Ja ja ja, jeg skal starte med at beklage, at vi nu skriver medio februar, før jeg får fortalt lidt om mine nytårsforsætter for 2020. Men bedre sent end aldrig, som man siger.
Mine forsætter består af et stort forsæt og to mindre forsætter. De to mindre går i bund og grund ud på, at jeg gerne vil læse mere skønlitteratur (og dermed bruge mindre tid med min telefon i sengen), og så vil jeg gerne være bedre til at være kritisk ifht. hvor ofte tøj skal vaskes. I første omgang mit eget tøj, og efterfølgende også børnenes tøj. Jeg er igang med begge dele. Små skridt, men det går i den rigtige retning 🙂
Mit store nytårsforsæt er at sænke serviceniveauet herhjemme! Både for børn og mand. Og nej det er faktisk ikke så nemt, som det lyder. Det handler i høj grad om, at jeg husker på at sige nej, sige fra og opfordre dem til selv at løse de opgaver, som de stiller mig.
For ofte er det nemmere at gøre tingene selv, men det lærer de jo ikke noget af… Og hver gang jeg, løser noget for dem, så kommer der jo bare en ny opgave.
Men men men nu skriver vi medio februar, og min datter på 8 år kan nu selv lave toast – og har flere gange tømt opvaskemaskinen. Min søn på 4 år kan nu selv spænde sikkerhedsselen i bilen, og i går konstaterede vi, at han efter at have prøvet nogle dage, selv kan åbne køleskabet – og derved selv kan finde et glas og fylde mælk i.
Det er ikke en ny månelanding vi har gang i, men børn der vokser og oplever succes i kraft af nyvunden selvstændighed. Og på sigt en mor, der får færre opgaver 😉
Og tro nu ikke, at de selv tager deres madkasser op af tasken, eller lægger det rene vasketøj i deres skabe. Eller overhovedet finder sig i at deres mor stiller krav til dem. Slet ikke. Men vi tager det stille og roligt – og jeg kan allerede mærke, at vi har rykket os lidt.