Tag-arkiv: Tillykke

For et år siden…

For et år siden kom du. Du kom og fuldendte vores familie. Du var det barn, jeg ikke vidste, at jeg manglede. Den der fuldendte min børneflok.

Med perfekt timing valgte du at komme på en fridag, hvor dine søskende ikke var hjemme. (Fødselsberetning) Du kom. Du skreg. Og du indtog din plads i familien. Pladsen som både den nuttede og irriterende lillebror. Pladsen som min lille baby.

Men tiden går. Godt nok er du stadig den mindste, men der er ikke meget baby over dig, når du grinende spiser tomater stjålet fra min tallerken. Amning fravalgte du tidligere i april, så nu er du på sin vis ikke længere afhængig af mig. Befriende og skræmmende.

I dag skal du fejres! Selvom jeg ikke mener, at du ønsker dig noget, så er jeg sikker på, at du nok skal få gaver. Og hvis du ikke glæder dig, så kan jeg love for, at dine søskende gør!

Tillykke med fødselsdagen min skat.

2 år

I dag er det to år siden, at jeg steppede mit moderskab op til vol. 2.

Det er to år siden, at jeg fødte den kærligste lille dreng, som var faktisk var ret stor (4.630 g).

For to år siden fik jeg samtidigt den bedste storesøster i huset, som man kan tænke sig. Og den mest jaloux kat… (han er kommet over det).

I dag har jeg to skønne børn. Min ‘lille’ dreng er nu 2 år. Snakker som et vandfald og har sine meninger om det meste. Samtidig er han så gavmild med sin kærlighed, og så god til at sige undskyldning (selvom han hellere burde lade være med at slå).

Jeg elsker når hans små arme, lægger sig til rette om min hals. Det er kun overgået af, når han og hans søster krammer og kysser. ❤️

I dag er lover vejrudsigten, at det bliver mildt og blæsende med mulighed for lidt spredt regn. Det lyder fuldstændig som en dag med min søn. Tillykke skat. Jeg elsker dig.