Tag-arkiv: Syg

Vinterferien der ikke (kun) var god ved os…

Puha vi er ikke sluppet helt billigt gennem vinterferien. Som jeg skrev i sidste uge blev begge børn syge. Onsdag fik jeg dem dog alligevel pakket i bilen, så vi kunne trille mod mine forældres sommerhus, som vi havde lånt. Det var med dyner på bagsædet og min datter i nattøj.

Torsdag skulle vi have haft overnattende gæster, men da helbredet stadig var mest til sofa, dyne og Ramasjang for min datter, blev det udskudt til et en-dags besøg om fredagen.

Selvom vi ikke var på toppen, nød vi dagene i roligt tempo med brændeovn og udsigt over vandet.

Lørdag da vi drog hjem, var det dog de voksne, der ikke følte sig så friske. Og da min søn valgte en tidlig, men for kort, lur i bilen var han ikke i verdens bedste humør resten af dagen. Kombineret med en rask storesøster i drillehumør og matte forældre, gav det virkelig nogle konflikter.

Da jeg havde puttet min søn, måtte jeg kapitulere og gå i seng. Det betød, at jeg gik glip af MGP, men heldigvis hyggede mand og datter sig med det uden mig.

Natten var noget rod for mit vedkommende med alt for lidt søvn. Så jeg nåede faktisk at gå i seng igen søndag inden min syvsover datter stod op 10.30… Og da jeg stod op igen til middag, var min søn faldet i søvn på sofaen til noget OL. Så det blev virkelig en søndag i laveste gear, hvor jeg pakkede alle ambitionerne væk. Mit helbred skrantede mere og mere, og jeg endte med at gå tidligt i seng på to pamol.

Og ja det fortsatte mandag, hvor jeg SKULLE på job 🙈, men nok burde have gjort min feberramte mand selskab derhjemme. Nu hoster jeg bare, så lungerne er ved at ryge ud af munden på mig og blæren er på vej den anden vej… Må jeg snart få det bedre!

Det er simpelthen utroligt, så meget sygdom vi (og især mig) har været ramt af. Selvom jeg stadig drømmer lidt om noget ordentligt vinter med længere perioder med frost og sne, så må jeg nok erkende, at mit helbred glæder sig til forår…

P.S. Jeg forstår godt, hvis I er ved at brække jer over sygdomsindlæg, men de skriver ligesom nærmest sig selv… 😕

Graviditets-skriblerier #7 – fra foster til baby

Endnu en gang graviditetsskriblerier. De er fra lige før jul denne gang.


Det er snart jul. Jeg er syg (det har jeg blogget en del om) og rent graviditetsmæssigt er jeg nu 22+5.

Der er rigtig meget liv i maven. Og jeg tænker også, at det kan mærkes udefra, men det er så uregelmæssigt, at min mand ikke lige har haft held (tålmodighed?) til at fange det. Men det er selvfølgelig på alle tider af døgnet, og ikke længere kun, når jeg ligger ned, men også når jeg sidder og står. Gode tegn helt bestemt.

Den anden dag lå jeg i sygesengen og googlede lidt på graviditeten. Både medicinsk og juridisk er det nu ikke længere et foster, jeg bærer rundt på, men en baby. Dvs. et menneske! Skræmmende, men også en rar tanke. En lille babydreng uden et navn. Vi er ellers så småt begyndt at snakke navne herhjemme, men ikke noget seriøst endnu. Jeg overvejer dog at få oprettet en lille note på telefonen til relevante navne (set ud fra mit synspunkt 😉).

Noget andet jeg fik googlet mig frem til er, at når jeg sådan har været rimelig syg i flere dage med bl.a. feber, så kan det godt tage lidt længere tid at restituere pga. graviditeten. Babyen (ikke fosteret, som jeg først skrev 😉) har nemlig sørget for sig selv, så det er først nu, at min krop begynder at kunne samle kræfter til at blive frisk igen. Fair nok, men jeg håber ikke, at det varer alt for længe. I morgen har jeg juleferie alene med to børn 🙈

Så godnat her fra mor og baby i maven.

Det her glæder jeg mig til i juleferien

Jeg har været på arbejde 2,5 timer i dag. Og så er jeg kørt hjem i seng igen. Jeg fik set et par kolleger i øjnene. Aftalt nogle møder i det nye år og rykket en del arbejde dertil også. Så nu er mit autosvar sat til. Jeg er syg resten af dagen, og så er jeg officielt gået på juleferie!

Det jeg glæder mig til, er bl.a.:

  1. At blive rask!
  2. At slippe for at smøre fire madpakker hver dag.
  3. At slippe for at vække mine børn om morgenen.
  4. At slippe for at gentage denne plade ca. 20 gange HVER morgen: spis nu din mad….
  5. At sove middagslur!!!

Og så er der selvfølgelig noget med god mad, gaver, familie osv. Men det slår ikke ovenstående 🙈🙈🙈

Nu skal jeg sove (og blive rask)!

P.S. Nogle bloggere ‘lukker ned’ i julen. Det tvivler jeg på sker her på domænet. Jeg har simpelthen for meget på hjerte pt.

Det svære afbud…

Flybilletten er bestilt… Min præsentation er forberedt. Alt materialet er læst. Der er tale om kun et af fem årlige møder i bestyrelsen. Den professionelle bestyrelse, som jeg honoreres for at sidde i som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Det er sådan et møde, som det er ualmindeligt svært for mig at melde afbud til. Sådan et møde som jeg virkelig gerne vil deltage i.

Men jeg har meldt afbud.

Det var ikke let, men jeg kan mærke, at det var det rigtige.

Der er forskel på at tage på kontoret, hvor jeg kan køre hjem, når kræfterne er brugt. Og så på at tage 12 timer på farten. Jeg er gravid, og tager længere tid om at restituere (og skal passe på mig selv). Det er snart jul, hvor jeg gerne skal være rask. Og helst uden at få smittet alt for mange andre.

Nu ligger jeg i min seng. Jeg ærgrer mig, men jeg klapper også mig selv på skulderen for at træffe den rigtige beslutning. Pt. kunne jeg ikke en gang klare en dag på kontoret.

Flybilletten er ombooket til næste møde i marts. Mine kommentarer til en række af dagsordenspunkterne er sendt til sekretæren. Så nu skal jeg bare koncentrere mig om at blive rask.

Når febertågen raser…

Jeg er syg… Og har været det hele weekenden. Det er sådan en god måde at komme i julestemning og blive ‘klar’…

Når febertågen raser, har jeg lyst til at fralægge mig alle mine roller. Min rolle som mor, kone, blogbestyrer, datter, søster, veninde og for den sags skyld ingeniør.

Fredag kom forkølelsen snigende, og lørdag tog den for alvor fat. Jeg var mest i min seng, men jeg præsterede dog at få startet vaskemaskinen tre gange og opvaskemaskinen to gange inden jeg hen mod aften kapitulerede til feberen. Den feber der gjorde natten til et mareridt, og søndag til en dag jeg helst vil glemme. Sådan en dag hvor jeg ingen steder kunne være, så jeg blev i min seng. Hvor jeg tvang mig selv til at drikke og spise med jævne mellemrum. Hvor jeg end ikke kunne overskue at læse i mine elskede bøger.  Hvor jeg ‘legede’ med børnene fra sengen,  og hvor jeg nok sov lur fem gange.

Natten til mandag forsvandt feberen, så nu tror jeg, at jeg overlever. Dagen startede så allerede omkring halv fire, hvor min trætte og forkølede krop åbenbart ikke havde brug for mere søvn. Nu ligger jeg så i min seng med en træt krop og stoppet næse. Jeg er i bedring, men ikke lige på benene endnu… Det kommer!

Jeg har været slået hjem…

Sidste uge kom og sidste uge gik. Med første skoledag, som jeg nok skylder en slags update på.

Og med møder og konferencer i både nord og syd. Og DHL-stafet. Og F E B E R….

DHL blev gennemført med nød og næppe i en tid som lå lige under de 35 min, jeg endte med at sætte som mål. Forstuvet fod og manglende træning… Allerede dagen efter begyndte min hals at snøre sig sammen, og selvom jeg gik tidligt i seng, stod den på Pamol til morgenmad fredag. Jeg fik gennemført et møde, og klaret resten af dagens u-udsættelige opgaver fra sengen.

Lørdag bød på feber, lure og meget ondt i halsen. Søndag var den der slags rigtig trælse sygedag, hvor hele kroppen er træt, men man ikke kan sove, og derfor keder sig.

Datteren fortrak og legede stort med sine veninder fra lørdag kl 10, til vi bad hende komme hjem søndag kl 16. Så det var nemt. Mindstemanden var snottet, og brugte hele weekenden i nattøj, hvor han vekslede mellem at putte under min dyne eller lege et eller andet sted i huset.

I dag stod jeg op og tog på job. Halsen er ru og kræfterne let reducerede. Om lidt sover det barn, jeg er ansvarlig for at putte i aften, og så skal jeg se sæsonpremieren på Rita med min dyne i sofaen.

I morgen er jeg tilbage. 👍🏻

Tak fra min plads i solen

Det er søndag. Det er solskin. Jeg sidder i solen. Jeg tænker. Jeg vil gerne sige tak!

Tak fordi det er solskin.

Tak til E der efter en omgang feber og flere nætter (og dage) med dårlig søvn, endelig tager en ordentlig lur.

Tak til min syge mand, fordi han passede en syg og ulykkelig E, da jeg var tager på tur med A i går.

Tak til DR for (igen) at holde et flot åbent hus arrangement. Jeg fik imponeret to 5-årige piger (helt gratis).

Tak til ‘naboen’ for at servere aftensmad for min datter i går. Tak fordi der også var pandekager til os.

Tak til en anden ‘nabo’ for at låne mig lasagneplader, da jeg manglede midt i madlavningen.

Tak til min søster for at tage med til børnebanko, da jeg måtte blive hjemme ved drengene pga. sygdom

Tak til mine børn for at sove til næsten halv otte i morges.

Tak fordi det igen er tid til at vaske flyverdragter for at pakke dem væk.

Tak til jer der læser med, og tak (igen) fordi det er solskin.

Billedet øverst er min udsigt i dette minut.

 

 

Lidt om blogpause, diarré og en skøn lørdag

Sikke tiden går. Jeg suser rundt, og det går altså udover bloggen. Jeg har heldigvis besluttet mig for, at der gider jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Så status er, at jeg ‘skylder’ et ugen der gik indlæg, de mest læste indlæg i august, en status på Sund September og sikkert en anmeldelse af en Goodiebox og måske et iværksætterindlæg. Så det må vi have set på – på et tidspunkt.

Lige nu ligger jeg ved siden af en sovende E og lytter til tørretumbleren. Han plejer at vågne efter relativt kort tid, så jeg bliver liggende og hviler. I dag er det ekstra tiltrængt, da E var vågen 1,5 time i nat og igen kl 5. I morges vækkede jeg dog min mand og sendte ham ud med barnevognen, mens jeg sov en time mere.

Ellers har jeg haft travlt på job og E har været småsyg siden torsdag, hvilket bare er en super kombi. Heldigvis har vi gode bedsteforældre. Og jeg var også selv ramt af diarré mandag, hvor jeg meget belejligt var til kundemøde i Aabenraa. Så har man langt hjem!

Lørdag havde jeg desuden en super hyggelig dag i selskab med en flok skønne damer. To af dem insisterede på, at dagen skulle have et selvstændigt indlæg på bloggen – så det har I også tilgode.

Af andre nævneværdige ting har jeg fundet en gåvogn frem til E. Så nu suser han rundt, og kalder højlydt når han skal vendes. Han har også fremvist en del temperament, når jeg har taget ham væk fra gåvognen… Håber ikke det skal udvikle sig.

Nå dagens program er ikke ovre, så jeg må videre. Hyg jer derude.

Ugen der gik #9

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • På en måde haft min sidste uge på barsel… Nu er ferien startet, og når den slutter 1. august, så starter Lillebror i vuggestue.
  • Haft besøg af et søvnmonster og sygdom, og derfor tilbragt en dag på sygehuset med Lillebror.

image

  • Haft besøg af Mandens familie fra Canada. Det endte med, at hans to fætre og koner kom til kaffe og kage fredag kl 11.30, og så kom hans mor, moster og onkel til et lignende arrangement kl 15. Det havde været en dårlig nat, så A fik lige tre timer i børnehave fredag formiddag, før hun gik på sommerferie.
  • Løbet 5 km uden pause! Min løbeudfordring gik jo kun til 30 min, og jer skulle altså bruge 31,5 min. Tog første km i pace 5:46 og de øvrige i pace 6:20-6:30, så det er ok. Har nået 14 km denne uge.

image

  • Genset Bubbers badekar med A. Det er da lidt sjovt, at Bubber nu laver Sommer Summarum på Ramasjang, når han i min barndom sad i badekarret og Snurre Snups Søndagsklub.
  • Gået meget tidlig morgentur med barnevognen efter en rædselsnat.

image

  • Brugt første dag på en masse lure. På trods af, at jeg nærmest ikke havde sovet om natten (pga syg Lillebror), var jeg den, der fik mindst lur. A brugte formiddagen med dyne og iPad henholdsvis udenfor i klapvognen og indenfor i en papkasse. Om eftermiddagen sov hun 2,5 timer, før jeg vækkede hende.

image

  • Været så kagesulten, at jeg måtte ud i regnen, for kagen stod i bilen. Forøvrigt rester var en familie-komsammen, som Lillebror og jeg ikke kom med til pga sygdom…

Så gik der en dag på sygehuset…

Nå… Historien om søvnmonsteret har udviklet sig. Og dagen i dag har jeg brugt med lillebror på sygehuset (igen).

Ham lillebror er åbenbart en sej lille gut, der ikke ser så syg ud, som han er… En lægeundersøgelse, et prik i fingeren og et overraskende højt infektionstal senere var vi på vej mod børnemodtagelsen.

En times venten, 10 min lur, sygeplejerske-undersøgelse, 5 min lur, blodprøver, 10 min lur og så lægeundersøgelse = maks presset lillebror, der var bundskyldelig og hverken ville spise eller drikke. To timer og en lur senere så verden lysere ud. En halv bolle, en halv figenstang og et glas vand senere kom dommen: virus eller en bestemt bakterie i halsen…

En podning og slimsugning senere blev vi sendt hjem med penicillin. Om penicillin er nødvendigt får vi først svar på mandag, så indtil videre giver vi det for en sikkerheds skyld.

Træt, sulten og dehydreret – ja det var både lillebror og jeg efter en lang dag. Nu vil jeg sove (så længe det varer). Godnat.