Jeg træder vande… Passer på ikke at drukne. Så der er stille. Stille på bloggen. Og sikkert også andre steder.
Jeg sover for lidt. Og jeg sover for dårligt.
Jeg arbejder for lidt. Og jeg knokler mentalt for at arbejde mere.
Jeg har syge børn. Igen og igen. I dag var der banko med to af slagsen. Jeg overlever med hjælp fra familien.
Jeg tager det store læs herhjemme. Jeg øver mig i at bede om hjælp. Det hjælper at bede om hjælp – hvad enten det er blandt engle eller mennesker. Det siger min mor.
Og jeg oplever at hjælpen kommer. Vi går spændende og forhåbentligt afhjælpende ting i møde. Jeg håber, at det giver luft.
Luft til at have syge børn. Luft til at passe mit arbejde. Luft til kærligheden. Og måske lidt luft til bloggen.
Vi ses
