Tag-arkiv: Sund September

Det er blevet tid… #2

Så blev det også tid til andet indlæg i mit tilbageblik på 2016 på bloggen. Læs første del her.

Juli bød på sommerferie for hele familien, hvilket jeg selvfølgelig skrev lidt om. Jeg havde en ‘vanvittig’ normal putning af A, som jeg valgte at dele med jer andre, og så tilbragte jeg (igen) en dag på Børnemodtagelsen på Skejby Sygehus med E.

Så kom august og E startede i vuggestue, og jeg skulle retur på job. Jeg så tilbage på sommeren og delte As postkort med jer. Vi var også i Cirkus Summarum, som bød på sjov for både voksne og børn. Jeg fik tjekket, om jeg kunne komme til at se bedre ud, og indlæg nr. 500 (!) ramte bloggen.

September blev til sund september, og der blev dæleme talt nogle skridt. Min kat var en selvstændig (møg)kat, det ødelagde min nattesøvn, mens min datter spiste youghurt med en pind og kastede med guldkorn. Alt imens jeg tilbragte tirsdag aften med Luksusfælden og gjorde mig (store) tanker.

Der var lidt stille på bloggen i oktober, og jeg forklarede det med, at jeg trådte vande. Jeg tog dog de optimistiske briller på, og beskrev en super morgen i det lille hjem – næsten uden brug af ironi. Til sidst fandt jeg mine nøgler, som havde været væk meget længe.

I november så jeg tilbage på de første 12 måneder af Es liv. Jeg nørdede med mine kolleger i Hamburg og var på Havnegrillen i Hanstholm. Jeg præsterede også at ‘falde ned’ fra en LEGO klods, så alle mine gode intentioner om motion blev sat på hold.

Her i december har der godt nok også været stille på bloggen, men jeg skrev dog om en tur med min store pige og flere af hendes guldkorn om bl.a. bacon. Og så har jeg pralet lidt med mit decemberheld.

Spændende hvad 2017 bringer. Både i mit liv og på bloggen. Nej tak til flere trafikuheld og ture til Skejby Sygehus. Ja tak til flere guldkorn og præmier 😝

Jeg ser tilbage på Sund September

Så er September ovre, og Sund September er overstået for mit vedkommende. Hermed får I en kort status:

  • Grønsager til alle tre hovedmåltider. Det var faktisk lidt svært. Især til frokost i weekenden – og til flere aftensmåltider. Motivationen til at få lavet salat til aften, var størst i starten (før vi blev ramt af sygdom…)
  • Rugbrød til morgenmad på alle hverdage. Gennemført uden problemer.
  • Et gennemsnit på mindst 8.000 skridt om dagen set over en uge. Det er gået over al forventning – hold op jeg går meget. På en hverdag ligger jeg ofte mellem 8.000 og 10.000 skridt. Gennemsnit for hele måneden er 11.503 skridt pr dag
  • En form for motion mindst to gange om ugen. Det var værre! Faktisk blev det alle uger kun til enten en løbetur eller en cykeltur til og fra arbejde.
  • Nej tak til slik, chips og kage i hverdagen – og også de fleste weekenddage. Det blev gennemført ret flot. Jeg havde booket to “fridage” ind, hvor jeg den ene fik en is og den anden gik lidt amok i kage og chokolade og flødeboller. Derudover har jeg ikke en gang spist mørk chokolade.
  • Mindst 8 glas vand pr. dag. Intet problem – det gjorde jeg åbenbart allerede i forvejen.
  • Vitaminpiller hver dag. Gennemført 90 % af dagene.

Hvad har jeg så opnået?

  • Mere energi – også selvom vi har været ramt af sygdom.
  • Mindre sukkertrang, selvom der stadig er en sukkerlyst, så er det ikke en trang eller afhængighed.
  • Vægttab på ca 1 kg
  • Og så har jeg mega meget savnet min pålægschokolade til morgenmad. Jeg er åbenbart den eneste, for da pakken var tom, var der ingen andre i familien, der fandt en ny frem.

Ugen der gik #18

I ugen der gik har jeg b.la.:

  • For første gang siden endt orlov arbejdet 37 timer – altså på mit betalte job. Bloggen har også været lidt stille…
  • Lavet perler med A. Hun lavede mig – høøøj og slank (#notsomuch). Jeg lavede en panda.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Fået fodbad! Dvs. haft fødderne i sæbevand pga. betændelse ved en storetånegl 😳
  • Kørt den anden storetå over med min kontorstol – som jeg sad på… Og ja jeg havde smidt skoene under skrivebordet. Noget vi gør på kontoret i Jylland, men åbenbart ikke i KBH…
  • Smidt min julestjerne ud. Den var stadig delvist rød, men…

image

  • Haft min film debut for 13.000 potentielle seere på vores intranet. Den dag den kørte på storskærm i kantinen så jeg utrolig meget ned i bordet.
  • Fået klippet min hæk! Tak til svigerfar og kæreste. De tog endda haveaffaldet med, da de kørte.
  • Mødt en ‘løve’ der luftede hund.

image

  • Været i Odense Zoo med min søster og svoger. Tak for skønt septembervejr! Der var nu stadig ret koldt hos pingvinerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Fået chokolade i gave – øv med Sund September.

image

I Sund September dag 5-11, har jeg bl.a.:

  • Ikke spist af ovenstående gave – eller kage og hindbærfromage i kantinen. Eller slik og chokolade på kontoret. Eller kage og chokolade herhjemme… Fredag og søndag holdt hårdt på sukkerfronten. Lørdag i zoo fik jeg is.
  • Gået i gennemsnit 10.757 skridt pr. dag. Én dag var under målsætningen på de 8.000 skridt.
  • Drukket masser af vand, men er stoppet med at tælle.
  • Kun dyrket motion en gang på trods af ambitionen om to.
  • Spist både pizza og snasket burger.

 

Ugen der gik #17 og status på Sund September

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været til ørelæge med A. Det blev så mit eneste “kig” på Aarhus Festuge i år. #kedeligtype
  • Leget “Sonofon godaften” på jobbet. Hurra for videomøder når kollegerne sidder i Vejle og KBH.

image

  • Været til foredraget: “Sådan holder du dig ung og smuk – med mindst mulig indsats”. Og desværre følt mig lidt snydt over indholdet… 🙁
  • Heldigvis har de en skøn udsigt fra 15. sal – selv på toilettet.

image

  • Lært lidt om, hvornår A lærer at høre efter – og konstateret, at man ikke spiser ret meget yoghurt med en pind.
  • Været på skolevejsbesigtigelse og nydt en skøn solstråle.

image

  • Haft ondt i mit håndled. Overbelastning? Don’t know, men knap så praktisk med 10 kg ikke-gående barn…
  • Haft TO vågne børn søndag ‘morgen’ kl 5.20….
  • Startet Sund September med nogle kloge ord fra Mærsk Mc-Kinney Møller.

image

Status på Sund September. På dag 1-4 har jeg bl.a.:

  • Overlevet TRE jubilæer på mit arbejde med dertilhørende servering af chokolade, slik, chips, sodavand og vin. Heldigvis også frugt, nødder og dansk vand.
  • Konstateret at jeg uden problemer drikker 9-10 glas vand dagligt.
  • Gået ml. 7.500 og 21.000 skridt pr. dag.
  • Løbet én gang.
  • Haft en overkommelig sukkertrang.

image