I vinterferien skulle min datter for første gang selv bage muffins (de her). Af uransagelige årsager var mit lager for bagechokolade tomt, så jeg måtte på jagt i viktualierummet. Det blev til god mørk chokolade suppleret med resterne af en chokoladejulekalender, chokoladeovertrukne rosiner fra jul og skumfiduser. Og ærlig talt blev de vildt gode.
Vi har rengøringshjælp hver 14. dag. Sidste gang måtte vi aflyse pga. sygdom. Det er snart fire uger siden, at her er blevet gjort rent. Det vil være en kæmpe overdrivelse at kalde det lidt beskidt.
Jeg kastede mig ud i en støvsugning lige efter, at jeg skrev ovenstående. Det er ikke min spidskompetence, men det hjalp på det, at det var ret tydeligt at se, hvor jeg var nået til…
Den anden dag skulle jeg lave boller i karry. Da jeg skulle have kødbollerne i sovsen, syntes jeg den duftede forkert… Et kig i krydderiskuffen afslørede, at jeg havde brugt paprika istedet for karry. Sååå det… Jeg kunne da heldigvis lave en ny sovs.
I går bagte jeg fastelavnsboller for 4. gang i år. Men nu har jeg også både bagt til mine kolleger, børnehaven, skolen og mine forældre. Et slag på tasken er, at jeg har bagt 115-120 fastelavnsboller i år. Det er også en slat 🙈
I dag har jeg meldt mig syg pga. menstruation 😳 Det sker heldigvis sjældent, men med hovedpine, mavekramper og kvalme så jeg ikke rigtigt andre muligheder. Jeg har seriøst ligget i min seng fra kl 8.30 til 15.00. Kun afbrudt af toiletbesøg og når jeg har hentet pølsebrød, fastelavnsboller eller chips – som jeg har indtaget i min seng. Nu er klokken snart 20, og jeg er putteklar. Håber virkelig jeg er frisk i morgen – ellers bliver sådan en lørdag hård, når hele familien er hjemme.
Vi hapser lige en opdatering på punktform. Status pt. er:
Vi er ovre skoldkopperne, og pt. også ovre det værste snot og hoste.
I fredags var jeg kørende til Aalborg og hjem igen. Da jeg kom ud til min bil i carporten lørdag, var den punkteret. Jeg er temmelig glad for, at det ikke skete på vejen hjem fra Aalborg…
Den flinke mand fra vejhjælp fjernede en skrue fra mit dæk…
Søndag var jeg i ‘slåskamp’ med et vasketøjsstativ, og det endte med en temmelig mast finger… Den er ok, men øm.
Jeg har allerede bagt tre portioner fastelavnsboller – og konstateret at fastelavn først er d. 23. februar i år. More to come 😋
Yngstearvingen leger ikke med legetøj for tiden. Til gengæld mener han, at støvsugeren, elkedlen, håndmikseren og posen med køkkenruller er hans personlige ejendele.
Og hvis han endelig leger med legetøj, så er det hans storebrors. Gerne noget LEGO han koncentreret kan skille ad og forsøge at samle.
Jeg giver fortsat mig selv lommepenge. Pengene fra januar er brugt, og i mit hoved har jeg også allerede brugt pengene for februar 🙈 Godt det er en kort måned…
Vi er forøvrigt ved at omlægge lån. Jeg kan mærke, at det efterhånden er nemmere for hver gang, vi skal snakke om kurser, renter, kurssikring, friværdi osv.
Mit vækkeur ringer først om 10 min, men for tiden vågner jeg ofte før – også selvom jeg sover lidt senere end vanligt. God dag til jer.
Jo længere tid der går, jo sværere bliver det for mig at sætte pennen på papiret. Tro mig, jeg har prøvet… Så i stedet for lidt sammenhængende prosa, bliver det til en gang Status pt.:
Denne her juleferie har føltes uendelig lang på den gode måde. Med dage i nattøj og med masser af chips. (Mine børn foretrækker ofte chips over søde sager)
Juleferien har dog også været lidt en mundfuld med rigtig meget tid med mine tre minimennesker og deres uendelige behov for at blive set, hørt og hjulpet.
Pt. er klokken 7.30. Jeg har sovet 8,5 timer, og er eneste vågne menneske på matriklen.
Jeg ligger og tænker på, at min mand vist aldrig gik ned med skraldeposen med de sidste rejer. Den blev blot sat udenfor døren. Han nævnte også noget om stormvejr… Mon den stadig ligger urørt udenfor døren?
December har været lidt en bitch med alt for meget sygdom. Både indenfor husets fire vægge og af den mere alvorlige slags i nærmeste familie.
F.eks. har vi alle fem været syge – på én gang #donttrythisathome Vi har måtte aflyse en 8 års fødselsdag for pigerne fra klassen. Nytårsaften måtte mellemste barnet blive hjemme med formodede skoldkopper, og den anden dag havde vi lige en gang opkast og dårlig mave.
Please lad 2020 blive et år med mindre sygdom…. Det er faktisk en overkommelig opgave, da vi var rigtig meget syge sidste år.
Den der 8 års fødselsdag skal afholdes i januar. Jeg er blank for ideer – og jeg kan ikke bare genbruge fra den aflyste fødselsdag, for der havde vi ikke nået at planlægge noget…
Nu vågner yngstearvingen, så jeg må skynde mig at trykke udgiv. Vi skrives ved.
Jeg havde kun lige trykket udgiv på mit indlæg i søndags, før jeg straks oprettede fire nye kladder. Vupti så var inspirationen tilbage – så må vi se, om det holder. I første omgang kommer her en omgang Status pt.
Efter jeg stoppede med at amme, har jeg købt nye bh’er. De er to skålstørrelser større, end mine bh’er fra før graviditeten…. Såååå enten har jeg fået større bryster, eller også er de blevet så meget ‘fladere’, at de går længere ind i armhulen.
Den anden aften forsvandt smørret for mig, da jeg ryddede væk efter aftensmaden. Jeg ledte temmelig længe efter det uden held. Min datter fandt det i en skuffe….
Vores græsslåmaskine er i stykker. Så gæt selv, hvor langt vores græs er…
Jeg er med i en Challenge, hvor jeg skal tage 1.50 squats i maj. Jeg er over 1.000, så det er godt nok.
Min mor fejrer rund fødselsdag næste weekend. Vi har købt en kæææmpe gave, som vi har lidt problemer med at få fragtet ned til hende…
På grund af den fødselsdag (hvor vi er inviteret hele weekenden), har jeg besluttet mig for at brevstemme til EP valget. Det er bare som om at AL mediedækning går på Folketingsvalget. Ok måske ikke al, men i forstår min pointe.
Der er ingen partier, jeg er 100 % enige med, så jeg har valgt nogle emner ud, som er vigtige for mig. Og så vælger jeg parti/kandidat ud fra, at vi som minimum er enige på de punkter. Emnerne er klima, flygtninge og skole/institution. Det sidste emne er nok kun relevant ifht. Folketingsvalget.
Livsnyderkatten på billedet er mine forældres. Og har ingen relevans for indlægget, men man er vel kattedame.
Det er i dag en uge siden, at jeg holdt fødselsdag. Siden har jeg haft feber – og fået det bedre.
Yngstearvingen overtog dig feberen, og er stadig syg.
De to store har kun haft henholdsvis 1 og 3 sygedage i denne uge.
Så status på oprydningen efter min fødselsdag er, at jeg stadig mangler at vaske glas op… Rydde gaver væk. Drikke rødvin der blev åbnet, men aldrig rørt. Returnere lånte klapstole. Vaske duge. Rydde det sidste mad ud af køleskabet (skal nok desværre smides ud).
Ja her går det godt!
Mandag skal yngstearvingen starte i vuggestue – så han skal altså se at blive rask!
Pt. sover han allerbedst ovenpå mig. I går tog han lige en lur på over tre timer på mig.
Jeg fik til gengæld læst en masse i min bog. Lupus. Den kan VARMT anbefales.
Og shoppet lidt på telefonen 🙈
Nu må det også snart være tid til fastelavnsboller. Glæææder mig.
Det er en rigtig mandags mandag i dag. Sååå jeg gider ikke så meget, men en Status pt. er det da blevet til
Den anden dag mødte jeg en hund, der var bange for barnevogne. Det er godt nok op ad bakke…
Et lille mor tip: Hvis du laver trøfler med dine børn, og der kommer for meget romessens i ‘dejen’, så kommer du til at spise alle trøflerne selv. Æv æv. 😉
Jeg har vundet en konkurrence (igen). Denne gang en børnefotografering inkl. et print. Lur mig om jeg ikke kommer til at købe flere 🙈 Det er en times kørsel væk, så jeg har droppet ideen om at tage alle børnene med. Istedet bliver det et barselsprojekt og et babybillede 😍
Natten efter jeg vandt, drømte jeg til gengæld gentagende gange, at jeg modtog en regning på 5.800 kr før fotograferingen. Så jeg havde fat i Forbrugerombudsmanden….
Pokemon go er nu igen at finde på min telefon – og min datter er nu ret glad for at gå tur med barnevognen sammen med mig. (Jeg spiller også selv – når ingen ser det…)
I efterårsferien havde jeg en rimelig stor kvælerslange på skuldrene for at få lidt credit fra mine børn. Det virkede i lige præcis 0 sekunder… Og nej – ingen tog et billede. Eller det passer ikke – der var en mand, jeg ikke kender, der knipsede løs…
I sidste uge var det fuldmåne. Ikke helt i to nætter, men hhv. 100 og 99 %. Og det var åbenbart nok for mine børn. Den ene nat vågnede to af dem kl. 5, og næste nat var der to vågne kl. 4.45. Gaaab.
Heldigvis er skiftet til vintertid gået rimelig gnidningsfrit (indtil videre)
Og så er mindstemanden blevet ½ år. Tiden går stærkt, når man har det sjovt.
Åh der er så stille for tiden. På bloggen og i mit hoved… Status pt. er:
Jeg sover stadig alt for dårligt. Et par dage med ryddet kalender gav ikke mere energi, så nu er jeg ‘tilbage’ på fast program.
For nogle uger siden, var vi til babykoncert med Musikkens Børn, som er et tilbud fra Aarhus Symfoniorkester til alle børn i Aarhus født i 2018.
Der var både fløjte, violin, brass og cello. Så fin en oplevelse for både børn og voksne. Vi glæder os allerede til næste år.
I tirsdags slog vi ring om vores skole. For at vise lokalt sammenhold og protestere mod besparelser. Det var en rigtig fed oplevelse.
Ugen før var min mand og datter inde og demonstrere foran rådhuset. Vi prøver at lære hende lidt om ‘brok’ 🤣 eller demokrati…
Hun kom i både tv og avisen, så hun var stolt!
Jyllands Posten fredag d. 14. september 2018.
BTW koster Jyllandsposten 43! kroner i løssalg….
Aarhus byråd indgik budgetforlig i går aftes. Langt de fleste besparelser på børneområdet er trukket tilbage. YES 💪🏻
Det der indlæg med de opskrifter, jeg mangler at prøve, er opdateret med lidt tekst, om dem jeg har været igennem. Jeg har desuden fundet flere gemte opskrifter, som havde gemt sig et andet sted…
Jeg går og ‘drømmer’ om at samle en flok veninder til min 35 års fødselsdag. Jeg kan bare ikke lige gennemskue, hvordan det hænger sammen med amning til den tid…
Men nu vil jeg amme min søn og efterlade ham hjemme med far, mens jeg vil til frisør 👌🏻
Ferien lakker mod enden, og jeg starter genoplivning af bloggen med en gang status pt.
I nat har jeg for første gang været ‘alene’ hjemme med alle tre børn. Jeg ‘frygtede’ mellemstebarnet, der plejer at sove med sin far. Han sov bare. Desværre fik ældstebarnet ondt i et øre, så hende var jeg vågen med i halvanden time. Gaaab.
Jeg havde drømt om grønt græs til barnedåben. Der er to uger til, så det bliver vist i mine drømme.
Jeg mangler også lige at finde min talje, for at kunne se lidt smart ud til den barnedåb. Det bliver nok også i mine drømme… Lille suk.
Her i slutningen af ferien gjorde Facebook mig opmærksom på, at de 130 følgere af bloggens Facebook side savnede at høre fra mig… Ahhh? Mon ikke I også bare har nydt ferien?
Mine tanker har forøvrigt ikke haft ferie. Jeg har oprettet en del kladder her på bloggen, men ikke ‘gidet’ skrive dem færdige til udgivelse. Det sker nok snart, nu hvor jeg igen får lidt ‘ro’ herhjemme.
Jeg har forøvrigt badet i havet TRE gange i år. Det minder om en form for rekord.
Antallet af is jeg har konsumeret er helt sikkert en rekord og burde indbringe mig en form for medalje. Vi (jeg) har simpelthen sprængt madbudgettet med indkøb af is. 😋
Den anden dag så jeg, at anlægsgartneren, der vedligeholder vores fællesarealer, gik rundt med en brandslukker i den ene hånd, da der skulle beskæres. Så er det her tørke altså seriøst.
Bålfadet min mand fik til Fars dag må også føle sig ret uønsket efterhånden…
Mine børn går på ferie på fredag. Det skræmmer mig lidt, men jeg glæder mig også enormt meget. Vi skal bl.a. nå nogle af tingene på denne liste.
Vi skal først have barnedåb til august, men når ferien er ovre, er det jo ‘lige om lidt’. Så invitationer skal ud og mad skal overvejes/bestilles.
Hjem-is har en funktion på deres hjemmeside, hvor man kan se, hvornår de kommer forbi. Den passer som vinden blæser… Totalt utilregnelig – og så må jeg altså købe mine is et andet sted. Jeg skulle jo nødig løbe tør.
Jeg/vi har dog “tjent” et gavekort til Hjem-is for at teste noget børnetandpasta. Så vi holder alligevel øje med, hvornår de kommer.
Jeg læser Alle vi børn i Bulderby for min datter. Jeg havde præcis den bog på bånd, da jeg var barn, og når jeg læser op, kan jeg høre, hvordan oplæseren lød. (Og jeg lyder helt forkert…)
Min datter er ret fornærmet over, at jeg ikke ville hænge flag op på hendes værelse i anledning af sidste skoledag i 0. klasse…
Vores kat æder altid sine mus udenfor. Gerne med os/børnene som publikum inde fra stuen. Den anden dag kom den alligevel ind med en død mus, der skulle kastes op i luften. Da det ikke lykkedes mig at smide katten ud i haven, måtte jeg feje både kat og mus ud i bryggerset med en kost.
Katten fik det forøvrigt skidt af den mus, og kastede op udover kadaveret midt på gulvmåtten. Behøver jeg sige, at jeg selvfølgelig var den eneste voksne, der var hjemme til at rydde op. Suk og adr!
Den anden dag fik jeg en fiskefilet fra fiskemanden. Dvs. jeg fik kun hul panering. Jeg forstår stadig ikke, hvordan fisken kunne forsvinde…
Vi var i sommerhus i weekenden – og jeg var i vandet for første gang i år. Og så fik jeg også årets første solskoldning….
Morgenen startede lidt over 7, da jeg fik et opkald fra en murer, der stod udenfor. Dem der havde bestilt ham, havde bare liiige glemt at informere os. Men så kom vi da i tøjet.