Tag-arkiv: Strømper

Hvad december har lært mig indtil nu…

I dag havde vi pludseligt åbnet 1/3 af alle lågerne i julekalenderen, så I får lige en kort status på min læring indtil nu:

  • En 2 årig kan på ingen måde administrere hverken en papir- eller chokoladejulekalender.
  • Værre er det nærmest med en pakkekalender, hvor han ikke får en gave hver dag.
  • Hvor glad børn kan blive for nye strømper i pakkekalender – wee…
  • Julegaver kan med fordel købes på nettet… (same procedure as last year – and same procedure as every year…)
  • Vores kalenderlys ‘faldt’ sammen og på ca. 5 min kom vi fra d. 6. december til d. 10. december. Godt vi ikke behøver tænde det i morgen.
  • Det er seriøst svært at få taget billeder i dagslys, så derfor er dette indlæg fulgt af lidt kage fra sidste weekend.
  • Jeg blev sat til vægs, da min datter spurgte, hvorfor vi fejrer advent… Ved I det? Jeg kan afsløre, at det faktisk ‘bare’ er en nedtælling til jul (Jesus fødsel) Og at lysene symboliserer noget med en ledestjerne.
  • Det er virkelig svært at fortælle en 6 årig, at det tøj hun har givet en i gave ikke rigtigt passer – hverken i størrelse eller stil.
  • At norsk julekalender er ganske udemærket, selvom synkroniseringen kunne være bedre. Den 2 årige spørger dog efter julemanden ca. hvert 3. minut. Perfekt at julemanden nu er forsvundet for anden dag i træk… (Gad godt at se Tinkas Juleeventyr, men det er midt i puttetid herhjemme)
  • Og så passer den generelle decembertravlhed og graviditetstræthed ikke super fedt med håndbold indtil kl 22 ish.
  • Nå ja, så har jeg også lært, at hvis man spiser morgenmad på Cabinn i Ørestad kl 6.30 en torsdag morgen, så skal man forvente at være den eneste kvinde…
  • Og at det faktisk lykkedes mig at holde et oplæg på Vejforum torsdag, hvor jeg glemte at tælle antallet af tilhørere. Ved virkelig ikke, om jeg skal grine og græde – det er ‘aldrig’ sket før… 🙈

Mine indkøb i 2015 – januar

En rigtig kvinde mangler altid noget i sit tøjskab 😉

Selvom jeg ikke har nogen særlig sans for mode. Og faktisk kan se mig ret irriteret på et bestemt modefænomen, så må jeg indrømme, at jeg køber en del tøj og sko. Nok også mere end jeg reelt har brug for. Et af mine personlige mål for 2015 var at skrue ned for impuls-shopping og op for overvejede indkøb. Et mål som jeg også skrev om her, og som Manden har nævnt flere gange siden… SUK 😉

Inspireret af flere andre bloggere, vil jeg prøve at give et overblik over mine indkøb hver måned, samt summere mine udgifter op.

image

Jeg startede med at kigge på natkjoler i juleferien. De blev bestilt i december, men først modtaget i januar, så jeg er lidt i tvivl, om de tæller med. I hvert fald blev det til to natkjoler og en nattrøje . (læs evt. her) De blev købt for julegavepenge, så de indgår ikke i regnskabet. I alt kostede de 970 kr.

I januar røg jeg på udsalg efter en sort, tynd uldcardigan. Det er et must-have i min garderobe (læs evt. her), og den anden var blevet krympet i vask. Jeg fandt en cardigan fra Månestjerne. Den var sat ned fra 2.000 kr til 1.000 kr.

Derudover konstaterede jeg, at jeg manglede strik-sokker til at stikke i gummistøvlerne og til at sove med. De blev bestilt ved min mor, og hun leverede et par tykke sokker til gummistøvlerne, og nogle lækre tynde sokker til at sove med.  Og hun strikkede gratis og med kærlighed. Perfekt 🙂

Så månedens tøjshopping løb op i 1.000 kr for min cardigan.

Det hører måske ikke til her, men pga. mit eksem har jeg i denne måned også shoppet en ny mascara fra MaxFactor samt en mandel-olie fra Weleda. Prisen var 120 kr for mascara og 159 kr for mandel-olie, mener jeg.

image

I næste måned drømmer jeg om sorte ankelstøvler. Indtil videre har jeg kun kigget meget lidt, da jeg faktisk har været bange for, at et besøg på januar-udsalg kunne have betydet en masse impuls-shopping. Derudover står der et par bukser på min shoppingliste i februar. Pt. har jeg kun et par bukser, der passer og er pæne nok til at gå på arbejde i. Det er faktisk ikke en gang bukser, men mine skønne leopard-leggings. Hvis jeg shopper bukser/leggings online, kan det jo være, at der ryger lidt mere i kurven – er helt syg efter forårsfarver – men jeg vil prøve at begrænse det.

Lignende indlæg: