Tag-arkiv: Støvler

Mine ønsker 2017 #1

Om en måned er det min fødselsdag. Og relativt kort derefter følger julen. Så det er kun et spørgsmål om tid, før jeg bliver ‘overfaldet’ med bestillinger på mine ønsker.

Jeg skriver løbende mine ønsker ned henover året, men synes alligevel altid det er lidt svært. For at inspirere andre sjæle, får I her og i et par kommende indlæg lige et indblik i min ønskeseddel. Enkelte links er affiliate. De er markeret med *

Dette indlæg vil have fokus på mine “egoist”/forkælelses ønsker.

Jeg har allerede både en cluth og en taske fra det danske brand Rodtnes, men nu har jeg forelsket mig i en lille pung kun til kort og måske et par sedler. Den fås både i sort og rød. Den praktiske del af mig, skriger på sort, mens min indre (røde) diva skriger på den røde 🙂

Derudover har jeg jo fået mig en svaghed for Stine Goya kjoler. Nu har de lavet deres traditionelle modeller i et nyt flot mønster. Denne gang i sort med guld-blomster. Jeg er så forelsket i denne her i str. M.

Noget andet jeg aldrig går helt galt i byen med, er sko og støvler fra Ecco. Jeg ønsker mig en støvlet, der fås både i sort* og brun. Pt. er jeg mest forelsket i den brune model i str. 36.

Nu hvor jeg allerede har haft ondt i halsen af flere omgange dette efterår, ønsker jeg mig et nyt tørklæde. Det kunne meget vel være dette. (P.s. til eventuelle gavekøbere – jeg har en rabatkode på 15 % 🙂 )

Til sidst må jeg indrømme, at min strømpeskuffe, der en gang var fyldt med sorte strømper, efterhånden er blevet lidt grå og hullet at se på. Jeg er så træt af, at forsøge at samle gråsorte strømper i passende par, så jeg forsøger at ønske mig forskellige sorte strømper, men med lidt spræl. F.eks. prikker, diskret mønster eller lignende. Det kunne være noget a la det her*. Det skal være str. 36.

Ting til make-up skuffen er også altid godt. Jeg er blevet (små)forelsket i produkterne fra Nilens Jord, og udvider min samling hver gang der kommer en rabatkode i blogland. Pt. venter jeg på en pakke med denne mascara og denne concealer. Så det er som sådan ikke et ønske, for jeg har allerede forkælet mig selv 😉

Håber nogen af jer, blev lidt inspirerede. Næste gang kommer der mere praktiske ønsker, der er til køkkenet/spisebordet.

 

 

 

 

Shopping i Hamburg

Man kan (efter min mening) ikke besøge Hamburg uden at sætte lidt tid af til shopping. Så sådan blev det også denne gang 🙂 Faktisk viste et af bloggens førsteindlæg, netop et shoppefund fra Hamburg. (Se evt. her)

Denne gang bød indkøbene på:

  • Kinder julekalender til A og M&Ms julekalender til min mand… At de så stod nøjagtig magen til i både Netto og Bilka, det… Jeg fik dem heldigvis billigere.
  • Bling bling vanter!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Dyre sokker – kun fordi jeg havde glemt skiftesokker (ups)
  • To par sko – fordi jeg liiiiige manglede. Samme skobutik som sidste gang. Den er bare god.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • En bog om lort til E. Altså det er en flap-bog, så han er lige målgruppen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Batman bukser med glimmer til A (de skreg bare på mig).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Ting til julekalenderen – ja tak.
  • Nutella til min mand 🙂

I love shopping <3

Når pengene brænder i lommen, eller…

Kender I det med at pengene brænder i lommen. Altså at I bare har en ustyrlig lyst til at bruge penge…

Da vi var små og var på ferie hos vores bedsteforældre, fik vi ofte lidt lommepenge med af mine forældre. Jeg var den fornuftige storesøster, der brugte lidt og gemte resten til min sparegris. Til gengæld havde min søster nok den fornemmelse af at pengene brænder i lommen. Hun kunne bruge lang tid på at udvælge det rigtige slik eller legetøj, så hun lige præcis fik brugt ALLE pengene. Der var ingen grund til, at hun skulle have noget med retur.

Pt. har jeg det virkelig som om pengene brænder i min lomme. Eller dvs. på min konto, da jeg nærmest aldrig har kontanter længere… Jeg har egentlig altid været rimelig sparsommelig, men efter jeg fik arbejde osv., så steg mit forbrug og mit krav til kvalitet (naturligt nok?)

Nu er det et år siden, at jeg blev gravid – og dermed et år siden, at jeg ordentligt har kunne shoppe tøj! Og det kan jeg godt nok mærke på min shoppetrang. Jeg har da købt lidt graviditetstøj, men jeg bliver hurtigt nærig, når jeg ved, hvor relativt kort tid, jeg kan få glæde af det. Efterfølgende har jeg købt et par cardigans og byttet en julegave til et par lækre støvletter. Jeg må dog indrømme, at støvletterne endnu ikke er indviet, da de bare ikke passer med regn, sne og barnevogn. Hurra for barselslivet 🙂

Pengene brænder
Støvler fra Tamaris

Den sidste uge har det kriblet i mine fingre. Jeg har allerede shoppet børnetøj på udsalg og ny kjole til A til barnedåben. Men nu vil jeg have noget til MIG. Pt. er mit graviditetstøj for stort og mit almindelige tøj for småt… Så jeg føler, at jeg altid har den samme nederdel på – altså de dage jeg ikke har joggingbukser på… Måske jeg skal investere i nogle bukser 🙂

Jeg drømmer også om et tv-møbel, nyt sofabord, billeder til alrummet og plakater til min entre. Det seneste jeg har kigget på er plakater til entreen, men de skal nok have mandens accept først. Er lidt lun på disse:

Pengene brænder
Billede lånt fra fra www.Juniqe.com, plakater af Ingrid Beddoes

Bum bum… Uanset hvad er det lidt åndssvagt, for lige om lidt ophører min orlov med løn, og så skal jeg på dagpenge. Det har jeg godt nok sparet op til, men alligevel…

(Jeg er kommet til at “vinde” en Facebook auktion om et billede… Går spændt og venter på det. Håber det lever op til forventningerne – og manden kan lide det…)

Mine indkøb i 2015 – januar

En rigtig kvinde mangler altid noget i sit tøjskab 😉

Selvom jeg ikke har nogen særlig sans for mode. Og faktisk kan se mig ret irriteret på et bestemt modefænomen, så må jeg indrømme, at jeg køber en del tøj og sko. Nok også mere end jeg reelt har brug for. Et af mine personlige mål for 2015 var at skrue ned for impuls-shopping og op for overvejede indkøb. Et mål som jeg også skrev om her, og som Manden har nævnt flere gange siden… SUK 😉

Inspireret af flere andre bloggere, vil jeg prøve at give et overblik over mine indkøb hver måned, samt summere mine udgifter op.

image

Jeg startede med at kigge på natkjoler i juleferien. De blev bestilt i december, men først modtaget i januar, så jeg er lidt i tvivl, om de tæller med. I hvert fald blev det til to natkjoler og en nattrøje . (læs evt. her) De blev købt for julegavepenge, så de indgår ikke i regnskabet. I alt kostede de 970 kr.

I januar røg jeg på udsalg efter en sort, tynd uldcardigan. Det er et must-have i min garderobe (læs evt. her), og den anden var blevet krympet i vask. Jeg fandt en cardigan fra Månestjerne. Den var sat ned fra 2.000 kr til 1.000 kr.

Derudover konstaterede jeg, at jeg manglede strik-sokker til at stikke i gummistøvlerne og til at sove med. De blev bestilt ved min mor, og hun leverede et par tykke sokker til gummistøvlerne, og nogle lækre tynde sokker til at sove med.  Og hun strikkede gratis og med kærlighed. Perfekt 🙂

Så månedens tøjshopping løb op i 1.000 kr for min cardigan.

Det hører måske ikke til her, men pga. mit eksem har jeg i denne måned også shoppet en ny mascara fra MaxFactor samt en mandel-olie fra Weleda. Prisen var 120 kr for mascara og 159 kr for mandel-olie, mener jeg.

image

I næste måned drømmer jeg om sorte ankelstøvler. Indtil videre har jeg kun kigget meget lidt, da jeg faktisk har været bange for, at et besøg på januar-udsalg kunne have betydet en masse impuls-shopping. Derudover står der et par bukser på min shoppingliste i februar. Pt. har jeg kun et par bukser, der passer og er pæne nok til at gå på arbejde i. Det er faktisk ikke en gang bukser, men mine skønne leopard-leggings. Hvis jeg shopper bukser/leggings online, kan det jo være, at der ryger lidt mere i kurven – er helt syg efter forårsfarver – men jeg vil prøve at begrænse det.

Lignende indlæg:

 

 

Om at være lidt forkælet… #1

Åhhh jeg elsker at få gaver – især når det lige er det, jeg ønskede mig 😉

I går var det min fødselsdag, og jeg var lidt forkælet. Manden og Lillepigen var blevet hjulpet godt på vej, og gav mig de lækreste brune støvler fra Ecco. De virker til at være robuste til en tur på legepladsen, men samtidig er de så tilpas fine, at de efter min mening godt kan gå til et par leggings eller en kjole.

image

Mine forældre var også forbi til hygge og tapas. De forkælede mig med en flot pung fra DKNY. Den glæder jeg mig til at få taget i brug. Derudover fik jeg en cardigan og en stor flot julestjerne.

image

Så jeg følte mig meget forkælet med nogle lækre ting. Jeg er faktisk helt vildt begejstret for støvler og pung 🙂 Hurra for mig, hurra for min fødselsdag og ikke mindst hurra for de søde folk, der gav mig gode gaver 🙂