Tag-arkiv: sygemeldt

Graviditets-skriblerier #13: Natteroderi og en pinlig indrømmelse

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu 32+0. Vægten siger + 14,5 kg, og maven vokser fortsat. Flere har sagt til mig, at jeg ligner en, det har bagt færdig… Der begynder at komme lidt væske i kroppen, men jeg går da stadig med min vielsesring, så det er i små mængder indtil videre. Til gengæld er min kropsradiator skruet gevaldigt op. Jeg render rundt i bare arme og sveder. Det er måske ved at være tid til sandaler eller andet let fodtøj 😉

Havde jeg været ansat ved eksempelvis en kommune, så ville i dag have været min sidste dag før orlov. Det er jeg ikke, så jeg skal arbejde fire uger endnu. Tiden nærmer sig, og der begynder at blive fundet afløsere til mine arbejdsopgaver. Så bliver det ‘virkeligt’. Jeg kan godt arbejde fire uger mere, så længe jeg udnytter min deltidssygemelding, og får hvilet/sovet før jeg henter børn.

Det med hvile er stadig relevant – især efter nætter, hvor jeg har sovet dårligt/alt for lidt. Jeg har indtil nu helt været forskånet for, at skulle op og tisse om natten. Men sidste weekend da jeg endelig var faldet i søvn i en ‘behagelig’ sovestilling efter et par timer med diverse tankemylder,  drømte jeg, at jeg var på toilet. Og så kan I næsten selv regne resten ud… Natten blev ikke bedre af, at jeg så igen var vågen for at skifte sengetøj, og at jeg sov resten af natten med to juniordyner istedet for en voksendyne. Det har selvsagt givet lidt paranoia, og nu er jeg oppe at tisse hver nat… I nat var det heldigvis kun en gang, da jeg alligevel var inde hos min datter, men tidligere på ugen, var det hver gang jeg vågnede og hostede, så det blev nok til 5-6 toiletbesøg den nat.

Graviditets-skriblerier #11: Når man lytter til kroppen

10 uger til termin. 70 dage… Og det føles både som ufattelig lang tid og meget kort tid. Kan faktisk ikke helt visualisere det liv, som jeg skal til at have med en lille baby… Første milepæl er orlov og totalt slow down.

Ellers går det faktisk godt. Jeg lytter til min krop (!), og jeg går før hjem fra job hver dag. Jeg havde nok håbet, at det kunne nøjes med at være nogle dage, men jeg er simpelthen så træt. Når jeg får min lur eller som minimum et hvil, så fungerer hverdagen faktisk fint. Jeg har igen overskud, men forsøger virkelig at passe på mig selv og ikke tage for meget ind.  For jeg er meget træt! Sidste weekend sov jeg knap 10 timer to nætter i streg + jeg selvfølgelig fik middagslur både fredag, lørdag og søndag. Så ingen problemer med at sove her. Heller ikke om natten længere.

Jeg har ikke hørt mere fra sygehuset, så konklusionen er, at jeg ikke har sukkersyge. Yes!

Nu står den på en uges vinterferie for børnene og jeg. Jeg har virkelig forsøgt ikke at lave for mange planer. Vi skal bare tulle rundt og sove længe. Glæder mig!!!

Graviditets-skriblerier #10: Her tag et glas sukkervand

Så er der gået en uge mere, og status er nu 28+5, så det går da fremad.

For en uge siden fik jeg en deltidssygemelding, som skulle give mig lidt større overskud til at overskue hverdagen. Så lagde jeg mig syg dagen efter, og var først retur på job i går. Temmelig afkræftet og med to syge børn derhjemme. I dag var der kun et barn hjemme, og da jeg kom hjem temmelig sløj, var min mor så sød at blive lidt længere, så jeg lige kunne sove en time. I morgen håber jeg, at vi kommer af sted alle mand, og at jeg kan få lidt glæde af et alene-hvil om eftermiddagen, før der skal hentes børn osv. Det var jo ligesom tanken med min sygemelding…

I dag var også den længe frygtede dag, hvor jeg skulle til sukkerbelastning. Dvs. jeg måtte faste fra i går aftes kl 22. Jeg har aldrig været særlig god til at undvære min morgenmad, og som gravid er det ikke nemmere. At mindstemanden så valgte at være temmelig meget på tværs i morges, havde jeg ret svært ved at håndtere. Men vi kom af sted og jeg kom kun ganske lidt for sent.

Sukkerbelastningen foregik således, at vi var tre gravide, der på samme tid fik udleveret to glas. Et med sukkervand og et med postevand. Det havde vi så fem minutter til at drikke i den nævnte rækkefølge. Min første tanke var, at det der sukkervand da ikke smagte så slemt. Men det gik hurtigt over, for føj da hvor havde jeg det stramt med det. Kunne det ikke bare have været et shot? Glasset virkede pludseligt enormt stort og bundløst. Ned kom det, og så var næste step at slå to timer ihjel i venteværelset uden at gå rundt og uden at sove….

Jo længere tid der gik, jo mere svimmel og kvalm blev jeg. Ikke just nogen behagelig formiddag, og jeg tænker, at det for de fleste forhold er godt, at lade manden blive hjemme til lige denne ‘undersøgelse’. Jeg var i hvert fald ikke behageligt selskab… Efter to timer var der blodprøve, og så var jeg ‘fri’. Jeg kastede min madpakke i mavesækken, og drog så på arbejde. Svimmelheden slap mig dog aldrig helt, og kurven med chokolader nær min plads fik ingen besøg fra mig i dag.

Man får kun svar, hvis der er dårlige nyheder… Laboratoriesvarene ville foreligge i dag, men det er muligt, at der først er en fagkyndig, der har tid til at se på dem i morgen. Jeg har dog været på sundhed.dk for at snage, og umiddelbart ligger mit resultat inden for normalområdet. Er selvfølgelig ikke helt sikker på mine egne konklusioner, men jeg krydser fingre. I hvert fald håber jeg, at jeg aldrig skal have sådan en sukkerbelastning igen!!!

Farvel til en rædderlig uge

Og goddag til en (forhåbentlig) skøn uge!

For at summere op med en gang brok, har det virkelig været en rædderlig uge i det lille hjem!

Rædderlig er egentlig et ret fedt ord, som jeg bruger alt for sjældent. (Marie 80 år – mindst 😉)

Overskuddet har været i bund. Jeg har efter grådlabile samtaler med både min jordemoder, læge og leder fået en deltidssygemelding. Det er helt sikkert det rigtige, men stadig lidt et nederlag for mig.

Jeg nåede dog aldrig rigtigt at komme igang med at benytte min sygemelding, før først min søn og dernæst jeg selv lagde os syge. Og her søndag er status næsten det samme. Jeg er vist ved at være feberfri, men næsen løber, halsen kradser og kroppen er SÅ træt. Min søn har til gengæld fået feber igen, så… Måske den der gode uge først starter på tirsdag.

Generelt kan jeg ikke huske et år i mit voksenliv, hvor jeg har været så meget syg, som jeg har været i denne graviditet. Jeg er ramt af noget hver måned, og jeg kommer aldrig rigtigt over det. Suk.

Derudover har min mand været ramt af en nedtur hele ugen, så det har også trukket tænder ud herhjemme. Resultatet er blevet 2 x frysepizza, aflyst gymnastik, aflyst rengøring og i dag har jeg så aflyst en kaffeaftale.

Men jeg kan da også finde et par højdepunkter:

  • Alle jeres søde beskeder til mit ærlige indlæg om min sygemelding.
  • Caroline vandt (endelig) sin Grand Slam.
  • Det lykkedes os at få lavet vores yndlings wokret den anden dag, før forårsløgene døde i køleskabet. (Prøv den!)

 

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede: