- At spise is hver dag, fordi det var sommer.
- Min krop… Vejer stadig mere end før, jeg blev gravid. Jeg gør bare ikke så meget for at tabe mig…
- Mine veninder. De er der stadigvæk, men afstand og familieliv ‘begrænser’ os.
- At få løn… Selvom jeg har ‘sparet op’ til det her barsel, så er det bare sjovere at få løn end barselsdagpenge.
- Søvn uden afbrydelser. Kræver ingen yderligere forklaring.
- At gå med høje hæle. Det er bare ikke særligt praktisk med hverken barnevogn eller et (tungt) barn på armen. Så sneakers it is…
- At drikke mig fuld (og have tømmermænd) – uden at skulle tage ansvar for mine børn.
- Må jeg godt skrive søvn igen? 🙈
Tag-arkiv: Sneakers
Status pt #14
Selvom jeg er begyndt at skrive lidt prosa igen, slipper I nu ikke for Status pt. indlæggene.
- Alt den her snak om giftige squishies, har givet min datter ondt i maven. Hun ejer én squishi – og har nærmest ikke brugt den. Sååå… Jeg er ikke synderligt bekymret, men den skal selvfølgelig ud.
- Min lille dreng er nu blevet så stor, at han er rykket over i juniorsengen. Indtil videre går det ok, selvom han gerne vil sove med sin far… Nu må han vænne sig til at sove med sin far ved siden af sengen istedet (altså kun, når der er “behov”).
- VM i fodbold er stadig i fuld gang, men I var ikke mange, der gad læse om, hvad jeg vidste om VM. Hehe…
- Jeg har fået nye sko (igen!). Denne gang sneakers fra Puma. De er så fede, synes jeg – og virkeligt behagelige. Jeg fik dem selvfølgeligt “billigt”. Bukserne er også nye og købt på udsalg hos Lollys Laundry.
- Vi fik ikke noget Skt. Hans bål – men vi fik bål i bålfad og snobrød. Læs om min dejlige aften her.
- Det er forøvrigt en god idé at tage sit vasketøj ind, før man tænder bål…
- Netto har altså de bedste skumklude til prisen. Kvaliteten svarer efter min mening til dem, der i Bilka koster 20 kr/pakke – i Netto er prisen 9 kr/pakke. Så ja vi hamstrer lidt. Denne gang blev det til 20 pakker 🙂
- Forøvrigt er det vist meget godt, at vi pt. klarer alle indkøb via Bilka to-go, for jeg kan da overhovedet ikke styre de der spot varer… Behøver jeg sige, at det mest var usunde ting, der kom med hjem?…
- Jeg har opdateret indlægget om de gratis babypakker, da jeg har erhvervet mig yderligere to stk.
Penge tilbage fra Skat
Jeg var en af de mange heldige, der fik penge tilbage fra Skat i år. Da vi ejer en lejlighed til udlejning, hvor der har været en del udgifter i år, så var regnskabet for lejligheden knap så godt, som Skat havde forudset, og det gav derfor en del penge tilbage – faktisk lige omkring 20.000 kr.
Og jeg er ikke så god til bare at “gemme” sådan en gave, så jeg har selvfølgelig shoppet… Kun for 11 % af pengene. Haha 😉
Det er blevet til fire nedenstående lækre ting:
Først var der en blogger, der lavede et indlæg om sneakers – og der var simpelthen de vildeste røde sneakers med glimmer. De er fra Malene Birger og normalprisen var 1.900 kr. De var sat ned, og så var der lige 20 % rabat hos Boozt den weekend jeg handlede, så jeg endte med at give 610 kr. Det synes jeg er en fair pris, for jeg ville dæleme aldrig give 1.900 kr for sneakers.
Så gik jeg på barsel og opdagede, at jeg manglede en lille bitte taske til at have på skrå over skulderen. Jeg har jo normalt altid en større taske med – eller det vigtigste i mine jakkelommer. Men med forårets komme er jakken ikke altid på længere. Jeg skrev det på min ønskeseddel, men konstaterede så at Rodtnes, som jeg er ret vild med, deltog i et lille lagersalg ikke så langt fra, hvor jeg bor. Jeg kørte derud ½ time før lukketid sidste dag, og var så heldig at finde den flotteste taske i læder – sat ned fra 2.300 kr til 1.200 kr, men da det var den sidste og tæt på lukketid, så fik jeg den til 1.000 kr 🙂
Til sidst blev jeg pludseligt overmandet af et behov, jeg reelt ikke havde – ups. Jeg så den flotteste toilettaske, og fik overbevist mig selv om, at den 12 år gamle sag jeg havde (som er magen til min mands), trængte til en udskiftning. Need I say more… Så vupti kom der flotte og farverige toilettasker/make-up punge hjem til mig. Ingen rabat, men noget med fairtrade og Afrika – det kan jo også lidt. Prisen var 650 kr, og de er fra MitoMito.
Jeg er meget tilfreds med mine køb. Så nu skal jeg bare prøve at holde lidt på de resterende 89 % af mine penge 😛
Mere shopping…
Denne våde sommer har virkelig resulteret i store mængder shopping. 🙈 Både ting fra min liste over nødvendige indkøb, men bestemt også mere lystbetonede indkøb. Herunder kan I se det meste. Jeg har ingen fotograf, så håber I kan leve med billederne 🙏🏻
Indlægget indeholder affiliate links.
Månedens vildeste køb har været et par grå støvletter fra Roccamore. De er SÅ flotte, men jeg er dæleme spændt på, om de er for høje til mig.
Neo Noir laver en skøn blazer i bomuld, der udover at være blød også kan gå i vaskemaskinen – totalt win med børn. Prisen på 400 kr er også overkommelig. Jeg har den både i sort og i hvid med marine striber. Så da den kom i en fin grå, klikkede jeg også den hjem.
Skønne Lollys Laundry har sendt deres efterårs kollektion på gaden. Jeg er SOLGT!!! Har købt denne og denne t-shirts, denne blondetop, denne nederdel samt disse mega lækre sweatpants med gyldne fjer.
Jeg manglede da også lige et par ‘frække’ sneakers, så det blev det også til.
Senest har jeg fundet en Rue de Femme kjole på udsalg sat ned til 300 kr. Det var en super handel.
Og den fine Stine Goya kjole fra mit sidste shoppeindlæg, den er også klikket hjem – og bestemt også taget i brug. Den er skøn.
Nå ja så har jeg også købt en ny soft-shell, da den gamle desværre blev ramt af en glød til Sct. Hans. Heldigvis fandt jeg en ny til halv pris.
Næste shopping liste indeholder bukser, men jeg kan virkelig ikke finde min stil… Så er det nemmere med kjoler og nederdele. 😉 Derudover mangler jeg en sort enkel undertrøje til at have under gennemsigtige bluser.
Lidt blandet shopping
Jeg er et utrolig simpelt menneske. Det indrømmer jeg gerne. Og hvis jeg virkelig skulle spare nogle penge, så krævede det nok en afinstallation af både Instagram og Bloglovin…. Ser jeg noget materielt, der ‘taler’ til mig, så er der ikke langt fra tanke til handling.
Forårets snarlige komme. Det lidt mindre taljemål og de mange nye varer, har igen rusket liv i mit dankort, som eller næsten var bortgået ved døden efter en dyr december.
Mit bedste køb er ubetinget min nye kjole fra i lørdags. Det er den smukkeste kjole fra Stine Goya, som jeg fik overbevist mig selv om, at jeg gerne måtte købe, når jeg nu både skulle til 30, 60 og 70 års fødselsdag. Den har hængt til tørre på døren det sidste døgn, og jeg smiler, hver gang jeg ser på den 😊
Et besøg hos Kit der må have en kæmpe sneakers samling, betød at jeg kom til at bestille nye Nike sko – helt fra Tyskland. Men rabatten var så klækkelig, at jeg accepterede en fragt på 100 kr… Nogen vil måske mene, at jeg har kondisko nok, efter at jeg i foråret gik lidt ‘amok’ på et lagersalg. Men fakta er, at jeg har slidt et par op, fortrudt et par (fejlkøb) og foræret et par væk, som simpelthen passede til min søsters str 38, selvom der stod 36 i dem… Så det jeg har tilbage er to par sneakers i hhv sølv og guld. Og selvom de er fede, er det ikke lige hver dag, at jeg er i den slags ‘højrystet’ humør.
Derudover har jeg shoppet en nederdel i fake læder fra Esprit og en ny Melbourne top fra Lollys Laundry. Sidstnævnte er et favorit-snit, med nyt mønster ifht. den jeg allerede har.
Og så er der lige det med Black Swan, som igen har en fin kollektion på gaden. Sidste sæson forelskede jeg mig i et par items, men da kollektionen endelig gik online, var de udsolgt. Denne gang har jeg også forelsket mig i noget, og for ikke at ende i samme situation, havde jeg luret på at besøge en af deres konsulenter. Jeg fandt dog ud af, at jeg kunne bestille direkte gennem kontoret. Så nu går jeg og venter på mine varer. Se deres lookbook her (affiliate link). Det officielle online salg starter 21. februar.
Oill Sneakers – opfølgning
Da jeg i sidste uge udgav mit indlæg om, at jeg ikke længere kunne få mine elskede Oill Sneakers, skyndte jeg mig ind og bestille to par, på en af de webshops, som stadig havde dem på lager.
Umiddelbart efter var jeg dog så heldig, at en af jer vidste, hvem der havde opkøbt restpartiet, nemlig Fabric. Og det var netop var igang med at blive sat til salg i Randers, hvilket kun er 30 min kørsel herfra. Så fredag drog jeg til Randers med lille E.
Jeg fandt parkering tæt på. Med Lille E i strækviklen gik jeg på jagt. Af en outletbutik var der rimelig ryddeligt. Jeg vil skyde på, at der var 10-12 forskellige modeller. Da Lille E blev utilfreds, valgte jeg hurtigt tre par, som jeg betalte for (fordelen ved at kende mærket, og dermed sin størrelse). Prisen var 150 kr pr. stk, så det var jo helt fantastisk. Det hele var klaret så hurtigt, at jeg slap med 1 kr i parkeringsbillet. Fantastisk at parkere i Randers 😉
Derhjemme var mine sko fra webshoppen også ankommet. Da de kostede knap 650 kr pr par, blev de pænt pakket ind og sendt retur. Det ene par var endda magen til et af dem, jeg havde med hjem fra Randers.
Ugen efter kom der flere modeller i butikken, og da min søster kørte til Randers, smed jeg en bestilling med. Det resulterede i et par sneakers mere.
Så nu mangler jeg vist ikke sneakers lige foreløbig… Men helt ærligt fire fede par for 600 kr!
Lignende indlæg:
No more Oill sneakers :(
Kender I det med, at man lige er blevet rigtig glad for noget, og så udgår det? Det er sket med mine Oill sneakers…
Faktisk var det en kort “kærlighedshistorie”, som startede sidste forår, da jeg til et kundemøde så de fedeste sneakers. Det var faktisk en af mine kunder, der havde dem på, og istedet for bare at spørge hende, hvor de var købt, sad jeg og lurede under bordet, indtil jeg fik afkodet mærket til at være Oill. (Typisk mig, at jeg ikke bare spurgte – no wonder jeg er dårlig til small talk)
Mig hjem og google! Desværre var lige præcis den pågældende style udsolgt i min størrelse, men hold op der var mange andre fede. Så jeg bestilte et par blå med lyserøde prikker. De er SÅ behagelige. Og til 600 kr pr. par, så er der råd til at udskifte dem lidt oftere.
Efterårskollektionen faldt ikke helt i min smag, så der købte jeg ikke noget, men da jeg den anden dag sad og ammede, kom jeg til at tænke på, hvordan mon forårskollektionen så ud. (Jeg er stadig helt vildt shoppelysten) Da jeg ville se på deres hjemmeside, var den lukket. Deres Instagram var ikke opdateret siden oktober, og en hurtig Google søgning viste en konkurs i oktober 2015. ØV!!!
Heldigvis er der jo stadig nogle webshops, der har restlager. Hos Minto havde de valgt at sætte alle par ned til 180 kr, men der var desværre ikke lige nogen i min smag i den rigtige størrelse. Hos Brandos var der til gengæld et stort udvalg tilbage – dog til original pris. Så nu er spørgsmålet, om jeg skal have nye Oill sneakers (inden det er for sent 😉 ) – eller om jeg skal lade være… Eller om jeg måske skal have to par? Pt. er der fire par, jeg godt kunne tænke mig, men det er nok liiiiige en tand for ambitiøst.