Tag-arkiv: Snack

En uge mere i februar – altså uden sukker… (eller noget)

Tsk tsk tsk…

Dette indlæg skulle egentlig have været udgivet søndag, men jeg glemte (fortrængte?) det. Sidste uge gik nemlig ikke særlig godt, og da jeg nåede til søndag smed jeg håndklædet i ringen og accepterede, at jeg ikke har mere viljestyrke, lyst eller engagement i projekt nej tak til sukker… Så… Ja… Hmm…

image

Min dagbog skal I dog ikke snydes for.

Mandag: En rigtig øv dag. Jeg havde mest lyst til at give op på det hele, og sagde til Manden at jeg ville spise en stor pose slik og droppe min træning. Jeg droppede træningen, og gav efter for sukkertrangen med to vaffelrør og en chokoladekiks. Argh. Men jeg husker på, at med den modløshed jeg havde, så kunne det faktisk have været værre.

Tirsdag: Spiste et stort stykke kage i dag. Overvejede at tage et halvt stykke, men gik all in… Og skæbnen ville, at jeg fem minutter senere fik et akut anfald af diarré… Har tænkt over, at jeg de sidste 4-5 dage ikke har taget mit olie shot om morgenen, og ærlig talt har jeg haft en ustyrlig sukkertrang – måske der er en sammenhæng?

I forbindelse med behandling af min eksem har jeg fået ordineret daglige gåture, så jeg kan blive “groundet” og få noget Marie tid. Derfor er træning med Bikini Body Mommy sat på standby, da jeg ikke synes, at jeg kan finde tid til begge dele.

Onsdag: Der var lige endnu et jubilæum på kontoret. I dag spiste jeg chips – så overholdt jeg da sukkerreglerne. Fik også mit olieshot i morges, og har faktisk ikke haft sukkertrang. Hmm mon der virkelig er en sammenhæng.

Her til aften gik jeg min gåtur, så tjek ved frisk luft og bevægelse.

Torsdag: Fik risengrød til aften, så jeg tillod mig selv ½ tsk sukker. Om aftenen hyggede jeg med sukkerfri snacks (og arbejde). Jeg var alene hjemme med Lillepigen, men gik en omvej, da jeg hentede hende hos en ven. Så en lille gåtur blev det til.

Fredag: Cheat day. Vel egentlig først om aftenen, når vi skulle til min fars fødselsdag, men til et sent eftermiddagsmøde hoppede jeg i nogle lækre bidder bestående af nødder og rosiner overtrukket med lækker mørk chokolade. Om aftenen fik jeg lækker dessert med kage og is.

For at få gået bare en lille smule, blev jeg sat af ca. 500 m fra mine forældres hus – så kunne jeg gå det sidste stykke.

Lørdag: Endnu en cheat day. Jeg drak en sodavand og spiste kage om eftermiddagen. Det regnede, så gåtur blev der ikke noget af.

Søndag: Jeg spiste både tre stykker slik og en muffin… Og gav op på hele projektet. Al lyst var forsvundet. Gåtur blev det dog til.

Lignende indlæg:

En opskrift på en nem sukkerfri snack

Sukker – giv mig sukker 🙂

I de sidste par måneder har jeg forsøgt at reducere mit sukkerindtag, så jeg har haft stor glæde af at supplere med en sukkerfri snack. Denne snack har jeg fundet inspiration til hos Vanløse Blues, hvor I finder opskriften lige her.

Sukkerfri snack

Det er meget simpelt. Tag nogle forskellige nødder og bland med rosiner. Jeg brugte 2 dl mandler, 1 dl hasselnødder, 1 dl rosiner og en sådan en blandet tropical salatmix med nødder og tørret frugt, som jeg havde til overs. Næste gang jeg laver en portion, vil jeg nok forsøge at ramme lige dele nødder og rosin, da jeg er vild med rosiner.

Put nødder og rosiner i en frysepose med 2 spsk kakao og 2 spsk kanel. Ryst godt. Hæld blandingen i en sigte, så det overskydende kanel og kakao sies fra. (Det kan nemt gemmes til næste portion). Nu er din sukkerfri snack klar 🙂

Nemt at lave og en lækker snack, der godt kan tilfredse min sukkertrang de fleste dage.

Lignende indlæg:

 

 

Ristede kikærter – en opskrift

Kan sunde snacks være lækre?

Når jeg har spist i forskellige kantiner, har der ind i mellem været ristede kikærter på salatbuffeten. Jeg har hørt flere sige, at de spiser dem som en sund snack, så da vi var i sommerhus, kastede jeg mig ud i at lave nogen. Jeg måtte jo ikke guffe slik og kage som de andre. (læs hvorfor her)

Det er ganske simpelt, og kræver ikke så meget.

  • 1 ds kikærter
  • 1 tsk krydderi
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olie

Hæld en dåse kikærter op i en si og skyl dem godt. Bland krydderi, salt og olie i en pose. Hæld kikærterne derop og ryst posen.

Fordel på en plade med bagepapir og sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 min. Rør i kikærterne undervejs.

Spis som snacks eller i salater.

Jeg brugte paprika og kun ½ tsk salt – det var for lidt, så nu har jeg skrevet 1 tsk i opskriften. Næste gang overvejer jeg karry eller pommes frites krydderi.

Tag en dåse med kikærter.
Tag en dåse med kikærter.
Skyl dem i en sigte og lad dem dryppe af.
Skyl dem i en sigte og lad dem dryppe af.
Bland 1 spsk olie med 1 tsk krydderi og 1 tsk salt.
Bland 1 spsk olie med 1 tsk krydderi og 1 tsk salt.
Fordel dem på bagepapir og rist dem i ovnen ca. 35 min. Husk at rode rundt i dem undervejs.
Fordel dem på bagepapir og rist dem i ovnen ca. 35 min. Husk at rode rundt i dem undervejs.
Spis som snacks eller put i salat.
Spis som snacks eller put i salat.

Lignende indlæg: