Tag-arkiv: Stilhed

Jeg træder vande…

Jeg træder vande… Passer på ikke at drukne. Så der er stille. Stille på bloggen. Og sikkert også andre steder.

Jeg sover for lidt. Og jeg sover for dårligt.

Jeg arbejder for lidt. Og jeg knokler mentalt for at arbejde mere.

Jeg har syge børn. Igen og igen. I dag var der banko med to af slagsen. Jeg overlever med hjælp fra familien.

Jeg tager det store læs herhjemme. Jeg øver mig i at bede om hjælp. Det hjælper at bede om hjælp – hvad enten det er blandt engle eller mennesker. Det siger min mor.

Og jeg oplever at hjælpen kommer. Vi går spændende og forhåbentligt afhjælpende ting i møde. Jeg håber, at det giver luft.

Luft til at have syge børn. Luft til at passe mit arbejde. Luft til kærligheden. Og måske lidt luft til bloggen.

Vi ses

Stilhed…

Ahhhh stilhed…

Sneen daler tyst, Manden er på drengetur, Lillepigen er hos mormor, Katten sover og jeg…

Stilhed, ro til at skrive opgave, ro til at være mig…

Men ak…

Jeg stirrer på skærmen, men fingrene skriver ingenting… I stedet er vasketøjet hængt op, en veninde med sommerfugle i maven er beroliget, og nu er både pc og dyne endt i sofaen…

Stille! Jeg kan høre min bog kalde. Den giver mig dårlig samvittighed over ikke at skrive opgave. Måske jeg skal give mig selv et frikvarter. En halv times Marie tid. Og så kan jeg få skrevet en masse på den opgave lidt senere…

Jeg er så sjældent alene. Jeg vil allerhelst læse, gå tur, rydde op (?!) og bare være…

Lukker pc’en i en halv time. Krydser fingre for at motivationen kommer tilbage. Og hvis ikke… Så vil jeg skrive den opgave på ren viljestyrke og chokolade!

image

Lignende indlæg: