Tag-arkiv: tid

En status Fra coronaland

Fem uger gik der, fra at vores statsminister en onsdag aften lukkede landet ned, til vi igen kunne sende alle tre børn af sted i hhv. vuggestue, børnehave og skole.

Fem uger hvor min datter har savnet sin skole og sine venner. Fem uger hvor drengene har nydt at være hjemme. Og fem uger hvor jeg sammen med min mand har kæmpet med at passe både børn og arbejde.

I sidste uge vendte børnene tilbage til en ny hverdag, mens jeg fortsat arbejder hjemmefra. Nu uden afbrydelser og forhåbentlig uden aftenarbejde hver dag… Børnene er startet op med kortere dage end vanligt. Både for at give dem mulighed for at vænne sig til den nye situation, og for at lette presset lidt i institutionerne.

Hvad har fem ugers nedlukning så givet mig?

  • Fregner! Vejret har jo været fremragende. Det eneste vi mangler er lidt natteregn….
  • Påskemave… Jeg E L S K E R marcipanæg! Men ofte køber jeg kun ganske få, da de plejer at sætte sig på sidebenene. Men når man skal overleve 5 uger med sin familie samtidig med aftenarbejde, så skal der dæleme nogle marcipanæg til. Tak for timingen corona.
  • Hjemmekontor i sengen… Når man fylder sit hus ud med børneværelser, så er dobbeltsengen det eneste rolige sted, at gennemføre videomøder under en nedlukning. Heldigvis var langt de fleste møder uden video 😉
  • En undskyldning for at shoppe. Så længe man støtter lokale/små/danske erhvervsdrivende, så gør man jo en god gerning. Og når men samtidig opdager, at drengen der skal tilbringe hele dagen udendørs i børnehaven hverken har forårsjakke, softshell dragt eller kondisko i en passende størrelse, så må der jo shoppes. Ligesom jeg ‘manglede’ tøj. Og sko. Og datterens sko gik i stykker. Og der var tilbud på creme. Og der skulles købes fødselsdagsgaver. Og sendes påskechokolade til de savnede. Og sikkert noget mere.
  • Kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan godt være, at danskerne generelt har været tilbageholdende med at kontakte lægerne, men det er åbenbart ikke os. Vi har haft fat i lægen en gang pr. barn. To gange vagtlæge og en gange egen lægen med hhv. influenza/corona, klemt finger og forvredet knæ. Alle har det godt og ingen var behandlingskrævende.
  • Mangel på tid. Det er lidt et underligt punkt, for når alting er aflyst, så har vi jo faktisk uanede mængder af tid. Men ikke den tid, jeg bruger for mig selv. Tid til at fordybe mig. Tid til at læse. Tid til neglelak. Tid til at sortere mit tøj. Tid til MIG! Åh jeg glæder mig til en fridag helt alene. En gang ude i fremtiden…

Hvis der var flere timer i døgnet, ville jeg…

Åhhh der er så meget, jeg godt gad nå…

Hvis der var flere timer i døgnet, ville jeg:

  • Sove 8 timer hver nat
  • Arbejde 9 timer hver dag
  • Være en god mor, kone og husmor i (mindst) 4 timer hver dag (altså hele tiden, men fra 16-20)
  • Motionere ½ time hver dag
  • Få frisk luft ½ time hver dag (legepladsen, i haven eller måske en gåtur)
  • Læse en skønlitterær bog ½ time hver dag
  • Følge med i verden – dvs. se Nyhederne/TV-avisen ½ time hver dag
  • Være i blogland 1 time hver dag

HOV – det giver nøjagtig 24 timer… Hvorfor mon jeg ikke når det hele alligevel???

Hvad ville I lave, hvis der var flere timer i døgnet?

Man må tænke kreativt for at få tiden til at slå til...
Man må tænke kreativt for at få tiden til at slå til…

Om at få tid til at se sine veninder…

At være 100 % tilstede, mig-tid og dejligt selskab…

I en travl hverdag med arbejde, familie osv., står den dårlige samvittighed konstant på spring. Dårlig samvittighed over ikke se familien ofte nok – og dårlig samvittighed over de veninder, som jeg “aldrig” får set.

Herhjemme er weekenderne lidt hellige, og vi vil gerne være sammen alle tre – og helst ikke have alt for mange planer. Derfor har jeg fundet en ny måde at se nogle af mine veninder lidt længere væk.

Vi mødes simpelthen på en hverdagsaften ca. halvvejs. Vi finder en god restaurant, og så går snakken. I går mødtes jeg i Kolding med en veninde fra Sønderjylland, og tidligere har jeg mødtes i Hobro med en veninde fra Nordjylland. Så “slipper” jeg hjemmefra kl. 17 og kan så nå 2-3 timers venindehygge før turen går hjemad til sengetid.

Hit:

  • Jeg er 100 % nærværende, da ingen (læs Lillepigen) rykker i mig
  • Lækker mad
  • Godt selskab

Shit:

  • Dyrt/ikke så miljørigtigt med al den kørsel

I går var vi på Restaurant Flammen. Det var fint, men jeg glemte selvfølgelig at tage et billede, så I må nøjes med uret, der viser tiden der går…

Man må tænke kreativt for at få tiden til at slå til...
Man må tænke kreativt for at få tiden til at slå til…

 

Et rent hjem

Hygiejnisk, dovenskab eller bare ren luksus?

Lige så meget, som jeg hader, hader, hader at gøre rent, lige så meget elsker, elsker, elsker jeg at komme hjem til et rent hjem. Og i dag skete det endelig!

Efter tre uger uden fast hjælp til rengøringen, var det i dag, at vores nye rengøringskone startede. Ahh hvilken lettelse…

Ahhh badeværelset skinner...
Ahhh badeværelset skinner…

Nogen vil sige, at det er luksus – og det er det måske også. Men for mig er det en prioritering af min (vores) tid og mit humør. Jeg har få ødelagt en hel weekend af at tænke på, at jeg skal gøre rent – og måske får jeg det slet ikke gjort, fordi jeg liiige skal bage boller, arbejde eller noget andet ‘sjovere’.

Så for mig er det alle pengene værd – og jeg bliver glad helt ned i maven 🙂