Tag-arkiv: Træning

Status pt #26

Her kommer endnu et lille indlæg med stort og småt fra min hverdag pt. Desværre uden billeder…

  • Har i dag to sløje drenge hjemme. Den yngste med øjenbetændelse, hoste og snot. Den ældste med opkast.
  • Han har kastet op fire gange inden klokken 11 – på sig selv og vores gulve. Det harmonerer bare rigtig dårligt med, at vi har lukket for det varme vand ind til kl. 12…

Forestil dig et billede – måske af en brækspand… 🙂

  • Min kæbe er så spændt, at musklerne føles som knogler.
  • Min kiropraktorsøster har ordineret massage et par minutter to gange om dagen – og derudover smertestillende samt forbud mod tyggegummi og hård kost.
  • Massage et par minutter lyder simpelt. Men av av av – kan kun holde til et enkelt minut 🙈

Forestil dig et billede – måske af min kæbe…

  • I sidste uge tabte min datter sin første tand. Det var stort – både for mor og datter. Det skete tre måneder inde i 1. klasse – en klasse som tabte omkring 98 tænder tilsammen i 0…. Nu er hun endelig en del af fællesskabet.
  • Hun er vildt bange for, om tandfeen vil tage hendes tand… Aner ikke hvorfor. Men den har bl.a. været gemt i en bøtte i køleskabet.

Forestil dig et billede – måske af tandfeen… Eller af min datters hul i tandrækken.

  • Jeg har brugt en del krudt på at finde en fradragsberettiget rengøringshjælp. Det var som om, at de firmaer jeg ringede til, ikke svarede – og dem jeg skrev til, heller ikke svarede. Men pludselig var der ‘bid’, og jeg fik tre tilbud på to dage.
  • Nu har vores nye rengøringshjælp været her for første gang. Er du vimmer, hun er effektiv – håber virkelig niveauet holder. Så er det alle pengene værd!

Forestil dig et billede af vores rene hus – nåede simpelthen ikke at tage det, for ca. ½ time efter alle var kommet hjem, var der rodet igen.

  • Af uvisse årsager er jeg begyndt at få vildt mange spam mails til min Hotmail. Vel og mærke mails, som slipper forbi spam filteret. Jeg forstår det ikke. De hedder alle sammen det samme før @, men efter @ har de forskelligt navn, og det er derfor ikke muligt for mig at blokere dem. Nogen gode råd?
  • Jeg træner stadig 8 min om dagen. Nyt program hver uge – og i denne uge har jeg virkelig ondt i min r*v!

Status pt #25

Mandag igen… Og vi er trætte efter en hård weekend…

  • Weekenden bød på 3 års familie fødselsdag lørdag. Mega glad fødselar, der fik de sejeste gaver i kategorien fjernstyrede biler, skyder og dinosaur.
  • Jeg havde bagt brownies – mums. Men keg ved ikke, om jeg skal græde eller grine over alt det, der er tilovers. Jeg har jo ingen rygrad…
  • Jeg har besluttet, at i dag må jeg fråde løs. Men fra i morgen er der begrænsning på!

  • Søndag bød på en tur til LEGO House. Fedt sted – glæder mig til at komme igen med lidt større børn, så jeg kan lege mere selv 😉
  • I dag er jeg startet på en 4 ugers Challenge… 8 minutters træning om dagen. Det lyder SÅ meget nemmere, end det er.

  • Vi har fået tilbudt vuggestueplads på den ønskede dato og i den ønskede vuggestue. YES! Det holdt ellers lidt hårdt…
  • Men det betyder på en måde, at den her barsel får en ende… Kan ikke helt overskue, hvordan hverdagen kan fungere med jobs og tre børn…

For tre år siden og i dag…

For tre år siden, havde jeg fået tager vandet, og omkring på dette tidspunkt var der gang i veerne. Men selv igangsættelsen var startet dagen før. Det hele kulminerede med en baby omkring kl 19.  En ordentlig kærlighedsklump på 4.630 g og 56 cm. (Læs evt. mere her).

I dag tager jeg lige et hvil på dette tidspunkt. Det kan jeg jo godt, når jeg nu er på barsel (igen). Men det hele startede ligesom også i går. Først var der 3 års undersøgelse hos lægen, og senere halloween. Min kærlighedsdreng er nu blevet 15.700 g og 97 cm.

I morges valgte han målrettet, at pakke den største gave op først. Imens jeg stegte ca. 60 amerikanske pandekager, rendte han rundt i nye vinterstøvler og grillede og savede med hhv. ny grill og ny sav. Så gik turen til børnehaven,  hvor han delte pandekager ud til stor glæde for alle de små kammerater.

Bagefter nåede jeg lige en gang efterfødselstræning inden turen gik hjemad. Om lidt kommer fødselaren hjem med kage, som han selv har valgt ved bageren. Så skal vi hygge, inden det hele igen ‘kulminerer’ i aften med klassefest i storesøsters klasse.

Sådan kan der være så stor forskel på 1. november i 2015 og i 2018.

Hverdagen som den ser ud for tiden

Bloggen fylder ikke så meget i min hverdag for tiden. Vi er inde i en periode, hvor tiden forsvinder mellem fingrene på mig.

For det første er vi inde i en fase, hvor nogen søger utrolig meget tryghed og trøst i mælkebaren om natten. Og så bliver undertegnede bartender altså lidt træt. Jeg kommer i gennem dagene på mit gode humør og ind i mellem en lur. Men de 2-3 uger med alt for lidt søvn mærkede jeg meget tydeligt, da jeg trænede i sidste uge. Shit min krop var (er) træt…

Derudover er vi i gang med en hverdag med babysalmesang tirsdag, mødregruppe onsdag, træning torsdag og babysvømning fredag. Jeg prøver virkelig at være tro mod aftalen med mig selv, om at det er ok at melde afbud. Så det gør jeg ind i mellem.

For de to store er hverdagen faktisk lidt ‘hård’ med opstart i 1. klasse og børnehave. De er i hvert fald rigtig trætte, og har brug for en del nærvær. Det forsøger vi, at prioritere og samle kræfter til.

Min mand sidder i skolebestyrelsen, hvor de pt. har gang i rigtig mange ting ifht. Aarhus Kommunes spareplaner. Det er selvfølgelig ikke mit projekt, men det giver nogle aftener alene med børnene, når han er til møde. Og så kan jeg heller ikke lade være med at blande mig og engagere mig i høringssvar og events osv.

Så vi har gang i mange ting. Min hverdag er god. Men lidt mere søvn. Og lidt mere overskud. Det ville lune på kontoen.

Status pt #18

Første weekend efter ferien. Jeg har haft vækkeur til hver dag, selvom det ikke altid er nødvendigt, når man har børn. Status pt. er følgende:

  • Jeg synes ikke mine børn vokser. Indtil jeg tømmer deres tøjkasser i institutionerne og finder tøj der er flere numre for småt. Forstår.det.ikke… Tøjkasserne bliver jo tømt 1-2 gange om året…
  • Har jeg lovet, at bloggen ikke blev totalt en mor/baby blog, når jeg gik på barsel? Det kan blive lidt vanskeligt at overholde, da det er det eneste i mit hoved pt…
  • Jeg er åbenbart typen, man ‘slipper af med’ på sms med en 👍🏻

  • Lige pt. ligger jeg mellem mine to drenge. Den store kravlede pludseligt op i min seng lidt i seks. Nu har jeg lige for tredje gang forhindret ham i at falde ud af sengen. Så ikke mere søvn til mig. (Skrevet torsdag morgen)
  • Jeg har været temmelig øm i min krop efter træning i tirsdags. Rar følelse, men også ret hårdt. Piv 😉
  • Min datter har fået en ny kjole til barnedåben. Hun måtte vælge frit i nameit og HM – bare vi begge syntes, at den var pæn. Hun valgte en kjole til 100 kr. God stil 👍🏻
  • Hvis du kun skal læse én bog i år, så vil jeg anbefale Havets Børn af Anna Ekberg. Det er en spændingsroman der bl.a. handler om børnesoldater og bådflygtninge bundet sammen af historien om en mors søgen efter sin bortadopterede datter. Selvom historien var lidt fantasifuld, brugte jeg flere dage på at reflektere over nogle af de barske realiteter. Anna Ekberg er desuden et pseudonym, og udgøres af samme forfatterpar som står bag pseudonymet A.J. Kazinski, som jeg også er ret vild med.

  • Min søn skal snart i børnehave, og for at skabe lidt positivt om det, havde jeg lovet ham en ny madkasse. Jeg har tidligere skrevet om børnehavebørnenes ‘holdning’ til hans arvede prinsessemadkasse (læs her), så jeg havde nok noget lidt mere drenget i tankerne. Klip til os i Toys’r’us, hvor drengen peger på en lyserød Hello Kitty madkasse…. Det tog lidt tid, men det lykkedes mig at overbevise ham om, at en blå madkasse med biler var eddersej. Til gengæld fik han en temmelig pink drikkedunk 🙈🤣

Blandede bolcher fra august

Jeg indrømmer blankt, at august har været lidt hård ved mig. Hverdagen har ramt mig, og bloggen er blevet forsømt, men ikke glemt. Så her får I lige lidt blandede bolcher fra august.

Jeg har fået et skolebarn! Intet mindre. Første skoledag gik godt, og de sidste tre uger ligeså. Men det er en træt pige, vi putter om aftenen. Og jeg har kun glemt hende idrætstøj en gang, og hendes cykel en enkelt gang, men bortset fra det, så smører jeg troligt tre madpakker til hende hver dag.

Mit jubilæum er blevet fejret. Det var en god dag. Jeg fik en fin tale, solcellelamper, saltkar, vase og 24 flasker vin. Og hyggeligst af alt fik jeg talt med en masse gode kolleger.

Jeg var desværre ikke på toppen til mit jubilæum. Det sygdom har virkelig været en kamp. Jeg føler mig efterhånden ovenpå, men jeg har stadig ondt i halsen, når jeg gaber, og når jeg bliver træt. Suk. Men kroppen fikser det vel.

Ellers kom jeg endelig af sted til træning i tirsdags. Shit jeg er kommet i dårlig form!!! Har jeg forøvrigt nævnt, at DHL var en katastrofe, hvor jeg var ved at dø. Håber det bliver bedre snart. Næste uge tyder dog ikke på det, da der er forældremøde, grillfest og bryllup + sølvbryllup på de tre dage, hvor jeg kan træne. Tror næste uge bliver lidt travl.

Mit køleskab er fyldt med hjemmelavet pizza efter hyggeligt besøg i går aftes, hvor jeg fik bagt alt for meget pizza. Og ungerne hellere ville spise nogle af alle mine isrester fra fryseren. (Havde fem bøtter, hvoraf to af dem allerede indeholdt to slags is….) Måske jeg skulle have pizza nu? Nå men besøget var min barndomsveninde, som nu bor i London. Det var skønt at børnene fandt hinanden trods lidt sprogbarrierer.

I dag er jeg alene med børnene, da min mand er til polterabend. Vi kørte ham 7.30, og jeg er faktisk ikke rigtigt kommet i tøjet endnu. Men det når jeg vel nok… Overvejer om nemlig skal levere weekendens indkøb, men så skal jeg til at forholde mig til madplan, og jeg ligger faktisk lige rigtig godt her 😉

Hav en skøn lørdag.

 

En EGO uge er gået…

Så blev det mandag. Jeg har været tilbage på job. Bag mig ligger fire ugers brugt ferie. Den sidste uge har været min ego-ferie. Den gik godt nok stærkt!

Min liste over projekter var lang, og jeg skulle gentage flere gange for mig selv, at jeg også skulle sørge for at lave afslappende ego-ting.

Der blev malet en dag, men vejret tillod ikke, at det blev malet igen i denne omgang.

Der blev knækket led og spist brunch med mine dejlige søstre.

Der blev løbet korte ture i både aftensol og regnvejr. Men hjemmetræning på måtten, det sprang jeg over.

Der blev skrevet blog-indlæg til den store guldmedalje. Kameraet blev fundet frem. Der blev også lavet andre praktiske ting ved computeren, bl.a. lidt arbejde ifbm. vores lejlighed og min bestyrelsespost i fondsbestyrelsen.

Græsset blev slået og gødet – inden regnen kom. Så nu kan vi nok forvente et øget vækstniveau og behov for græsslåning.

Mit tøjskab blev sorteret igennem, og jeg fik besøgt en tøjbutik i mit lokalområde, som jeg længe har haft lyst til at se. Der kommer jeg helt sikkert igen.

Jeg fik lagt neglelak, hårkur, ansigtsmaske og ordnet øjenbryn. Så klar-parat job.

Og da jeg nåede til fredag, stod der både havearbejde og træning på min to-do. Jeg mærkede godt efter i maven, og stregede dem over. Så fredag gik med andre sysler. Sidste chance for ego-tid.

Det har været en skøn uge. Og pludselig drømmer jeg om en ugentlig fridag. Noget jeg aldrig har drømt om før. Men lad os nu se, når jeg er tilbage på mit arbejde, som jeg elsker – så kan det være drømmen ligeså stille siver ud 🙂

Om at acceptere at lidt er bedre end ingenting

Hvad tænker du, når du ser en motionist, der løber forbi dig?

Jeg tænker ofte noget a la: Sejt. Gid det var mig. Wow han/hun løber hurtigt. Fedt tøj. Det ser godt nok hårdt ud. Godt kæmpet osv osv.

Jeg tænker aldrig: Der ligner godt nok en kort tur!

Så hvorfor mon, jeg har så svært ved at acceptere, at det er helt OK at løbe 2,5 eller 3 km?

Ja, det kan virke lidt åndssvagt først at iklæde sig et smart polyester outfit, for så kun at løbe i 15-20 min, hvorefter det smarte polyester outfit kan fylde op i vasketøjskurven, og man har behov for et bad. Det er da ret meget at gøre ud af en ret kort træning, tænker jeg…

Som tidligere skrevet lever jeg pt. efter mit eget lille regelsæt, som bl.a. dikterer motion to gange om ugen og lidt fysisk aktivitet hver dag. Jeg kæmper en del med at acceptere, at deres ok at løbe 2,5 km. I min lille hjerne kan man nærmest ikke forsvare at løbe under 5 km. Men hey det kan man godt! 2,5 km er faktisk mange gange bedre end at løbe 0 km!

Og heldigvis er der et par søde kvinder i mit nabolag, som er friske på at løbe 2,5 km. Og når man er flere, så er det hele meget nemmere og meget sjovere. 😊

Elsk dig selv! (kvinde)

Det er som om, der kører en slags tema om kroppen pt. Først med indlægget om at acceptere eller kæmpe, og dernæst med indlægget om at elske sig selv. Jeg fortsætter lige lidt med fokus på at elske sig selv.

At elske sig selv og sin krop kan være en svær disciplin, men ret grundlæggende for at være lykkelig, formoder jeg. Det er så let at fokusere på den skæve næse, den bløde mave og den manglende bagdel. Men det skal være slut nu. Det gælder om at elske sig selv. Ros de gode sider fremfor at finde fejl.

Så det her indlæg skal egenligt bare være en liste over de ting, som jeg elsker ved mig selv. Og alligevel har det været svært at skrive. Jeg har lyst til at lave en liste med mine fejl, og jeg har flere gange haft lyst til at ‘undskylde’ de ting, jeg elsker ved min krop. Jo længere tid indlægget har været undervejs, jo længere er listen blevet. Det er nok et meget godt fingerpeg på, at det tager tid og kræver fokus at elske sig selv…

Ting jeg elsker ved min krop:

  • Mine blå øjne, som kan få den mest fantastiske farve.
  • Mine små fødder, som altid kan få mig til at føle mig lidt ‘petite’.
  • Jeg har (stadig) pæne bryster!
  • Perlerækken af tænder som sidder nogenlunde lige og er tilpas hvide.
  • Mine fregner – specielt når de er ‘nylavede’.
  • De fineste krøller på toppen af mit hoved.
  • Jeg har slanke ankler 😉
  • Mine underarme ser altid så stærke ud.
  • Og mine håndled er slanke og ‘stramme’.
  • Min talje.

Tør du dele, hvad du elsker ved din krop?

Ros dig selv! Elsk dig selv! Og husk at øvelse gør mester!

Petra elsker sig selv – eller gør hun?

I forlængelse af mit indlæg om at acceptere eller kæmpe har jeg efterhånden set fire afsnit af DR serien “Petra elsker sig selv”.

Den handler i bund og grund om en kvinde – en kvinde, som jeg tror, at der findes rigtig mange af. Hun har de flotteste øjne, det fineste hår og de pæneste bryster, men hun kan ikke selv se det. I stedet ser hun appelsinhud, en delle under barmen, dobbelthage osv.

Kvinden hedder Petra Nagel, er journalist og DR3 vært.  I en sårbår og ærlig programserie forsøger hun at finde ud af, hvordan hun kan lære at elske sig selv. Hun kommer bl.a. omkring en psykolog, 3D scanning og efterfølgende redigering af sin krop, fotosession, fedtfrysning osv.

Jeg så et afsnit med min mand, som tydeligvis var meget overrasket/forarget/chokeret over de ting, som Petra sagde om sin krop. Jeg var knap så chokeret. Nogle af tingene har jeg selv sagt til mig selv, mens de andre ting har jeg da hørt veninder sige til sig selv. Det er en folke”sygdom,” at piger og kvinder ikke elsker sig selv. Jeg har i mange år arbejdet med at være bevidst om, at sige pæne ting til mig selv – og fokusere på det positive frem for det negative.

Og det har virket! Men det er som om, at jeg enten har glemt det, er blevet mere kritisk eller bare væsentligt grimmere 😉 efter min sidste graviditet, for det virker ikke så godt pt. Men løsningen er træning! Og her mener jeg ikke fysisk træning og løbeture, men tværtimod træning foran spejlet. Ros og kærlighed er vejen frem.

Jeg er spændt på om Petra lærer at elske sig selv, men jeg gør. For jeg vil! Så nu står den på ros til egen røv (eller mangel på samme) hver aften.

Mys til alle jer smukke kvinder bag skærmen. I ser helt sikkert også brandgodt ud!