Tag-arkiv: Spinat

Pandekager med skinke, flødeost og frisk spinat – en opskrift

International pandekagedag 13. februar!

Vi får relativt ofte pandekager hjemme hos os. Det nemme er med skinke, kylling, hytteost, agurk og andre grønsager, som bare puttes i ved bordet. Men en gang imellem laver jeg også pandekager med fyld og gratinerer – især til os voksne.

Sidst havde jeg både en rest frisk spinat og Philadelphia, så det røg simpelthen i. Så det blev til pandekager med skinke og andet fyld.

Pandekager (ca. 8 stk):

  • 120 g mel
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk sukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • Fedtstof til at stege i

Fyld:

  • 1 bøtte Philadelphia naturel (200 g)
  • Krydderi: f.eks. en bouillonterning og hvidløgssalt
  • 100 g frisk spinat
  • 2 gulerødder
  • 200 g skinke i strimler

Ingredienserne til pandekager piskes godt sammen og steges på panden.

Philadelphia blandes med krydderi. Jeg maste en boullionterning og tilføjede hvidløgssalt, men mange andre slags krydderi kan også bruges.

Pandekager med skinke

Spinat hakkes og gulerødderne rives på den fine side på rivejernet.

Pandekager med skinke

Philadelphia, grønsager og skinke blandes sammen.

Pandekager med skinke

Fyldet pakkes ind i pandekagerne (ca. 8 stk). De lukkes og placeres i et (eller to) ildfast fad. Dryssses med revet ost og gratineres i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.

Pandekager med skinke

Velbekomme 😁

Pandekager med skinke

jj

Laksetærte med spinat – en opskrift

Den anden aften lavede jeg en lækker laksetærte med spinat. Dertil kunne jeg have serveret en grøn salat og et hjemmebagt flute. Men det blev bare til et flute fra Bilkas bager 😉

Tærten er også fantastisk lækker til en frokost, og jeg er også fan af den kold.

Opskriften på laksetærte:

Tærtedej:

  • 175 g mel
  • 75 g smør
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 æg
  • 1-2 spsk koldt vand

Fyld:

  • 250 g frossen spinat (optøet)
  • 250-300 g røget laks
  • 2,5 dl piskefløde
  • 3 æg
  • Salt og peber

Mel, smør, sukker, salt og bagepulver røres. Tilsæt ægget og dernæst den nødvendige mængde vand. Det hele æltes sammen til en rimelig fast dej. Dejen sættes på køl i en ½ time.

Smør en tærteform og pres dejen fra midten ud mod tærteformens kant. Dejen prikkes med en gaffel og stilles på køl, mens fyldet forberedes.

Laksetærte

Overskydende vand presses fra det optøede spinat. Æg, fløde, salt og peber piskes sammen. Spinat, laks og til sidst æggemassen fordeles over tærtebunden.

Laksetærte

Bagetid: Ca. 30 min. ved 200 grader midt i ovnen eller til æggemassen er stiv og let gylden.

Velbekomme 🙂

Laksetærte

Kyllingelasagne med spinat og ricotta – en opskrift

Til denne kyllingelasagne med spinat og ricotta har jeg fået inspiration hos Stonemuse, som kalder den verdens grimmeste lasagne 😉 Jeg har nu lavet den et par gange, og er nået frem til min version af kyllingelasagne.

Kyllingelasagne

Ingredienser:

  • 1 pk kyllingefars (4-500 g)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2,5 dl vand
  • 2,5 dl mælk
  • 1 bouillon terning (svin eller grønsager)
  • 1 bøtte ricotta ost (250 g)
  • 3 spsk tomatpure
  • Frisk basilikum – lille håndfuld
  • Salt og peber
  • 3 håndfulde spinat
  • Lasagneplader
  • 100-150 g revet ost

Kyllingelasagne

Hak løget fint og pres hvidløget. Svits ved middel varme i olien. Løgene skal blive glasklare.  Tilføj kyllingefarsen og ‘brun’ den.

Tilsæt mælk og vand. Smuldr en bouillonterning i. Hak frisk basilikum og tilsæt sammen med 3 spsk tomatpure og halvdelen af ricottaen. Lad det simre i 5 min.

Tænd for ovnen på 200 grader.

Hak spinaten groft. Sluk for varmen og tilsæt spinat. Fordel skiftevis kødsovs og lasagneplader i et fad. Start og slut med et lag kødsovs. Jeg laver med tre lag lasagneplader og fordeler den sidste halvdel af ricottaen mellem lagene.  Drys til sidst med revet ost.

Kyllingelasagne

Gratiner i ovn i 30 min.

Kyllingelasagne

Velbekomme.

Lignende indlæg:

 

Spinatvafler med spinat fra frost – en opskrift

Jeg er blevet stor fan af spinatvafler med laks, som er det helt “hotte” i Blogland. Jeg ved ikke præcist, hvor opskriften først kommer fra, men med gode henvisninger fra diverse bloggere kan jeg spore den tilbage til Vanløse Blues.

Når jeg er i nærheden af et rigtigt vaffeljern, er det i mine forældres sommerhus, og her har den lokale købmand ikke lige haft frisk spinat, som opskriften siger – derfor kommer her min version af spinatvafler, hvor der anvendes bl.a. spinat fra frost, hvedemel og smøreost.

Spinatvaflerne kan i teorien spises til både morgenmad, frokost og aftensmad.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogle billeder, fra de gange hvor jeg har lavet det. Men jeg har lovet min mor opskriften, så nu får I den med “snyde”billeder, og så må jeg opdatere, næste gang jeg får lavet vaflerne.

Ingredienser til vafler, ca. 5 stk:

  • 2-3 kugler optøet spinat fra frost. Pres væden ud.
  • 2 æg
  • 100 g hytteost
  • 2-3 spsk mel (afhængig af dejens konsistens, som jo afhænger af, hvor “våd” den optøede spinat er)
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk bagepulver

Ingredienser fyld:

  • Røget laks
  • Avocado
  • Salatmix
  • Smøreost, f.eks. Philadelphia natural (kan udskiftes med pesto)
  • Evt. tomat eller andre grønsager

Blend ingredienserne sammen til en passende konsistens. Jo tykkere dej, jo tykkere vafler. Tænd vaffeljernet og bag vaflerne.

Smør ost på halvdelen af vaflen. Læg salat, laks, avocado på. Klap vaflen sammen og nyd den lun og nylavet.

Spinatvafler
Dette billede er lånt af min veninde Gitte. Det er faktisk en vaffel lavet med frisk spinat…

Lignende indlæg:

Madplan uge 3

Jeg har lavet en madplan for den kommende uge inkl. denne weekend, hvor vi nyder kulden fra mine forældres sommerhus…

Wokret med kylling
Wokret med kylling

Julefrokost, pandekager med laks og en opskrift

I køkkenet fra morgenstunden – mad skal der til…

I dag står den på julefrokost med min familie. Dvs. mine forældre, to søstre samt Manden, Lillepigen og undertegnede. Konceptet er rimelig simpelt. Alle medbringer en ret samt en ordentlig bunke pakker til pakkeleg. Så sørger mine forældre for rugbrød, pålæg, kiks, ost, guf, drikkevarer osv.

Vi tager pandekager med flødestuvet laks med, og I skal da ikke snyde for den meget lækre opskrift. Det kan både fungere som en forret til ca. 8 personer eller som hovedret for ca. 3-4 voksne inkl. salat.

  • 8 madpandekager – du har sikkert selv en opskrift
  • 1 lille løg
  • 15 g smør/flydende becel
  • 2½ dl madlavningsfløde
  • Lys saucejævner
  • 2 æg
  • 150 g laks
  • 100 g spinat (frossen)
  • 1 bdt frisk dild
  • Salt og peber

Kog de to æg, pil dem og hak dem. (De skal være hårdkogte)

Snit løget fint. Smelt smørret ved middel varme og put løgene i. De skal ikke blive brune, men glasklare. Hæld fløde i og lad det småsimre i ca. 5 min. Jævn saucen rimelig tyk . Smag til med masser af peber og lidt salt. Tilsæt æg, laks skåret i små stykker, snittet spinat samt hakket dild.

Rul 8 pandekager med fyldet og server straks. Eller stil dem på køl og lun i ovnen inden servering.

Velbekomme.

image

image

image

Lignende indlæg: