Tag-arkiv: Sukker

En uge mere i februar – altså uden sukker… (eller noget)

Tsk tsk tsk…

Dette indlæg skulle egentlig have været udgivet søndag, men jeg glemte (fortrængte?) det. Sidste uge gik nemlig ikke særlig godt, og da jeg nåede til søndag smed jeg håndklædet i ringen og accepterede, at jeg ikke har mere viljestyrke, lyst eller engagement i projekt nej tak til sukker… Så… Ja… Hmm…

image

Min dagbog skal I dog ikke snydes for.

Mandag: En rigtig øv dag. Jeg havde mest lyst til at give op på det hele, og sagde til Manden at jeg ville spise en stor pose slik og droppe min træning. Jeg droppede træningen, og gav efter for sukkertrangen med to vaffelrør og en chokoladekiks. Argh. Men jeg husker på, at med den modløshed jeg havde, så kunne det faktisk have været værre.

Tirsdag: Spiste et stort stykke kage i dag. Overvejede at tage et halvt stykke, men gik all in… Og skæbnen ville, at jeg fem minutter senere fik et akut anfald af diarré… Har tænkt over, at jeg de sidste 4-5 dage ikke har taget mit olie shot om morgenen, og ærlig talt har jeg haft en ustyrlig sukkertrang – måske der er en sammenhæng?

I forbindelse med behandling af min eksem har jeg fået ordineret daglige gåture, så jeg kan blive “groundet” og få noget Marie tid. Derfor er træning med Bikini Body Mommy sat på standby, da jeg ikke synes, at jeg kan finde tid til begge dele.

Onsdag: Der var lige endnu et jubilæum på kontoret. I dag spiste jeg chips – så overholdt jeg da sukkerreglerne. Fik også mit olieshot i morges, og har faktisk ikke haft sukkertrang. Hmm mon der virkelig er en sammenhæng.

Her til aften gik jeg min gåtur, så tjek ved frisk luft og bevægelse.

Torsdag: Fik risengrød til aften, så jeg tillod mig selv ½ tsk sukker. Om aftenen hyggede jeg med sukkerfri snacks (og arbejde). Jeg var alene hjemme med Lillepigen, men gik en omvej, da jeg hentede hende hos en ven. Så en lille gåtur blev det til.

Fredag: Cheat day. Vel egentlig først om aftenen, når vi skulle til min fars fødselsdag, men til et sent eftermiddagsmøde hoppede jeg i nogle lækre bidder bestående af nødder og rosiner overtrukket med lækker mørk chokolade. Om aftenen fik jeg lækker dessert med kage og is.

For at få gået bare en lille smule, blev jeg sat af ca. 500 m fra mine forældres hus – så kunne jeg gå det sidste stykke.

Lørdag: Endnu en cheat day. Jeg drak en sodavand og spiste kage om eftermiddagen. Det regnede, så gåtur blev der ikke noget af.

Søndag: Jeg spiste både tre stykker slik og en muffin… Og gav op på hele projektet. Al lyst var forsvundet. Gåtur blev det dog til.

Lignende indlæg:

Februar uden sukker – 1. uge

Hvor længe kan man leve uden sukker, når huset er præget af sygdom…

Denne uge har været knap så god. Jeg er faldet i og har spist kage. Træning har været en by i Rusland, så det er på en måde gået lidt i stå. Jeg siger til mig selv, at jeg har arbejdet indvendig med at skabe balance og “reparere”, så jeg kan blive min eksem kvit. Det kan vidst blive til et helt indlæg for sig selv, så ikke mere om det.

Herunder ugens rapport. (Er det bare mig, eller lød det lidt frækt? 😉 )

image

Mandag; Først var der jubilæum (35 år!!!) med lækker kransekage. Jeg så kun på den. Der var også kage i kantinen, som jeg sprang over… Om eftermiddagen deltog jeg i et møde, hvor der blev serveret lækker brownie. Jeg havde fået hovedpine, så det var meget fristende, men jeg sagde nej tak. At jeg ikke spiser sukker, er virkelig blevet bemærket. Tre kolleger har uafhængigt af hinanden mindet mig om, at det jo er februar nu – så jeg vel gerne må få kage… Jeg er virkelig en freak for tiden 😉

Træning – åh suk… Sprang det over. Var mor for min syge datter, og da hun først sov kl. 21, hoppede jeg også direkte i seng. Måske ikke så smart, når der er fit-test i morgen, men velkommen til mit liv…

Tirsdag: Ondt i maven og lidt kvalme – ikke gode odds for hverken spisning eller træning. Har på den ene side ikke lyst til mad, og på den anden side enormt stor lyst til chokolade… Springer over. Og træning og fit-test bliver det heller ikke til i dag. Har dog taget mine mål. Vægten siger minus ½ kg mere, mens målene svinger lidt.

