Tag-arkiv: Syg

Status pt #27

Ny uge – ny begyndelse… Status pt. er:

  • Jeg har været syg! Med mandeinfluenza… Lørdag var jeg faktisk i tvivl, om jeg ville overleve til jeg blev 35…
  • Jeg overvejede en del, om hvad det ville betyde, hvis jeg aflyste min fødselsdag. Ville jeg så fortsat være 34?
  • Søndag vågnede jeg op, og var feberfri – og fyldte derfor 35 år. Tillykke til mig.
  • Og ja jeg fik gode gaver. Og kage. Og hygge.

  • Min mand havde købt gave til mig to gange… For første gang havde han købt en Actifry, som jeg selv købte til Black Friday. Ups. Anden gang afveg han fra ønskesedlen, for ligesom at være sikker 🙂
  • Jeg havde været syg i under to døgn, da mine børn legede far-mor-børn, og jeg kunne konstatere, at moderen var død…. Ja, så var jeg ligesom afskrevet.
  • At købe ler, gran og kalenderlys 1. søndag i advent er åbenbart for sent… Min mor var på noget af en jagt. Men det lykkedes! Producenten af kalenderlys, havde bare sparet lidt rigeligt på stearinen – så d. 24. og til dels også d. 23. er dækket af ler…
  • Generelt kom vi lidt skævt fra start med juleforberedelserne pga. den sygdom, så det skal der rettes op på i løbet af ugen – ligesom der liiiige skal planlægges et par fødselsdage i anledning af, at én fylder 7 år.

Sygeplejerske-heltinden og mor-udmattethed

Vi har været til lægen her til morgen. Min ældste søn og jeg. Han er ikke fan af læger, så aftalen var, at det var hans LEGO Bedstefar, der skulle til lægen. Efter en halv times ventetid kom vi til. Jeg talte og forklarede, og der blev lyttet på min søns mave. Da vi kom retur til venteværelset, blev jeg gjort opmærksom på fejlen. Lægen havde ikke tilset LEGOmanden. Hele verden var ved at styrte i grus, så som en træt mor greb jeg nærmeste strå. Sygeplejersken sad i skranken, og da jeg spurgte om, hun havde et minut, reddede hun hele vores dag. Hun tog sig tid. Vi kom ind i hendes klinikrum. LEGOmanden blev tilset. Min søn fik lov at vælge et plaster i hendes store udvalg, og vi kunne glade tage hjem. Sådan en heltinde er værd at glædes over.

Nu ligger jeg på sofaen og flader ud. Mindstemanden er puttet i barnevognen og min sidemakker spiser (mange!) chokoladekiks og drikker saftevand – Doctors order… Jeg er temmelig flad. Mor energien er brugt op.

Det startede i torsdags, hvor min træningsmakker var i usædvanligt dårligt humør. Da vi kom hjem, fandt jeg ud af hvorfor. Han var skidt med snot, hoste og øjenbetændelse, så han hang på mig resten af dagen (og de følgende dage). Allerede næste morgen kastede hans storebror op og fik diarré. Så var vi igang. Fredag, lørdag, søndag og mandag havde vi to syge drenge. Børn der krævede opmærksomhed og energi – ligesom deres raske storesøster. Tirsdag var mindstemanden rask, men storebrors diarré fortsatte.

Efter at have skiftet 37 lortebleer på fem dage, og ryddet op efter fem gange opkast (mest min mand), var jeg lige ved at græde, da vi tirsdag aften fik besked om, at skolen er lukket torsdag pga. at varmen er lukket. Jeg.kan.ikke.mere…

Men det skal selvfølgelig nok gå. Det gør det altid. Men jeg trænger til at være ‘alene’. Trænger til ikke at servicere og underholde hele tiden. Men når nu mor er den foretrukne, når man er syg, så stiller mor selvfølgelig op.  Det bliver nok ikke bedre af, at jeg sover for lidt, har ondt af at bære på børn og min kæbe virkelig driller. Må få bestilt tid ved en kiropraktor! Og sovet. Og nå ja – så får jeg ikke trænet eller gået ture – som er så godt. Istedet spiser jeg chokolade og kage og pebernødder…

Kryds lige fingre for, at vi snart er raske alle mand. Lægen gav det i hvert fald et par dage mere…

Vinterferien der ikke (kun) var god ved os…

Puha vi er ikke sluppet helt billigt gennem vinterferien. Som jeg skrev i sidste uge blev begge børn syge. Onsdag fik jeg dem dog alligevel pakket i bilen, så vi kunne trille mod mine forældres sommerhus, som vi havde lånt. Det var med dyner på bagsædet og min datter i nattøj.

Torsdag skulle vi have haft overnattende gæster, men da helbredet stadig var mest til sofa, dyne og Ramasjang for min datter, blev det udskudt til et en-dags besøg om fredagen.

Selvom vi ikke var på toppen, nød vi dagene i roligt tempo med brændeovn og udsigt over vandet.

Lørdag da vi drog hjem, var det dog de voksne, der ikke følte sig så friske. Og da min søn valgte en tidlig, men for kort, lur i bilen var han ikke i verdens bedste humør resten af dagen. Kombineret med en rask storesøster i drillehumør og matte forældre, gav det virkelig nogle konflikter.

Da jeg havde puttet min søn, måtte jeg kapitulere og gå i seng. Det betød, at jeg gik glip af MGP, men heldigvis hyggede mand og datter sig med det uden mig.

Natten var noget rod for mit vedkommende med alt for lidt søvn. Så jeg nåede faktisk at gå i seng igen søndag inden min syvsover datter stod op 10.30… Og da jeg stod op igen til middag, var min søn faldet i søvn på sofaen til noget OL. Så det blev virkelig en søndag i laveste gear, hvor jeg pakkede alle ambitionerne væk. Mit helbred skrantede mere og mere, og jeg endte med at gå tidligt i seng på to pamol.

Og ja det fortsatte mandag, hvor jeg SKULLE på job 🙈, men nok burde have gjort min feberramte mand selskab derhjemme. Nu hoster jeg bare, så lungerne er ved at ryge ud af munden på mig og blæren er på vej den anden vej… Må jeg snart få det bedre!

Det er simpelthen utroligt, så meget sygdom vi (og især mig) har været ramt af. Selvom jeg stadig drømmer lidt om noget ordentligt vinter med længere perioder med frost og sne, så må jeg nok erkende, at mit helbred glæder sig til forår…

P.S. Jeg forstår godt, hvis I er ved at brække jer over sygdomsindlæg, men de skriver ligesom nærmest sig selv… 😕

Graviditets-skriblerier #7 – fra foster til baby

Endnu en gang graviditetsskriblerier. De er fra lige før jul denne gang.


Det er snart jul. Jeg er syg (det har jeg blogget en del om) og rent graviditetsmæssigt er jeg nu 22+5.

Der er rigtig meget liv i maven. Og jeg tænker også, at det kan mærkes udefra, men det er så uregelmæssigt, at min mand ikke lige har haft held (tålmodighed?) til at fange det. Men det er selvfølgelig på alle tider af døgnet, og ikke længere kun, når jeg ligger ned, men også når jeg sidder og står. Gode tegn helt bestemt.

Den anden dag lå jeg i sygesengen og googlede lidt på graviditeten. Både medicinsk og juridisk er det nu ikke længere et foster, jeg bærer rundt på, men en baby. Dvs. et menneske! Skræmmende, men også en rar tanke. En lille babydreng uden et navn. Vi er ellers så småt begyndt at snakke navne herhjemme, men ikke noget seriøst endnu. Jeg overvejer dog at få oprettet en lille note på telefonen til relevante navne (set ud fra mit synspunkt 😉).

Noget andet jeg fik googlet mig frem til er, at når jeg sådan har været rimelig syg i flere dage med bl.a. feber, så kan det godt tage lidt længere tid at restituere pga. graviditeten. Babyen (ikke fosteret, som jeg først skrev 😉) har nemlig sørget for sig selv, så det er først nu, at min krop begynder at kunne samle kræfter til at blive frisk igen. Fair nok, men jeg håber ikke, at det varer alt for længe. I morgen har jeg juleferie alene med to børn 🙈

Så godnat her fra mor og baby i maven.

Det her glæder jeg mig til i juleferien

Jeg har været på arbejde 2,5 timer i dag. Og så er jeg kørt hjem i seng igen. Jeg fik set et par kolleger i øjnene. Aftalt nogle møder i det nye år og rykket en del arbejde dertil også. Så nu er mit autosvar sat til. Jeg er syg resten af dagen, og så er jeg officielt gået på juleferie!

Det jeg glæder mig til, er bl.a.:

  1. At blive rask!
  2. At slippe for at smøre fire madpakker hver dag.
  3. At slippe for at vække mine børn om morgenen.
  4. At slippe for at gentage denne plade ca. 20 gange HVER morgen: spis nu din mad….
  5. At sove middagslur!!!

Og så er der selvfølgelig noget med god mad, gaver, familie osv. Men det slår ikke ovenstående 🙈🙈🙈

Nu skal jeg sove (og blive rask)!

P.S. Nogle bloggere ‘lukker ned’ i julen. Det tvivler jeg på sker her på domænet. Jeg har simpelthen for meget på hjerte pt.

Det svære afbud…

Flybilletten er bestilt… Min præsentation er forberedt. Alt materialet er læst. Der er tale om kun et af fem årlige møder i bestyrelsen. Den professionelle bestyrelse, som jeg honoreres for at sidde i som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Det er sådan et møde, som det er ualmindeligt svært for mig at melde afbud til. Sådan et møde som jeg virkelig gerne vil deltage i.

Men jeg har meldt afbud.

Det var ikke let, men jeg kan mærke, at det var det rigtige.

Der er forskel på at tage på kontoret, hvor jeg kan køre hjem, når kræfterne er brugt. Og så på at tage 12 timer på farten. Jeg er gravid, og tager længere tid om at restituere (og skal passe på mig selv). Det er snart jul, hvor jeg gerne skal være rask. Og helst uden at få smittet alt for mange andre.

Nu ligger jeg i min seng. Jeg ærgrer mig, men jeg klapper også mig selv på skulderen for at træffe den rigtige beslutning. Pt. kunne jeg ikke en gang klare en dag på kontoret.

Flybilletten er ombooket til næste møde i marts. Mine kommentarer til en række af dagsordenspunkterne er sendt til sekretæren. Så nu skal jeg bare koncentrere mig om at blive rask.

Når febertågen raser…

Jeg er syg… Og har været det hele weekenden. Det er sådan en god måde at komme i julestemning og blive ‘klar’…

Når febertågen raser, har jeg lyst til at fralægge mig alle mine roller. Min rolle som mor, kone, blogbestyrer, datter, søster, veninde og for den sags skyld ingeniør.

Fredag kom forkølelsen snigende, og lørdag tog den for alvor fat. Jeg var mest i min seng, men jeg præsterede dog at få startet vaskemaskinen tre gange og opvaskemaskinen to gange inden jeg hen mod aften kapitulerede til feberen. Den feber der gjorde natten til et mareridt, og søndag til en dag jeg helst vil glemme. Sådan en dag hvor jeg ingen steder kunne være, så jeg blev i min seng. Hvor jeg tvang mig selv til at drikke og spise med jævne mellemrum. Hvor jeg end ikke kunne overskue at læse i mine elskede bøger.  Hvor jeg ‘legede’ med børnene fra sengen,  og hvor jeg nok sov lur fem gange.

Natten til mandag forsvandt feberen, så nu tror jeg, at jeg overlever. Dagen startede så allerede omkring halv fire, hvor min trætte og forkølede krop åbenbart ikke havde brug for mere søvn. Nu ligger jeg så i min seng med en træt krop og stoppet næse. Jeg er i bedring, men ikke lige på benene endnu… Det kommer!

Jeg har været slået hjem…

Sidste uge kom og sidste uge gik. Med første skoledag, som jeg nok skylder en slags update på.

Og med møder og konferencer i både nord og syd. Og DHL-stafet. Og F E B E R….

DHL blev gennemført med nød og næppe i en tid som lå lige under de 35 min, jeg endte med at sætte som mål. Forstuvet fod og manglende træning… Allerede dagen efter begyndte min hals at snøre sig sammen, og selvom jeg gik tidligt i seng, stod den på Pamol til morgenmad fredag. Jeg fik gennemført et møde, og klaret resten af dagens u-udsættelige opgaver fra sengen.

Lørdag bød på feber, lure og meget ondt i halsen. Søndag var den der slags rigtig trælse sygedag, hvor hele kroppen er træt, men man ikke kan sove, og derfor keder sig.

Datteren fortrak og legede stort med sine veninder fra lørdag kl 10, til vi bad hende komme hjem søndag kl 16. Så det var nemt. Mindstemanden var snottet, og brugte hele weekenden i nattøj, hvor han vekslede mellem at putte under min dyne eller lege et eller andet sted i huset.

I dag stod jeg op og tog på job. Halsen er ru og kræfterne let reducerede. Om lidt sover det barn, jeg er ansvarlig for at putte i aften, og så skal jeg se sæsonpremieren på Rita med min dyne i sofaen.

I morgen er jeg tilbage. 👍🏻

Tak fra min plads i solen

Det er søndag. Det er solskin. Jeg sidder i solen. Jeg tænker. Jeg vil gerne sige tak!

Tak fordi det er solskin.

Tak til E der efter en omgang feber og flere nætter (og dage) med dårlig søvn, endelig tager en ordentlig lur.

Tak til min syge mand, fordi han passede en syg og ulykkelig E, da jeg var tager på tur med A i går.

Tak til DR for (igen) at holde et flot åbent hus arrangement. Jeg fik imponeret to 5-årige piger (helt gratis).

Tak til ‘naboen’ for at servere aftensmad for min datter i går. Tak fordi der også var pandekager til os.

Tak til en anden ‘nabo’ for at låne mig lasagneplader, da jeg manglede midt i madlavningen.

Tak til min søster for at tage med til børnebanko, da jeg måtte blive hjemme ved drengene pga. sygdom

Tak til mine børn for at sove til næsten halv otte i morges.

Tak fordi det igen er tid til at vaske flyverdragter for at pakke dem væk.

Tak til jer der læser med, og tak (igen) fordi det er solskin.

Billedet øverst er min udsigt i dette minut.

 

 

Lidt om blogpause, diarré og en skøn lørdag

Sikke tiden går. Jeg suser rundt, og det går altså udover bloggen. Jeg har heldigvis besluttet mig for, at der gider jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Så status er, at jeg ‘skylder’ et ugen der gik indlæg, de mest læste indlæg i august, en status på Sund September og sikkert en anmeldelse af en Goodiebox og måske et iværksætterindlæg. Så det må vi have set på – på et tidspunkt.

Lige nu ligger jeg ved siden af en sovende E og lytter til tørretumbleren. Han plejer at vågne efter relativt kort tid, så jeg bliver liggende og hviler. I dag er det ekstra tiltrængt, da E var vågen 1,5 time i nat og igen kl 5. I morges vækkede jeg dog min mand og sendte ham ud med barnevognen, mens jeg sov en time mere.

Ellers har jeg haft travlt på job og E har været småsyg siden torsdag, hvilket bare er en super kombi. Heldigvis har vi gode bedsteforældre. Og jeg var også selv ramt af diarré mandag, hvor jeg meget belejligt var til kundemøde i Aabenraa. Så har man langt hjem!

Lørdag havde jeg desuden en super hyggelig dag i selskab med en flok skønne damer. To af dem insisterede på, at dagen skulle have et selvstændigt indlæg på bloggen – så det har I også tilgode.

Af andre nævneværdige ting har jeg fundet en gåvogn frem til E. Så nu suser han rundt, og kalder højlydt når han skal vendes. Han har også fremvist en del temperament, når jeg har taget ham væk fra gåvognen… Håber ikke det skal udvikle sig.

Nå dagens program er ikke ovre, så jeg må videre. Hyg jer derude.