Tag-arkiv: Søskende

7 myter om barn nr. 3 – sandt eller falsk

Overskriften lyder næsten som om, at nu kommer den helt store sandhed. Desværre er mit datagrundlag ikke stort nok til en valid undersøgelse baseret på evidens osv. Det er bare mine erfaringer 😉

Barn nr. 3 kan sove fra alt

Sandt.

Vores baby sov indenfor de første fire måneder. Og han sov vitterligt fra alt. Både støj, pludselige hvin fra søskende, støvsuger osv. Til gengæld har ingen af mine børn sovet igennem før de var 2-3 år.

Barn nr. 3 følger bare med

Sandt.

Vi forsøger selvfølgelig at tage hensyn, men der skal jo også tages hensyn til de øvrige børn. Så vi gør helt sikkert ting, vi ikke gjorde med hverken barn nr 1 eller 2. Og ja han følger bare med. Hans stille protest kan være ekstra natteroderi (suk).

Barn nr. 3 tager man på rutinen

Falsk.

Børn er (heldigvis) forskellige, så man kan ikke nødvendigvis tage den på rutinen. I vores tilfælde havde vi ammeproblemer med barn nr. 3, hvilket der ikke har været ned hverken barn nr. 1 eller 2. Til gengæld gav min rutine mig en tro på, at det kunne lykkes.

Barn nr. 3 er det tykkeste barn

Delvist sandt.

Ved fødslen var han ikke vores største barn, men det er han blevet med tiden.

De bliver sværere at tabe sig efter barn nr. 3

Sandt.

Kiloene sidder bare bedre og bedre fast hver gang. Og tiden til at gøre noget ved det, bliver mindre og mindre. Chokolade stop kunne selvfølgelig være en løsning, men det er også lidt drastisk 😉

Der er kærlighed nok til barn nr. 3

Sandt.

Ethvert barn kommer med sin egen portion kærlighed – også nr. 3. Alle aldre er fantastiske og alle mine børn er skønne og meget elskede ❤️

Barn nr. 3 er ‘’den nemme 3’er’’

Måske…

Alle mine tre børn har været nemme og glade babyer. Så heldig har man åbenbart lov at være. Herhjemme har “udfordringerne” ved at få et tredje barn ikke været selve barnet, men mere at de to ældre søskende skulle dele vores tid med en mere. Det har givet nogle reaktioner. Men tro mig – jeg har også hørt om tredje barn med kolik, så der er vist ingen garanti for “den nemme 3’er”.

 

Fantastiske navne til søskende! #3

Endnu et par forslag til navneguiden for søskende af forældre med god humor :)

Jeg har fundet endnu flere forslag til fantastiske navne til søskende. De er ikke længere helt så oplagte, men der er stadig nogle skønne kombinationer imellem – hvis I altså spørger mig 🙂

I den kongelige og kejserlige slægt er der følgende forslag:

  • Julius og Cæsar – Det kan blive nogle store mænd en dag!
  • Diana og Charles – Ikke så dansk, men alligevel et par stærke navne
  • Alexandra og Joachim – Lys og mørk

image

I børnenes verden er der stadig navne at tage af. Herunder nogle forslag:

  • Mads og Mikkel  – Selvom moralen måske er noget med, at de ikke kan være venner pga. menneskenes regler…
  • Per og Emil – Så kommer posten altid til tiden
  • Elsa og Anna – Enhver piges våde Disneydrøm

Fra musikkens verden er der følgende to forslag:

  • Heidi og Line – så er det partytime!
  • Jimmi og Renee – Er det noget med stegt flæsk med persillesovs?

Og så er der ord med dobbelt-betydning, som både kan være navne og betegnelser:

  • Dag og Nat – Nat er faktisk godkendt til både piger og drenge, så du skal bare have mindst én dreng.
  • Lærke og Vibe – Til forældre med pip 🙂
  • Bror og Søster – Navne som siger hele sandheden
  • Maj og August – Så er der altid forår og sommer

Navnene herunder har også dobbelt-betydning og er alle fra naturens verden:

  • Rose og Lilje – Kan helt sikkert udvides med flere blomsternavne
  • Persille og Timian – Sæt krydderi på livet
  • Chili og Paprika – Det er de spicy sager
  • Ask og Birk – Så må du se om træerne vokser helt ind i himmelen

På diverselisten er også et enkelt navneforslag:

  • Karl og Johan – Svampejagten er gået ind

Lignende indlæg:

 

 

 

 

Fantastiske navne til søskende! #2

Vi udvider navneguiden for søskende af forældre med god humor 🙂

Ej hvor var I bare kreative, da jeg den anden dag udgav indlægget Fantastiske navne til søskende! Jeg har derfor samlet jeres forslag sammen og selv tilføjet endnu et par stykker. Herunder til inspiration.

image

Lad os starte med godt og blandet hvor der denne gang er flest forslag:

  • Held og Lykke – En af bloggens læsere kender sådan et søskendepar!
  • Dan og Mark – Man er vel glad for sit land
  • Mercedes og Kia – Wroom wrooom
  • Mark og Ronni – Mums det er ligesom spaghetti
  • Alpha og Han – Ja det må man faktisk også gerne hedde… Og begge navne er godkendt til piger og drenge, så man er ikke en gang afhængig af at få søskende af et bestemt køn.
  • Kaj og Bøje – Ligesom de to måger fra reklamerne. Eller bare havnehumor.

I den religiøse genre finder vi følgende:

  • Adam og Eva – Så er stilen ligesom lagt… Spændende, hvem der får rolle som slangen…
  • Jesus og Muhammed – Måske lidt risikabelt i den verden, vi lever i…
  • Thor og Odin (og Freja) – Bulder og brag.

Derudover er der igen en del fra børnenes verden/tegneserieverdenen:

  • Anders og Andersine – Ja det må man faktisk gerne hedde. Der er pt. 3 stk i Danmark, der hedder Andersine.
  • Minnie og Mickey – ja den er også god nok…
  • Palle, Polle og Ruth – Det er dem, der kører på tur i den røde bus.
  • Steen og Stoffer- Det kunne da være hyggeligt.
  • Aske og Luna – 🙂
  • Cirkeline og Ingolf – Det må være nemt at købe tøj til en Cirkeline

Fra musikkens verden kom der kun et navnepar med denne gang:

  • Lis og Per – Jeg tror, at bedste/oldeforældrene vil blive henrykte.

Har I flere gode forslag, så tøv ikke med at dele dem på bloggen eller på bloggens facebookside (her).

Lignende indlæg:

Fantastiske navne til søskende! #1

Velkommen til min navneguide til søskende. Nye brugere kan begynde her… 🙂

Uanset om du står og skal vælge navn til dit første barn eller måske barn nr. 2 eller 3, så tænker du nok over, hvilke navne der “passer sammen”. Herunder er min lille guide med fantastiske navne til søskende. Jeg har taget udgangspunkt i danske navne, men I er velkomne til et supplere med både danske og udenlandske navne i kommentarfeltet – let the fun begin 🙂

image

Lad os starte inden for den royale genre:

  • Margrethe og Henrik
  • Frederik og Mary – ikke helt dansk, men ok…
  • Joachim og Marie – dem kender jeg 😉
  • Josephine og Vincent…

Er du ikke til det royale islæt, kan du måske finde inspiration i børnenes verden. Her er masser af gode forslag. Hvad med:

  • Anna og Lotte – og Kirsten…
  • Kasper, Jesper og Jonathan – er det skidt at give sine børn navne efter røvere?
  • Emil og Ida – giver Emil automatisk ballade?
  • Tommy og Annika (og Pippi) – ok det er ikke helt danske navne, men de er da meget søde 🙂
  • Kaj og Andrea – bare sørg for at købe godt med popcorn og fuglefrø…
  • Hans og Grethe – så er det bare at håbe, at du ikke bliver kaldt for heksen..

Inden for underholdningsbranchen og reality genren er der også mange gode bud. Kom frisk… Måske du finder de perfekte navne her:

  • Amalie og Peter – Amalie er faktisk faldet langt ned på ranglisterne, efter “Amalie” gjorde sit indtog i reality
  • Keld og Hilda – er det for gammeldags?
  • Anni og Erik – not a happy story… But?
  • Sussi og Leo – Det ville være god stil 😉
  • Yvonne og Kjeld eller hvad med Egon, Benny og Kjeld?
  • Gertrud og Oluf – Så skal der dyrkes kartofler og hænges julepynt op…
  • Anja og Viktor – Rimelig morderne navne, så det er bare at hikke, og så er den hjemme…

Og så lidt fra “rodekassen”:

  • Anna og Clara – duer bare ikke, hvis I hedder Grene til efternavn.
  • Barbie og Ken – ahh mon det er tilladt i Danmark?
  • Bue og Pil – kræver forældre med en vis portion humor.
  • Romeo og Julie – kan man tillade sig det overfor søskende?

Så er det jeres tur – hvilke fantastiske navne til søskende, kan I finde på?