og sagt; ‘Jamen det skal gøre ondt i starten’ og ‘Han skal jo lige lære det’.

Sundhedsplejersken har mistænkt et lidt stramt tungebånd, hvilket storebror også har, men som aldrig gav problemer. Men bare tanken om at nogen skulle klippe i mit barn, har gjort mig virkelig ked af det.

Ikke alle amninger har været frygtelige. Der har været både gode og dårlige perioder de sidste fire uger, og så er det ene bryst langt værre end det andet. Faktisk vil jeg næsten påstå, at vi kun har problemer med det ene bryst – til stor frustration for os begge. Og det begrænser mig socialt, for jeg har faktisk ikke lyst til at tage nogen steder hen, hvor der er nogen, der skal se mig amme.

Den anden morgen, hvor jeg ammede efter en rædderlig (elsker det ord 🙈) nat, sprøjtede tårerne ud som en kombination af smerte, søvnmangel, hormoner og opgivenhed. Jeg sagde til min mand, at der skulle gøres noget, og at han skulle hjælpe mig med at agere. Jeg havde forestillet mig, at vi kunne snakke muligheder om aftenen, men han var straks klar til at ringe til dem, jeg bad ham om.

Hans engagement fik mig sat i gang, og i løbet af dagen fik jeg skrevet til sundhedsplejersken. Og om natten googlede jeg øre-næse-hals læger, for midt i endnu en frygtelig amning tog jeg beslutningen. Og otte timer senere befandt jeg mig i et venteværelse med både min mand og søn. Selvom jeg prøvede at være sej, fik jeg ikke lov at tage afsted alene. Tak for den slags ægtemænd, der ved, hvornår de skal være der. ❤

Øre-næse-hals lægen var dog ikke ‘imponeret’ over tungebåndet, så det kunne kun blive til et meget lille klip, som måske slet ikke har effekt. Men oh ve det var altså ikke særlig sjovt. Der var mere blod, end jeg havde researchet. Mere holden fast og bare mere skrig. Øv.

Nu er det gjort, og effekten skulle gerne komme snart. Håber jeg. Min sundhedsplejerske ringer i morgen, og så må vi vurdere, om jeg skal have fat i ammevejledningen. Der skal i hvert fald handles nu, hvor jeg er i gang.

Jeg ved ikke, hvorfor det har været så hårdt for mig at bede om hjælp. Jeg ved bare, at det ikke er alting, jeg kan klare selv.

Forældrenes værste fjende på gulvet

Ok det er måske en lidt lam click-bait, men jeg kunne ikke lade være… Og billedet gør vel, at I ikke rigtigt er blevet snydt 😝

Nu skal det handle om enhver forældres værste fjende på gulvet. Nemlig LEGOklodsen, der altid angriber, når du mindst venter det.

Her til aften skete det (igen)! Med E på armen gik jeg roligt gennem køkken-alrummet, og lige før vi nåede stuen, skete det. En led LEGOklods sprang ind foran mig. Eller det var ikke en af de helt lede, for den havde lagt sig med dupperne ned mod gulvet. Men altså en semi-led LEGOklods angreb mig. Jeg fik trådt lidt skævt på den, og så knækkede min fod over, og jeg nærmest faldt ned af LEGOklodsen.

Og nu tænker du nok på at spørge: hvad gik der gennem dit hoved i dette skæbnesvange øjeblik?

Jo ser du. Først skreg jeg klynkende min smerte ud, mens tårerne steg op i mine øjne. Dernæst tænkte jeg både ‘Av for Fanden’ og ‘Av for Satan’, men det sagde jeg selvfølgelig ikke højt, da der var børn tilstede. A var kommet ilende, og da min mand fik bevæget sig fra sofaen og ud til ulykkesstedet, for at se, hvad der foregik, kunne hun berette, at ‘Mor græder’. 😭

Efter at have afleveret E til min mand, og forsikret alle om, at jeg var ok, begyndte næste fase: placering af skyld. For hvem F…. havde placeret en LEGOklods lige midt på gangarealet? Hvor F….. var de ansvarlige voksne, der burde rydde op – eller i det mindste sørge for en sikkerhedszone? Jeg var ærlig talt meget skuffet.

Og så nåede jeg til konsekvens-fasen. Hva’ nu? Kunne (kan) jeg cykle på arbejde i morgen? Hvad med den planlagte løbetur på onsdag? Ville jeg få ondt?

Jeg hankede op i mig selv. Tørrede øjnene og humpede videre med mit liv.

Nu er det to timer siden katastrofen indtraf, og jeg ligger i min seng med en dunkende fod. Det er heldigvis ikke i anklen, men nærmere på siden/ovenpå foden, at det dunker. Så jeg krydser fingre for, at det bare er er slag.

Forpulede LEGO og alt deres succes! 🙈

Andre halsbrækkende LEGO historier modtages gerne i kommentarfeltet (don’t let me down…!)

P.S. LEGOklodsen på billedet er helt uden skyld! Den lede satan var gul, og virkelig ikke særlig fotogen!