Onsdag: Ingen sukkertrang og ingen fristelser, men heller ingen energi til træning.

Torsdag: Total gentagelse af onsdag…

Fredag: Så gik det galt. Dagen stod i eksemets tegn – mere om det en anden dag. Så da der fredag eftermiddag blev serveret store lækre stykker brownie til et møde, slog jeg til. Jeg besluttede mig for, at det var ok at trøstespise, og hvis jeg skulle klø øjnene ud på mig selv, ville det være rart, at jeg havde set mit sidste måltid. Jeg valgte aktivt, at jeg skulle nyde hver en bid, så det gjorde jeg. Ingen dårlig samvittighed der.  Træning blev det heller ikke til i dag.

Lørdag: Jeg er vågnet op helt mørbanket. Det er cheat day, da vi skal fejre min søsters fødselsdag. Hun havde lavet lækker mad og en brownie uden raffineret sukker. Den smagte jeg selvfølgelig, men det var også det. Træning – nope, men jeg fik da gået en tur.

Søndag: Tja… Da vi nåede eftermiddagen var jeg lækkersulten, så Lillepigen og jeg lavede en skål frugtsalat med mørk chokolade. Mums. Til aften fik vi pandekager, og jeg gav mig selv lov til at få én pandekage med ½ tsk sukker og hytteost. Træning – næææ.

image

Mon jeg får sat gang i træningen igen i næste uge?

Lignende indlæg:

Hvad med sukker i februar…

Januar blev et farvel til sukker, men hvad med februar?

Hmm hvad skal jeg stille op med februar? Det gik så fint med at reducere mit sukkerindtag i januar, at det næsten vil være synd at smide det væk.

Ved at føre dagbog her på bloggen, fik jeg virkelig overblik over, hvor mange søde fristelser jeg møder på mit arbejde! Og dem skal jeg ikke 100 % tilbage til. Det er helt sikkert. Spørgsmålet er bare, hvordan jeg vil se på februar. Skal der fjernes andet end sukker? Er det også chips/fedt/hvidt brød? Nej – jeg fortsætter.

image

Reglerne er enkle og forløber fra d. 1. februar til 28. februar:

  • Slik, kage, is og sodavand er no go
  • DOG vil jeg have lov at bage én portion fastelavnsboller og nyde den (jeg skal selvfølgelig nok dele)
  • Mørk chokolade er ok i begrænsede mængder
  • Der er indlagt cheat-dage i stort set alle weekender:
    • Den dag min søster holder fødselsdag (7. februar)
    • Den dag jeg skal tøsehygge med en flok veninder fra uni-tiden (14. februar)
    • Den dag min far holder fødselsdag (20. februar)
    • Den dag vi skal mødes med to hold gode venner (21. februar)

Hmm der er godt nok mange cheat-days og forbehold… Men hva’… Det er vel bedre end ingenting.

Jeg fortsætter også med min simple hjemmetræning med BikiniBodyMommy. Målet er selvfølgelig at træne seks dage om ugen, som programmet siger, men jeg ser det ikke, som det ultimative mål. Der er sygdom, travlhed osv., som kan gøre det svært – og så er tre dage også en større succes end 0 dage 🙂

image

Lignende indlæg:

 

Den tredje uge uden sukker!

You got mail. Subject: Kage kl. 14 i afdelingens køkken…

I denne uge har jeg virkelig indset, hvor mange fristelser jeg egentlig udsættes for på mit arbejde. Ét er vores super lækre kantine, hvor det er let at spise for meget. Noget helt andet er alt det fødselsdagskage, jubilæumsslik, møde-forplejning og afskedskage, jeg siger nej til for tiden. Ærlig talt er min sukkertrang væk. Jeg får ikke umotiveret lyst til sukker længere, men når jeg sidder foran en lækker kage, eller kan høre, hvordan min sidemand knækker chokolade, så savler jeg lidt og retter ryggen…

Hermed et tilbageblik på ugens sukkertrang, fristelser og træning.

Mandag: Oh no… Lillepigen er syg, så i nat har jeg været vågen mindst en gang hver time, samt oppe kl. 5, hvor hun mente, at det var tid til morgenmad. Når jeg er træt med træt på, så skriiiger min krop på sukker. Og i dag var en virkelig hård dag, da der var jubilæum nærmest ud for min plads, me slik, chips, chokolade osv… Og om eftermiddagen var der fødselsdagskage. Selvfølgelig en chokoladekage, hvilket er noget nær min yndlings. Suk, men jeg holdt ud. Da jeg kom hjem, spiste jeg to Marie-kiks, for at dulme træthedens råb på sukker.

I dag var der FIT-test i BikiniBodyMommy. På dag 1 tog vi en test, som så blev gentaget her på dag 15. Der var tydelige forbedringer, så det var skønt. I 6 ud af 8 øvelser forøgede jeg antallet af gentagelser på 50 sekunder.  Vægten siger, at jeg har tabt ca. ½ kg. Og helt ærligt er det fint, for jeg har ikke ændret min kost så meget, andet end fjernet slik og kage. Der blev også taget mål. Enten har jeg målt taljen på to forskellige måder, eller også har jeg forøget min talje med 4 cm – det virker ikke helt logisk, så jeg tror på det første. Ellers var målene det samme, bortset fra 2 cm mindre på begge arme. Det er fint 🙂

Tirsdag: Dagen er ikke startet helt godt. Lillepigen fik trylledrik (Nesquick), og da hun mente, at der var for meget i glasset, fik jeg en stor tår. Hun forærede mig også to små chokoladeknapper, som jeg skulle spise – og det gjorde jeg så. I eftermiddags fik vi æbleskiver. Jeg spiste en enkelt uden noget til – det var ingen fornøjelse, så jeg springer over næste gang.

Ny uge = nyt træningsprogram. Intensiteten blev lige sat op i dag. Puha det var hårdt, men også skønt. Jeg bliver ikke længere så øm, hvilket jeg betragter som positivt.

Lillepigens rester.
Lillepigens rester.

Onsdag: 12 timers tur til København. Et møde med chokolade som jeg pænt takkede nej til, men jeg spiste en halv croissant, da min morgenmad fra kl. 6 og banan fra kl. 9 var helt forbrændt, og frokosten først ville blive serveret kl. 12.30… Om eftermiddagen var der chokolade. Der var faktisk mørk chokolade, som jeg jo har tilladt mig selv, men endnu ikke spist. Jeg kunne dufte det, men sprang over.

Træning sprang jeg også over. Lillepigen havde brug for mig, da jeg kom hjem (læs her). Det er bare virkeligeheden.

Torsdag: Ingen sukkertrang. Der var kage på arbejde, men jeg var slet ikke fristet – måske fordi det var en banankage, og det spiser jeg ikke.

Var mega træt, men fik gennemført træning 🙂

Fredag: Endnu en dag med lææææækker brownie på kontoret. (Man kan virkelig bestille nogle lækre kager i vores kantine). En kollega fra en anden afdeling havde sidste dag, og da vi har snakket en del gennem årene, var jeg inviteret med. Jeg spiste selvfølgelig ikke kage.

Træning klarede jeg lige mens Manden hentede Lillepigen i børnehave. 18 min tog dagens program – og så var jeg klar til sommerhus. Her holder jeg fri fra træning lørdag, men er meget spændt på, hvordan det går med at hygge uden sukker.

Lørdag: En hel dag med sommerhushygge uden slik – kan man det? Ja det gik meget godt. Jeg lavede nogle ristede kikærter, men fik ikke spist så mange af dem. Inden min middagslur overvejede jeg et kort øjeblik at åbne den mørke chokolade, jeg havde med som back-up. Lidt af medlidenhed da jeg ikke følte mig helt på toppen. Da jeg vågnede fra lur, blev mit hoved langsomt fyldt med snot og smagsløgene blev svækkede… Lillepigen fik diarré, så der var ingen mening i at finde usunde ting frem.

Træning var som sagt bevidst aflyst.

Søndag: Åhhh nej. jeg vågnede op med snot og ondt i halsen. Så absolut ingen lyst til søde sager. Drak to kop te til morgenmad, og jeg som aldrig drikker te…

Træning blev aflyst pga. helbredet. Håber bare, at jeg er frisk igen mandag.

Ristede kikærter (opskrifter kommer på bloggen senere)
Ristede kikærter (opskrifter kommer på bloggen senere)

Om en uge er januar gået, og jeg er igang med at overveje, om mit sukkerstop skal fortsætte i en eller anden form. Hvis I har gode idéer til en model, så skriv endelig i kommentarfeltet… 🙂 Måske skal det fortsætte som nu, måske skal weekenden være cheat-day(s), eller?

Lignende indlæg:

 

Endnu en uge uden (så meget) sukker…

Endnu en uge er gået, og sukkertrangen viser sig kun i glimt.

Jeg har jo sat mig for at trappe ned på sukkeret i januar (læs her), og hermed en statusrapport fra den anden uge. Siden jeg startede min sukkernedtrapning, har jeg også hver dag trænet efter videoer fra BikiniBodyMommy. Status på det forløb har jeg medtaget i min dagbog.

Mandag: OH MY GOD! I dag var det så tæt på at gå galt. Vi sagde farvel til en kollega, som havde en stor hjemmebagt brownie med. Det er tæt på at være min yndlindskage – og ærligt talt kunne jeg dufte den hele tiden, mens vi sad og “sagde farvel”. Jeg var simpelthen så tæt på at tage et stykke eller bare en krumme. Tror der var 1 % tilbage af min viljestyrke, da vi endelig gik hver til sit, Helt ærligt, så overvejede jeg at tage et stykke, og holde det hemmeligt. Men så slog det mig, at jeg jo godt kunne have en kollega, der kom forbi bloggen. Pis.

Udover det har der ingen sukkertrang været.

Briana havde lovet, at uge 2 ville blive hårdede – og det fik hun godt nok ret i. Nye øvelser som levede op til dagens titel: Strenght! Frygter hvad Cardio så byder på i morgen.

Tirsdag: Dagen gik uden den store sukkertrang, men efter en gang rugbrød til aftensmad og en virkelig krævende datter, så ramte den mig. Det gik dog over i løbet af ½ times tid.

Træning i dag var hårdt. Der var nogle hårde øvelser imellem. F.eks. denne: Stil dig på et ben. Buk dig ned og rør gulvet med hænderne. Ret dig op og hop – stadig stående på et ben. Gentag i 1 min. 30 sek pause og gentag 1 min på det andet ben. AV mine baller, som i forvejen var ømme fra i går. Og så fortalte Briana, at dem der ikke var igang med at ændre deres kost (færre kulhydrater (ingen?) og flere proteiner), godt kunne komme i gang. Hun påstod at 80 % af en transformation eller vægttab skyldes kosten. Og hun har jo nok ret, men så er det ikke nok, at jeg skærer sukker væk… Manden sagde heldigvis “små skridt” og husk ikke at gøre mere, end der er overskud til.

Onsdag: Op kl. 4.30… Træthed kalder på min søde tand. Især da jeg stod på banegården kl. 15.30 og ventede på mit tog mod Jylland. Var hele 7-eleven igennem, men endte med at trøste min mave med en cheeseburger fra McD. Ikke sukker, men stadig usundt.

BikiniBodyMommy holder fri hver søndag, men jeg har flyttet ugens fridag til i dag. Er simpelthen for træt. Var først hjemme kl. 19, og der ramte jeg sofaen med en rugbrødsmad….

Torsdag: Ingen sukkertrang – dejligt! Og jeg gennemførte onsdagens træning uden alt for store problemer. Kroppen havde godt af hviledagen i går, så den var helt klar. Desværre fik jeg drukket alt for lidt vand.

Fredag: Ingen sukkertrang. Og efter en lidt hektisk dag på jobbet, var det skønt med en gang hård cardio. OK – sukkertrangen kom, da jeg ramte sofaen… Men stod imod – var også for doven til at rejse mig og hente noget usundt…

Lørdag: I dag var cheat day, da vi skulle til min søster kandidat -og-25-års-fødselsdag-fest. Jeg holdt den gående hele dagen uden slik, men om aftenen drak jeg 4 (5?) glas vin og spiste en muffin + et stykke chokolade.

Min træning blev gennemført – desværre uden det store engangement. Min datter var sløj, og det påvirkede min tid og mit energiniveau.

Søndag: Min krop SKRIGER på slik, chokolade, kage, is, sodavand – anything med sukker. Sikkert fordi jeg fik alkohol i går, men helt sikkert også fordi Lillepigen er syg, hvilket betyder afbrudt nattesøvn og at det meste energi går med at yde omsorg for hende. Indtil videre har jeg klaret mig med hjemmebagt franskbrød med pålægschokolade. Dagens træning er skippet. Min energi skal jeg bruge på min familie.

image

Lignende indlæg:

 

En uge på afvænning…

Sukker er mit drug, og denne uge har jeg været på afvænning…

Som jeg offentliggjorde i søndags (læs her), så stod januar ikke decideret på slankekur, men i første omgang på sukkernedtrapning. Hermed vil jeg gøre lidt status for en uge, der faktisk er gået over al forventning.

Mandag: Dagen gik stort set uden at jeg tænkte på at synde. Der var dog læææker kransekage til nytårskur, men jeg gik hurtigt forbi det.

image

Tirsdag: Hele eftermiddagen tænkte jeg på slik, kage og chokolade. Jeg diskuterede længe med mig selv, om tyrkisk peber var med i mit farvel. Kl. 14 var der kage i afdelingen. Det var heldigivis ikke en Marie-kage, så jeg sprang rimelig let over.

Onsdag: Dagen er gået overraskende godt. Måske har jeg slet ikke haft tid til at tænke på sukker? Har nemlig heller ikke nået at tænke på mellemmåltider, så har kun fået morgenmad, frokost og aftensmad…

Torsdag: Igen er dagen gået over alt forventning, men da jeg nåede aftenen, hvor den stod på hjemmearbejde, var jeg godt nok tæt på at åbne en plade mørk chokolade. Og det var jo tilladt ifølge mine egne regler. Men jeg gjorde det ikke.

Fredag: Cheat day! Vi fejrede, at min søster blev færdig som kiropraktor. Sukkermæssigt gik det ok. Jeg spiste et stykke sukkerfri kransekage, 2-3 stk mørk chokolade, 2-3 chokoladeknapper og et lille glas champagne. Til gengæld gav jeg den gas til frokost og fik både nachos og caféburger.

Lørdag: Åååhh weekend er ofte de værste dage. Jeg går hjemme hele dagen, og hvis jeg “keder” mig lidt, er det nem at putte noget i munden. Lillepigen ville have æbleskiver, men kom heldigvis fra det. Jeg var ellers igang med store overvejelser om, hvorvidt jeg kunne spise en uden sukker… Lørdag aften var et mareridt. Jeg var alene hjemme, og min krop skreg på chokolade, men jeg holdt igen.

image

Søndag: Indtil videre er dagen gået fint. Jeg gør mig dog lidt tanker om et heldagsmøde i ugen der kommer, hvor der sikkert serveres kage – og hvor jeg helt sikkert trænger til det… Nu er det så lige gået op for mig, at jeg har spist pålægschokolade. Det har jeg slet ikke overvejet, om det er en del af mit farvel. Hmm – men det er mørkt, så mon ikke det er ok 😉

Det var den første uge!

Skal jeg evaluere lidt, er jeg mest imponeret over, at jeg ikke har fået hovedpine. Det “plejer” jeg altid at få, så det er meget positivt. Jeg har heller ikke følt mig så sulten om formiddagen, men det har jeg kodet sammen med mit olieshot om morgenen. (Læs evt. her)

Derudover kan jeg prale med, at jeg hele ugen har trænet med BikiniBodyMommy. Ikke at det er det vildeste træning, men lidt er bestemt bedre end ingenting. Det er et 90 dages program, men så længe tror jeg ikke, at jeg holder ud. Lad os nu se. Dag 1 var en fit-test, og den gentages på dag 15 – så det vil jeg være med til!

Lignende indlæg:

Endnu et farvel…

Efter en dejlig december er jeg blevet afhængig… Sukker er mit narkotikum…

Så nu er det farvel til sukker. (Er pt. igang med at udrydde de sidste hjemmelavede Bountykugler fra julen…)

NU står den på nedtrapning. Fokus er ikke på vægttab (endnu), men i højere grad på at blive fri for den voldsomme sukkertrang.

Goodbye sukker! Hurra for at der står noget mørk chokolade...
Goodbye sukker! Hurra for at der står noget mørk chokolade…

Reglerne er enkle og forløber fra d. 5. januar til 31. januar:

  • Slik, kage, is og sodavand er no go
  • Mørk chokolade er ok i begrænsede mængder
  • Der er indlagt tre cheat-dage:
    • Den dag min søster bliver kandidat (9. januar)
    • Den dag min søster holder kandidatfest (17. januar)
    • Den dag min niece holder 6 års fødselsdag (31. januar)

Hvis (når) jeg falder i, skal jeg dele det med jer her på bloggen – og så må jeg stå på mål for jeres drillerier.

Jeg har lyst til at tilføje en masse om hvidt brød, chips, fedt osv. Men jeg starter lige med fokus på sukker 🙂

Oplever I også sukkerafhængighed? Og har I gode tricks til at slippe af med det? (Andet end en kold tyrker…)

 

Lignende indlæg: